Planløs planlægning

Der er absolut ikke tale om nogen form for generende varme i haven, hvor alting synes at gro med lysets hast. Faktisk er der grænsende til koldt, da jeg tager en morgenrunde ved sekstiden. Det er ikke meget bedre nu, hvor klokken nærmer sig otte. Til gengæld er solen fremme og luner, hvor den kommer frem. Måske senere bliver der tilstrækkeligt varmt til, at man kan sidde derude. Bare et øjeblik.

Resten af huset sover. Jeg nyder, at jeg har det hele for mig selv. Jeg strikker, drikker kaffe og skitserer groft, hvordan dagen bedst kan udnyttes. Jeg bliver ikke enig med mig. Vægelsind er mit mellemnavn. Der er så meget, jeg gerne vil. Tusinde ting, som kunne bruge min opmærksomhed. Enkelte som skal have den.

Jeg skal bage. Noget med rabarber, tror jeg. Måske noget Pavlova-inspireret, fordi jeg elsker marengs. Måske noget helt andet.

Med tid lander jeg et sted, hvor jeg har sjov og ved, at det kan serveres til andre end de, som uden at blinke fortæller mig, når det ikke smager. Der skal være til gæstebud i morgen. Lidt strikkehygge omkring langbordet. Jeg glæder mig. Der bliver masser af snak, te, kage og måske en ostemad. Jeg gider rigtigt godt, men først en dejlig bededag, som skal udnyttes i sin fulde længde. Rabarber, I kan vente jer!