Hvor fanden er min rustning?

Michael

Hej Liselotte,

Selvfølgelig skal de have en udtalelse fra lægen.
Det kunne jo være at han ved et trylleslag var blevet rask!

—-

Vi har det samme problem hos os.. vi er (stadig) igang med vores ansøgning til handicapbil og der er nu gået 8 måneder så de har brug for en ny udtalelse!….

Når man så ringer og spørger hvorfor de skal bruge en ny udtalelse får man den besked at “den skal bare ligge i sagen”….

God argumentation – sagsbehandlerne drukner de i forvejen hårdt pressede læger med deres evindelige papirstrøm….

… Nå men jeg skal til at anke en afgørelse som kommunen har lavet.
Den er sørme også afgjort på et højst mærkværdigt grundlag…. Vi har det problem at embedsfolkene misinformerer politikerne der skal beslutte om vi skal med i forsøgsordningen….. i bedste fald er det utilsigtet.. i værste fald er det…. nå ja.. noget rigtig skidt…..

Claus

Et godt råd herfra, for jeg har været lige netop den samme mølle igennem, i en helt anden sammenhæng, men netop hvor kommunen undlader at hente relevante oplysninger, sikkert fordi de ved det vil koste dem penge hvis sagen bliver belyst korrekt..

Indhent selv oplysningerne, lægen har sikkert tusindfold mere forståelse for jeres behov, og vil derfor med glæde skrive en forklaring, og send dem med retur til kommunen.. Undlad ikke at fortælle dem at I nu har gjort det der er DERES JOB!

/Claus

Mille

Liselotte, i er ikke de eneste der får afslag fra det offentlige på hjælp til handicapmidler.
Senest er sønnens tøj- godtgørelse på 298 kr månedligt blevet nuppet, da man ikke fandt det relevant mere. Ehm, godt så. Det er jo heller ikke kommunen der skal finde de ekstra penge i husholdningen til mere tøj, lagner, støtte osv osv!!
Jeres kommune BURDE støtte op omkring, at i magter Alexander!! Ikke banke jer oven i hovedet!
ØV!

Liselotte

Jamen naturligvis må der ankes, men sagen er anket én gang og tilbagesendt fra ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen, fordi de netop ikke havde behandlet den korrekt første gang. Nu kommer den så retur efter endnu en behandling i kommunen og er også denne gang behandlet, så man må tage sig til hovedet.

Et latterligt eksempel:

Man skal indhente lægelige oplysninger til behandling af sagen. Vi skriver i vores første ansøgning henvisning til den relevante sygehuslæge. Navn, telefonnummer og email bliver angivet i ansøgningen, så det er nemt og hurtigt, at få fat i hende. Kommunen udelader at indhente lægelige oplysninger.

Sagen kommer retur fra ankestyrelsen, som beder kommunen vurdere den på ny. Endnu en gang sender vi relevante oplysninger på lægen, som sidder inde med den nødvendige viden.

I stedet for at henvende sig til hende, vælger de at henvende sig til vores praktiserende læge, som har set Alexander én gang, 10 minutter, i forbindelse med et hjemmebesøg, hvilket han også anfører. Han beskriver for kommunen, at de relevante oplysninger findes hos sygehuslægen – igen med navn o.s.v. Han skriver endvidere, at hans umiddelbare vurdering er, at Alexander vil profitere af en ferie sydpå. Kommunen udelader at indhente lægelige oplysninger fra sygehuset endnu en gang.

Kommunen konkluderer herefter, at det ikke har været muligt at få en konkret vurdering på, at en sommerferierejse vil have en dokumenteret effekt for Alexanders helbredsforhold. På baggrund af dette vurderer de, at der ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde en dækning af de merudgifter, der er forbundet med en rejse sydpå.

Jeg synes personligt, at de burde skamme sig. Af flere grunde.

For det første fordi de vælger at ignorere, at vi er en familie, som har lyst til og behov for at holde sommerferie sammen. Det er ligegyldigt i deres øjne og vi kan i stedet vælge, at få Alexander på aflastning de 14 dage vi rejser på sommerferie.

For det andet fordi de udelader at indhente relevante OG tilgængelige oplysninger, som kunne være med til at give dem et klarere billede af Alexander og hans behov og dermed give hans familie følelsen af, at vi bliver anerkendt som familie og ikke bare en udgift de gerne vil eliminere.

For det tred… nej, der er millioner af grunde til, at de burde skamme sig, men jeg bliver SÅ harm og irriteres grænseløst over, at deres elendige håndtering af eks. ny stol til Alexander gør, at hverdagen herhjemme er præget af nødløsninger og besværligheder og derfor har gjort os så trætte, at det netop er svært at finde kræfterne til endnu en kamp om en fair behandling.

Ja, jeg syn’s vist bare, at de er dumme :-(

Maltesen

Har I overvejet at bringe historien i en avis og på den måde få omverden til at lægge pres på kommunen på den måde??

Liselotte

Man kunne få den tanke, at afslag er standardsvaret. Det ville minimere udgifterne maksimalt, for langt de fleste forældre til handicappede børn har mere end rigeligt at kæmpe med i hverdagen og derfor ikke kræfter til at anke/klage over et afslag, hvorfor mange af ansøgningerne om hjælp aldrig ville blive effektueret.

Det ville virkelig være en sparegris af dimensioner, men… sådan må man naturligvis ikke tro… at de gør…

Mette

Uanset hvad jeg måtte mene, da jeg tog hjemmefra, JA, så har jeg et overskud, som jeg forsøger at sende dig på bedste vis. I har mere brug for det end jeg har….. Det må være SÅ sejt og SÅ fortvivlende urimeligt!

Maltesen

Nogen gange kan man godt overveje, om systemet er til for brugerne eller brugerne er til systemet… Anyway, så er det ikke pænt at sparke til personer, som ligger ned i forvejen. Håber I finder overskuet til at sparke de embedsmænd, der står bag afslaget, i deres respektive bagender ;-)

Liselotte

miramarmora – tak skal du have og ja, for øjeblikket er der vist ikke grænser for hvor tungt systemet har tænkt sig at være…

Jeg ville ofte ønske, at de som bestemmer over min hverdag også tog en tørn i den…