21

Kendskab giver venskab

Gæsteindlæg comming up.

Fuck youJeg har for længst myrdet min egen side. Det handlede om flere ting. Jeg fik en kæreste og siden havde overflødiggjort sig selv, måtte jeg indse. Og nej det er ikke Kimpo. Ved godt det rygte husserer.

En anden grund til, at jeg myrdede siden var, at jeg ikke længere GAD al den ballade blogland rummer. Det ærgrede mig, og det gør det sådan set stadig, at man igen og igen skal ud i diverse tøse-kællinge-debatter der om og om igen giver drengene ret i, at vi er nogle forpulede høns uden sans for andet og mere end vores navler.

Forleden læste jeg så hos EAT MY SHORTS 1.0, der har fundet ud af, hvad der sker, når man er sommervarmeramt i blogland. Jeg ved godt, hvad hun mener med det indlæg.

Nu er jeg IGEN landet i en værre omgang vrøvl, fordi jeg (igen) ikke magtede at lukke røven og indse min egen intelligens på det rigtige tidspunkt. Jeg burde vide bedre. Og det burde jeg fordi, jeg har været med længe nok. Det handlede sådan set bare om, at det provokerede mig, at Liselotte blev udsat for en fuldstændig ligegyldig provokerende, potentielt sårende kommentar. Personligt fandt jeg billedet dejligt på alle niveauer. Så skred jeg over på 5-6, hvor jeg kommenterede kommentaren. Og så valgte hun ikke at godkende min kommentar, hvor jeg håner folk med kort uddannelse for at mangle abstraktionsniveau. Min pointe var at vise, at der altid findes en, der er bedre retorisk end en selv, og man på den konto skal vare sig med sine udsagn. Og det skal man fordi: INGEN mennesker er deres blog. Der gemmer sig altid en dybere sandhed, hvor kendskab kan blive venskab. Det kendskab kan man vælge at dyrke med henblik på venskab, eller man kan blive perfid og gøre det til sin mission at genere andre i blogland. Den ville jeg afværge og endte med at gøre det samme selv på grund af 5-6 mangel på dispositioner. KimpoDrama (m.fl.) ender IGEN med at have en god pointe om os kvinder, og han kan grine velfornøjet fra sit blogeksil over vores totale mangel på debatpli og evne til at eksistere på klassiske demokratiske præmisser. Jesus Christ hvor dum kan du blive, Lotte?

Forleden var jeg så i kongens have sammen med en god ven. Vi talte om, at det kunne være sjovt at lave et STORT bloggertræf (seminar måske?). Det kunne være spændende at få mødt alle af mange grunde. Desuden er der sket det nu, at Danmark har opdaget bloggen. Enhver virksomhed har snart en, det havde de ikke da vi startede. Mange af os er med andre ord græsrødderne. Det kunne da være meget sjovt at fejre det. Sagen er nemlig, at kendskab giver venskab, det er en uomtvistelig sandhed i alle menneskelige relationer. Såfremt alle forstod dybden af det udsagn, så ville blogland ikke være hærget af personlig fnidder, kiv, misundelse og bedrevidenhed. Det var bare det, jeg ville igennem med. I stedet endte jeg med selv at fremstå som perfid i mine kommentarer. Det er beklageligt i og med, jeg ikke ligefrem kan beskyldes for at mangle abstraktionsniveau eller klassisk dannelse for den sags skyld.

Helt seriøst. Jeg er vildt sød. Jeg er et af de mest empatiske mennesker der findes på denne jord. Det ved jeg Liselotte også er. Jeg ved også at Kimpo er det. Og Mokken, og Lene og ACQ og Lommen og…

Sagen er, at såfremt alle ikke indser det og anstrenger sig i deres aflæsning af andres blogge og styrer sig i kommentarfunktionerne, så vil balladen trives i al evighed på diverse jagtmarker. Det er dumt, for relationerne kunne bruges så meget bedre. F.eks. på at udvide vennekredsen fra få til seriøst mange.

Du vil sikkert også kunne lide