En omstændelig proces eller hvordan en strikkeopskrift kræver tålmod og kærlighed

Jo, den er faktisk strikket færdig. Den hennafarvede cardigan. Skyen. Det blev den allerede onsdag, men den er nummer tre i rækken og har krævet lidt disciplin, fordi den efterhånden var ved at trække lidt tænder ud, men den er tilrettet, så den nu er blevet akkurat sådan, som jeg gerne vil have den. Lidt længere ærmegab, lidt dybere halsudskæring og en længde, der skulle tilfredsstille de fleste. Jeg strikker jo ikke til mig. Jeg strikker til alle.

Nu skal der hækles og den skal klippes op og herefter begynder det store arbejde.

Jeg har arbejdet med forskellige modeller og muligheder, Jeg vil gerne, at man kan vælge enten at strikke den rundt og klippe op eller alternativt strikke frem og tilbage, men jeg vil ikke have sidesømme og jeg vil have et minimum af montering, så der er stadig en del beregninger og tælleri, som venter forude, inden jeg overhovedet er klar til at gå i gang med at skrive på min strikkeopskrift.

Der er også diagrammerne. De rider mig som en mare, men jeg vil have dem. De er så meget nemmere at arbejde med, end beskrivelser. Jeg er ved at undersøge, hvordan man på en smart måde får lavet diagrammer uden at bruge evigheder på dem. Jeg har ikke fundet den ideelle løsning endnu. Jeg arbejder på sagen. Når jeg har tid altså, for den er jo ikke det eneste i verden, den hennafarvede mare og desuden vil jeg gerne have den strikket op af andre end mig selv. Og med andre hulmønstre. Bare fordi.

Jeg håber, at du har tålmodighed. Jeg håber pokkertagemig også, at jeg har ;-)