Så er den røget i ovnen og jeg forskrækkes over min egen effektivitet. Det er uvant en søndag, som ellers plejer at være den dag på ugen, hvor jeg er langsom starter. Meget langsom.
Kagen tager 10 minutter at forberede. Om en halv time er den klar og skal bare drysses med flormelis inden serveringen. Det er nemt og der er stadig plads til lidt planteri for udendøre er der helt og aldeles fantastisk vejr og jeg må ud nu!
37 kommentarer
Liselotte
22. august 2007 at 15:55Louise, den opskrift er en sikker vinder :-)
Faktisk er det en opskrift, som en af læserne herinde sendte til mig. Jeg har haft stor glæde af den lige siden :-)
Louise
22. august 2007 at 14:32Hej Liselotte…
En dag i starten af april sad jeg på google og søgte på “nem jordbærkage” og frem dukker dette mystiske sted…
Jeg tænker jeg da lige vil teste kagen som en prøve til eventuelt bagværk til min søns navnefest. Og ja, jeg er ikke stoppet med at bage den siden…. Og den blev selvfølelig bagt m diverse bærvarianter (med rørt is) til min søns navnefest. Nu er den bare et must når familie/venner/mødregruppe m.m. ved at jeg skal bage kage. Tak for en super duper opskrift:-)
Hilsen Louise
Irene
4. april 2007 at 22:52Jeg har en næsegrus beundring for din hjertegodhed Liselotte. Du er et stort menneske.
Henriette, du fagre mø, jeg håber dit liv arter sig og at dine ønsker bliver ført ud i livet med den medfølgende og uforbeholdne undskyldning. Og så ser jeg frem til en dag at læse din finurlige blog igen!
Fr Møller, dine personangreb klæder dig ikke, det er du for intelligent til. Jeg synes du skylder Henriette en undskyldning og at du bør vise hendes søn, det uskyldige barn, den fornødne respekt et barn der ikke kan forsvare sig har krav på og slette din angreb på Henriette. Desuden bør du tage to voksne menneskers dementier til efterretning. Det ville klæde dig, meget.
Og ja, jeg er en moraliserende ko, når det tager mig.
Out.
Liselotte
4. april 2007 at 19:37Jeg vil glæde mig, Henriette :-)
HenrietteB
4. april 2007 at 19:24Tak, Liselotte – du kan godt regne med mig, når engang jeg får snøvlet mig nordpå igen :-)
Liselotte
4. april 2007 at 19:10Der skal ikke undskyldes for det der skrives, Henriette. Herinde er plads til det meste og også dette her.
Jeg har ulejliget mig med at læse tilbage på fru Møllers weblog. Jeg forstår Henriettes behov for at forklare sig og gentage hendes virkelighed.
Du kommer bare forbi, Henriette. Så skal der være kaffe og kage klar… med behørig advisering af ankomsttidspunktet ;-)
HenrietteB
4. april 2007 at 19:00Jeg er ganske enig. Og jeg undskylder mange gange ulejligheden.
Jeg kan skam sagtens selv se det latterlige og sørgelige i, at den virtuelle verdens pendant til to skæbner fra “Ude og hjemme” sidder og ævler og kævler løs om noget, som aldrig vil blive løst.
Nu vil jeg ha’ noget lækker kage – for den ser i sandhed både smuk og appetitlig ud.
:-)
Nina
4. april 2007 at 17:09Jeg læser lystigt denne blog, fordi Liselotte har en positiv og skøn tilgang til livet. Jeg læser den, fordi den gør mig glad – hun inspirerer.
Men øv-øv-øv… Istedet for at blive fyldt med positiv energi, læste jeg det ene sure opstød efter det andet. Og de havde intet med Liselottes indlæg at gøre.
Lad os lige komme tilbage til en positiv tone (gerne om lækker kage), det er jo påske :o)
Lone i marsken
4. april 2007 at 15:59Hov – hvodden kan et dejligt billede af en smækker-lækker jordbærkage give anledning til denne diskussion?
Glædelig påske til jer alle.
HenrietteB
4. april 2007 at 15:48Fr. Møller:
Jeg er ked af det på dine vegne. Det er synd for dig, at du er uhelbredeligt psykisk syg. Oprigtigt.
Alligevel er det ikke en gyldig undskyldning for den bagvaskelse, du vælger at udsætte mig for. Som tidligere journalistelev – jeg har læst på din blog, at du har gået på journalisthøjskole – må du være bevidst om, at når man fremsætter påstande om andre skriftligt, endda på nettet, hvor offentliggørelsen i princippet er uendelig, så kræver det sørme at man har sin dokumentation i orden.
