– og så gik de. Lukkede døren efter sig og er væk en times tid eller to. De er hjemme igen, inden jeg når at savne. Det er dejligt.
29
Stille
– og så gik de. Lukkede døren efter sig og er væk en times tid eller to. De er hjemme igen, inden jeg når at savne. Det er dejligt.
29 kommentarer
jette nielsen
30. december 2010 at 15:21Hejsa Igen
Jeg har idag fået en lækker pakke med det lækreste garn til en varm trøje,– frem med pindene selv om der er kø så kan den jo aldrig blive for lang.
visitsen
30. december 2010 at 11:54Godt at se at du får brugt den gode mel – og et kærlighedsbrød er da virkelig fornemt … men det var nu også en gave givet i venskab og kærlighed ;-)
… og nu er jeg blevet inspireret til at sætte et lignede brød over, tror at confit de canard’en skal ud af Römertorfen, så den kan blive brugt til brød i stedet.
Et kærlighedsbrød er vist lige det rigtige til den hummersuppe min kæreste skal til at bikse sammen til nytåret
Liselotte
30. december 2010 at 12:27Det er verdens bedste mel, men i går var jeg ikke heldig med brødet, som blev alt for tungt og trægt. Det var den grove hvedemel, som vist bare ikke egner sig til den slags brød. En blid og luftig mel er bedst, tror jeg :-)
Hummersuppe lyder dælme godt :-)
visitsen
30. december 2010 at 15:48ok – godt du sagde det, lavede nemlig dejen af ½ ølandshvede og ½ hvid hvede – men nu har jeg blandet det op med en helt enkel hvededej, så det ikke bliver for tungt. Så laver jeg et brød i aften og et i morgen.
Hele huset dufter nu af suppen der står og koger ind – 4 kg. jomfruhummere skaller kogt ned med rodfrugter og løg … ummm og jeg har hørt at vi får lov at smage allerede i aften
Liselotte Ragab
29. december 2010 at 23:44Dejlig blog du har lavet. Jeg hedder også Liselotte og er også uddannet som reklametegner.
Jeg er dog ny som blogger og er først lige kommet på nette hos mig selv. Det er så meget at lærer, men det er jo godt for en ældre hjerne at hold sig igang siges der, ha,ha.:-)
Liselotte
30. december 2010 at 00:19Velkommen til Liselotte – og det er vist altid godt at lære – hele livet :-)
jette nielsen
29. december 2010 at 22:18ps du har forkert blog på mit navn min blog er frunielsen.com knus
Liselotte
30. december 2010 at 00:17Jeg har ikke skrevet den adresse på din blog, Jette. Der er kun én, som bestemmer, hvilken url, der er tilknyttet navnet – og det er den, som første gang skriver kommentaren. Du må – da du første gang skrev herinde – have skrevet forkert url/blogadresse, men det står til at redde :-)
Det kan rettes permanent næste gang du skriver herinde – så retter du bare selv adressen, inden du sender din kommentar af sted :-)
Jeg er glad for at høre, at du kan lide garnet :-)
jette nielsen
29. december 2010 at 22:17Nej hvor sjovt at du bager med Frumøllers mel,– hun har sin dejlige butik lige i nærheden af mit sommerhus i Odder,– praktfuld butik og en quinde med en million ideer,– der var lige en artikel om hende i Hosens folkeblad,– jow jow nu bliver det også med slagterforretning med frilandsgris ,–større køkken til restaurent og netbutik,– hold da op hun kan. som i jo også kan det er da bare det lækreste garn i har gang i. Jeg glæder mig til næste pakke som er afsendt idag. knus frunielsen
Mia Folkmann
29. december 2010 at 20:52Trygt og rart, når de ER i huset – og fredeligt og rart, når de IKKE er det. Begge dele er godt, men på hver sin måde – og de skal såmænd ikke at være ret længe væk. Sådan har jeg det også her… ;-)
Liselotte
29. december 2010 at 22:07Ja, det er en sælsom blanding af at ville uden og ikke kunne undvære, men heldigvis kun for en kort overgang, Mia :-)
Louise Schelde Jensen
29. december 2010 at 20:24Fedt at se, at du er en af de dejlige Ålborgensere, der henter mel hos Fru Møller! Jeg arbejdede for Bodil og Hanne sidste år, da Hanne startede café op ude hos Møllers. Det er sådan et dejligt sted, og melet – ja, det er virkelig at anbefale! Vi snakkede meget om jer fra Ålborg – Bodil var/er så stolt af at der kommer nogle så langt fra og køber hendes produkter.
