11

De varsler vindstød af stormstyrke

De sidste kastanjer

Der er udsigt til, at de sidste kastanjer rammer gårdspladsen senere i dag. De varsler vindstød af stormstyrke. Det er rusk, der vil noget og kastanjerne holder vist ikke natten ud, men vi har små piger i nabolaget, som ikke bliver kede af at finde nye forsyninger i morgen. De samler nemlig ivrigt. Hver dag. Først i det skjulte, men da Kenneth forleden overrumplede dem og de skræmte kiggede på ham, mens han forklarede dem, at de var velkommen til at samle, bare de passede på bilerne, benyttede de sig af det og har været her hver dag siden.

Jeg kan godt huske det med at samle i det skjulte. Man var altid lidt bange for, at de voksne skulle komme ud af deres huse og skælde ud. Det skete også ind imellem, så frygten var ikke ubegrundet. På Kastetvej boede f.eks. en gnaven, gammel mand, som sad vagt indenfor og kom råbende ud af døren, når han så nogen af kvarterets børn nærme sig. Man skulle nok forstå at gå stille med dørene …

Salvie

Inden vejret kulminerer med voldsom blæst, skal jeg lige i haven og hente salvie. Den står utrolig flot lige nu og vi elsker den. Den er lidt svær at bruge op, for der skal så uendelig lidt til at krydre, så vi altid ender med at have salvie i overflod.

Salvie

Jeg bruger et enkelt blad i ny og næ, når jeg koger en af de langsomme grundsovser til f.eks. vores pasta, men ellers bruger vi mest at sprødstege bladene i smør på panden, for herefter at drysse dem over alt fra salat til kød. Det sidste er altså fantastisk anvendelse af salvie.

Sagde jeg, at der er fem modne Ingrid Marie på mit lille, beskedne træ? Det er der i hvert fald og også de skal indenfor, for måske er mængden ikke meget at prale af, men det skal ikke forhindre, at de nydes og det endda lidt ekstra, for sådan er det jo med det helt særlige.

Torsdag er en god dag.

Du vil sikkert også kunne lide