Den har du ikke, thi jeg har ikke skrevet sådan. Du løber med en halv vinkel, gradbøjer og filtrerer min historie igennem din syge hjerne og smider restproduktet af den ud i offentligheden uden tanke på, at den i en så forvrænget form kan skade mit barn ganske betragteligt.
Det er ondt, fordi du gør det for at ramme mig, men det er et barn du gør fortræd. Jeg kan forsikre dig om, at forholdt det sig som du beskriver, så stod jeg også ved det og blev stående fast på mine ben igennem hvilkesomhelst fordømmelser, du og andre så smed i hovedet på mig.
Det forholder sig ikke sådan. Jeg har ikke skrevet sådan. Jeg har fortalt dig det, barnets far har fortalt dig det – og nu er det ærligt talt på tide, at du enten fremlægger en klar dokumentation for dine skriftlige udgydelser, andet end din fallerede og selektive hukommelse. Eller erkender, at du tog fejl og sletter de sætninger i din blogpost, hvor du udbreder dig om mine forhold. Alt andet er faktisk uanstændigt.
Det ved jeg, du ikke vil gøre. Du stopper aldrig og er et menneske uden samvittighed. Du er også uden for terapeutisk rækkevidde. Jeg ved udmærket, at det er spild af tid, at diskutere med dig og at det her dybest set er latterligt. Den eneste grund til, jeg skriver dette er, at du må forstå, at jeg uagtet tidligere tiders fejltrin også er et menneske, hvis barns ve og vel ligger mig ganske meget på sinde. Og det er uretfærdigt, at han skal betale prisen for din trang til offentligt og verbalt, at give mig en ordentlig een på skallen. En sådan burde du ærligt talt være begavet nok til at levere, uden at tage mit barn som gidsel.
Det her er spildte guds ord på ballelars, jeg ved det.
Jeg har ikke tid til dig mere, Fr. Møller.
Solen skinner det er påske. Livet og virkeligheden venter heldigvis på mig.
Til dig ønsker jeg held og lykke med det hele og god bedring.
Fr. Møller
4. april 2007 at 14:59Heneriette – det er altså – og heldigvis da – kun praktiske ting, hukommelsen kan drille mig omkring. Og man vænner sig til at finde brillerne eller karkluden i køleskabet :-). Faktisk vænner man sig til at kigge der, når en af bemeldte effekter er blevet “væk”…
Det, der sker, er, at når man – i dette tilfælde jeg – i perioder er meget svimmel, kræver praktiske opgaver uhyggelig meget koncentration og koordination i forhold til, at man egentlig kan dem på rygraden.
Jeg har da et par gange taget mig i at prøve at varme et krus kaffe i opvaskemaskinen. Men den står altså også lige under mikrobølgeovnen :-).
Men min hukommelse for ord er intakt…
Irene
3. april 2007 at 22:59Nogle dage står det helt lysende klart for mig hvorfor jeg ikke har en “personlig” blog.
God påske d’damer og Liselotte, den kage ser bare lækker ud! Ja!
HenrietteB
3. april 2007 at 21:41Fr Møller:
Påskekrammer til dig!
For du har nu altså den morsomste blog nord for Alperne.
Lige nu kan jeg desværre ikke finde det afsnit af den, hvor du skriver om, hvordan panikangsten og svimmelheden påvirker din hukommelse, så du glemmer både det ene og det andet.
Måske har Kimporator slettet det. Eller husspøgelset.
Til gengæld nyder jeg lige nu et andet afsnit – det, hvor du vil melde din nabo for bagvaskelse fordi hun går rundt og siger, at din mor har skubbet hende ned af trappen, så hun måtte en tur på hjerteafdelingen:
http://valkyrien.smartlog.dk/2.....l#comments
Det har du også helt ret i – den slags skal hun ikke gå og gøre. Når man siger eller skriver noget om andre, er det en god ide at have beviser eller dokumentation for ens ytringer.
Ellers er det jo også nærmest ulovligt, det man gør. Og det er jo ikke rimeligt, at folk skal leve med den slags falske rygter, vel?
Nå. Men go’ påske igen, Fr. Møller.
Fr. Møller
3. april 2007 at 17:12Jo, det har du, Henriette… Men i og med, at du behændigt har slettet igen-igen, kan ingen da dokumentere, at du gennem tiden ihærdigt har prøvet at give andre indtryk, af at du ikke måtte se din søn, og at hans far nærmest kørte psykisk terror på dig.