Ved at hun går og pønser på en webshop – så det bliver lettere at få fingeren i de gode varer med det grønne logo.
Liselotte
29. december 2010 at 22:06Det mel er godt. Så enkelt er det.
Det er en gave, så jeg har stadig til gode at komme forbi, men snart :-)
Mette
29. december 2010 at 19:11Ro og fred er ikke til at kimse af. Med mange små børn i huset skal jeg ærligt sige, at jeg nød at gå på udsalg i 3 stive timer i dag. I ro og fred. Gå ind på centrets café og drikke en kop kaffe og bare kigge uden at skulle svare på alverdens spørgsmål fra små hoveder. Fantastisk!
Den der ostemad…Mums, den ser god ud. Jeg håber, at du nød den – i ro og fred.
Liselotte
29. december 2010 at 20:20Det lyder som en skøn dag, Mette. Man kan trænge, når man er småbarnsmor, kan jeg huske :-)
Ostemaden var bare god :-)
Sole
29. december 2010 at 18:26hehehe, ja, for mig er det da ren gevinst :-):-) det brød er da bare for lækkert, hvorfor har jeg ikke bagt i evigheder???????????????
Liselotte
29. december 2010 at 20:19Det er bare i gang med at røre en dej, Sole :-)
Louise
29. december 2010 at 18:10Skønt, de hoppede på den. Så kan de hygge en stund og bytte og bringe overraskelser hjem.
Rigtig god fordeling :)
Liselotte
29. december 2010 at 20:19Den bedste fordeling, syntes jeg i dag :-)
Eli
29. december 2010 at 17:19HA – HA det er lidt sjovt, du bruger mel fra Fru Møllers Mølleri, hvor jeg leverer vare 1- 2 gange om ugen
Liselotte
29. december 2010 at 20:18Det er dejlig mel, Eli :-)
Lene L N fra Tyskland
29. december 2010 at 16:59Stille er ogsaa dejligt. Dejligt er begge dele. Datter og ven er lige kört, og anden datter og ven er nu gaaet ovenpaa. Og det eneste jeg kan höre er vaskemaskinen…
Liselotte
29. december 2010 at 20:18Begge dele er dejligt, Lene. Du har ret :-)
Hege
29. december 2010 at 15:51Det er herlig med litt alenetid, bare det ikke blir for lenge. Det er de gangene jeg tror jeg skal få utrettet alt mulig, men blir sittende i sofaen og bare nyte alenetiden… :-)
Liselotte
29. december 2010 at 20:17Jeg bliver sådan lidt overpraktisk og glemmer at sidde stille. Måske vi skulle dele :-)
Kirsten
29. december 2010 at 15:51En stille stund er aldrig at foragte! Jeg skal i gang med at bage, så snart jeg får min mors gamle römertopf i hus (håber det sker i aften) … glæder mig vildt, det ser SÅ lækkert ud .. Måske man kan anvende det som ‘madbrød’ nytårsaften?
Liselotte
29. december 2010 at 20:16Man kan ALTID anvende kærlighedsbrød, Kirsten, så glæd dig :-)
Lise Andersen
29. december 2010 at 15:32Det er altid rart med lidt ensomhed, bare det kun er i små portioner. Jeg har foresten lige sat tænderne i det mest pragtfulde brød, dit kærlighedsbrød. Tak for opskriften, det er ihvertfald ikke sidste gang det bliver lavet. Rigtig godt Nytår til dig og dine
Liselotte
29. december 2010 at 20:15Tak og rigtig godt nytår til dig, Lise :-)
Kærlighedsbrødet er det allerbedste hjemmebag efter min mening :-)