Nu er “virkeligheden” så pludselig en helt anden. Fred være med det… Du fik dæleme også lokket mig i gyngen, da du beskrev din mors sorg over ikke at lære sit barnebarn at kende. Det kom helt bag på mig efterfølgende at skulle “erfare”, at det da bare var noget, du havde valgt! Det er – tilsyneladende – dit valgt. Og selv om jeg selvfølelgelig respekterer – hvad andet kan jeg, kan du sgutte tvinge mig til at synes, det er hensigtsmæssigt.
Jaja, det er Liselottes blog. Men hun plejer nu ikke just at være intolerant i forhold til, hvordan en tråd kan udvikle sig. Sådan er vilkårene vist generelt, hvis man vælger at have en kommentarfunktion.
Og det er da fantastisk, hvad der kan komme ud af det faktum, at man blev træt af kager i en tidlig alder ;-).
HenrietteB
3. april 2007 at 17:01Fr. Møller:
Jeg har ikke på nogen blog givet de oplysninger, du i en af dine blogposts gengiver. De er ene og alene en af dig fri og usand fortolkning af fakta.
Jeg har oplyst dig om, at du gengiver situationen faktuelt forkert og usandfærdigt. Mit barns far har gjort det samme.
Alligevel har du ikke så megen anstændighed som skribent, at du enten sletter indledningen på den post, hvori du omtaler mig og mine forhold eller kommer med et dementi og en undskyldning.
Jeg angriber ikke dine holdninger til mig og hvordan jeg lever mit liv. Men jeg er ærligt talt vred over at du, i din iver efter at ramme mig, gengiver mine forhold faktuelt forkert. Det gør dig til en vinkelskriver af værste skuffe og din blog til en selvbestaltet, offentlig gabestok.
Nok om det. Det er ikke passende at diskutere denne sag yderligere her på Liselottes blog. Og min erfaring siger mig, at du ikke besidder så megen anstændighed, at du nogensinde vil indrømme, at du har begået en fejl.
Så – god påske til dig, Fr. Møller.
Fr. Møller
3. april 2007 at 16:47Jaja, klap nu lige hesten, Henriette B. Som den blogger, du uden tvivl hentyder til, gengav jeg udelukkende ting, du selv havde oplyst gennem tiden. Da du så igen-igen havde slettet bloggen, var det – naturligvis – noget helt andet, du havde skrevet…
Jeg synes, du skriver godt, og jeg tror også, du har meget at dele med andre. Især fordi du står ved, at tilværelsen ikke kun er rosenrød. Men vær sød at lade være at prøve at holde andre – i dette tilfælde mig- ansvarlige, for at din omgang med “fakta” til tider har været noget – svingende. For det ansvar kan jeg ikke påtage mig. Og jeg vil heller ikke.
Desværre…
HenrietteB
3. april 2007 at 16:11Irene:
Jeg er desværre kommet til en erkendelse af, at det har for store omkostninger for min søn, at jeg skriver en blog.
Fornylig oplevede jeg, at en anden blogindehaver, på beggrund af min blog, gengav nogle oplysninger om mit liv og mine forhold faktuelt forkert og direkte usandfærdigt på vedkommendes egen blog og jeg er enig med min søns far i, at det er en for stor risiko at tage, at vores barn måske i fremtiden skal udsætte for mobning eller ondskabfulde menneskers usandfærdige udlægning af den situation som har været.
Så derfor er det slut med offentlighed og blogging for mit vedkommende.
Desværre.
Irene
3. april 2007 at 15:59HenrietteB, jeg synes det er rigtig rigtig trist at du ikke har en blog mere.
Fr. Møller
3. april 2007 at 15:48Nej, Henriette – jeg har aldrig givet mig ud for at være ekspert i noget som helst. Men jeg har en holdning til mange ting :-). Tillykke med det gode humør – man kan vist næsten heller ikke være i andet i det dejlige vejr…
HenrietteB
3. april 2007 at 15:37Fr. Møller:
Hvis man nu var i surt lune, kunne man såmænd vælge at sige det samme til og om dig, eftersom der stort set ikke findes et emne, hvori du ikke er ekspert og ganske uopfordret udbreder din selvtilegnede viden.
Jeg er i rigtig godt humør, så jeg vil nøjes med at ønske dig og alle andre en rigtig god påske!
:-)
Fr. Møller
3. april 2007 at 15:24Ja, hvad skal vi i grunden med lægevidenskaben, når man har kapaciteter som jer ;-).
/many
3. april 2007 at 08:59Det er da vældigt, som der tages på vej .. motorvej – stillevej – motorvej – stillevej :o)
Anita
3. april 2007 at 05:07Møller – det behøver man nu ikke aftenskoler til. Man kan sagtens nøjes med at gisne ;o)
Fr. Møller
3. april 2007 at 01:24/many og Anita, mon ikke I kan finde jer et kurus i aftenskolen, hvor I sådan rigtig kan få afløb for trangen til at slynge om jer med hjemmestrikkede diagnoser?
Måske ville det for nogens vedkommende endda være givtigt at starte med et simpelt regne-/tællekursus ;-).
Anita
2. april 2007 at 21:24Nu er der efterhånden et par stykker, som har skrevet ordet manisk. Skulle jeg mon blive den tredje som skrev det? Hov, det blev jeg vist…
/many
2. april 2007 at 20:50Måske skyldes ‘berygtelsen’ ikke skarpheden, men den periodemaniske skrivekløefrekvens?
Fr. Møller
2. april 2007 at 16:19Nånå ;-). Synes da ellers netop, jeg skrev, at jeg ikke kommenterer, om andre burde holde sig fra desserten eller ej. Men at det netop er mig, der får de spidse kommentarer, fordi jeg godt kan tåle kiloene, men hellere vil ha’ noget mad med substans i…
Karin
2. april 2007 at 15:12Jeg forstår hvorfor du er så berygtet med pen og tunge…..
Fr. Møller
2. april 2007 at 14:19Sådan er vi jo så forskellige, Karin :-). Problemet med kage er jo netop, at man ikke bliver mæt, bare utilpas af for meget…
Nu er det sådan, at jeg er meget slank. Det hænger da bl.a. nok sammen med det faktum, at jeg ikke bryder mig ret meget om kager og desserter. Det synes jeg jo, er min sag – inklusive, når jeg høfligt lader fadet passere.
Men det er det ikke! Det er alle de andre ved bordets sag, lader det til. Min afvisning af desserten har sandelig ofte givet anledning til adskillige minutters kommentering af min vægt – som jeg sgu har det OK med.
Jeg er lettere berygtet for skarp pen og hvas tunge. Men jeg er godt nok aldrig gået hen til en, der nok burde have sprunget desserten over og har sagt, hun burde lade være, fordi hun ærlig talt var tyk nok endda :-).
Og nu vil jeg gå ud og smide resten af den gulerodskage, jeg bagte i sidste uge, ud. Jojo, jeg øver mig da :-).
Karin
2. april 2007 at 13:47Jamen dog, Fr. Møller…
Ja, jeg vil hellere spise mig mæt i kage ;-)
Fr. Møller
1. april 2007 at 21:38Uha, du ved da heller ikke, hvad der er godt :-). Sådan et glas fyldig tawny, der bogstavelig talt smelter i munden. Uh, det er fryd, ingen klistret kage nogensinde kommer op på siden af da!
Jeg nyder da dine billeder af bl.a. kager – men at I gider æde så mange kommer jeg nok aldrig til at forstå. Jeg voksede fra det som teenager. Men har da pligtskyldigt bagt til børn, der efterfølgende uiforvarende krydsede min vej. Ender som regel med at smide det meste ud. Ikke fordi kagen fejler spor, men fordi jeg synes, en kop kaffe smager meget bedre uden det søde snask :-).
Liselotte
1. april 2007 at 21:29Hver sin smag, Fru Møller. Mig får du ikke til at drikke portvin.
Fr. Møller
1. april 2007 at 20:20Jeg kommer sgu nok aldrig til at forstå alle de kager. Helt ærligt, så er kager og andre desserter da for børn. Som af gode grunde ikke må få en kop kaffe, en smøg og et glas portvin :-). Ovenpå en god middag.
Jeg fatter simpelthen ikke, I gider æde det. To bidder og jeg er ved at kløjes i det vammeltsøde!!! Minder mig om, at resten af den gulerodskage, jeg bagte forleden – jojo – jeg prøver – skal i skraldespanden!
Men bærrene ser da pæne ud ;-)-
Liselotte
1. april 2007 at 17:37Karin, det blev en herlig dag :-)
Minni, hvor blev du af?
Irene, jeg ville sådan ønske det samme, men jeg mistænker dine grunde til det for at være af en anderledes jordnær slags end mine (din kageelsker) ;-)
Irene
1. april 2007 at 13:37Nogle dage ville jeg ønske at vores interaktion ikke kun var virtuel …
minni
1. april 2007 at 12:36Kan jeg nå kaffen hvis jeg kører nu …uhmmmmmmmm hvor ser det godt ud
god søndag til jer kæmpe kram
Karin
1. april 2007 at 11:27Ja, den er så god og godt-vejrs-agtig den kage! Nyd dén, gæsterne og resten af dagen :-)