14

Lang søndag

Fordi tiden var så rigelig i dag, tog jeg en dyb indånding og fandt efterårets løghøst frem. Der var mange løg, som havde henslæbt vinteren, liggende i en kurv, ude på terrassen.

Hulter til bulter lå de og jeg var temmelig sikker på, at størstedelen var rådne, men heldige mig! Ud af omtrent 100 løg måtte jeg kassere to og så var det ellers med at komme i krig.

Trist bed med potentiale

Nu er løgene gravet ned i bedene og der er kun tilbage at vente på, at det hele ikke længere tager sig så trist ud. Jeg er sikker på, at der bliver et leben dernede, hvis bare en brøkdel af løgene spirer.

De sidste stedmoderplanter fik plads i et par krukker på terrassen, inden jeg satte mig i solen med hækletøjet indenfor rækkevidde.

Der hygges igennem

Kagen var bagt og der manglede kun en hurtig kaffebrygning, når gæsterne ankom, så jeg kunne tillade mig at lytte til P1 og blive klog på hjernen, mens jeg drak iskold cola og fik føjet endnu en stribe eller to til Olines tæppe. Det var nydelse, så det kunne mærkes helt ud i tæerne.

Resten af eftermiddagen er gået i selskab med nogle herlige mennesker. De to mindste gæster var virkelig sjove. Hold da op, hvor der er fart på dem, men de er de sødeste knægte i verden, selvom jeg nægtede da faderen foreslog, at den store kunne blive her resten af dagen. Jeg har vist glemt, hvor hårdt det er at have sådan et par krudtugler, for jeg var helt igennem udmattet, da de vinkede farvel, men de skal være hjertelig velkomne en anden gang. Jeg skal bare lige have sovet lidt inden.

Det var morsomt at iagttage den yngste af drengene. Han er hørende, men han skelner knivskapt mellem tegnsprogskyndige eller ikke og da jeg jo talte tegnsprog valgte han, stort set hele eftermiddagen, udelukkende at henvende sig på tegnsprog til mig, mens Kenneth jo tydeligvis ikke kunne fatte en meter af hans foretrukne sprog, så ham talte han til.

Det var først sidst på dagen, at han pludselig valgte at begynde at blande tegnsprog og tale til mig afhængig af hvad han ville, men pudsigt er det, for han ved godt, at jeg er hørende. Det var rart at se, for det betyder, at hans forældre og bror også kan følge med i vores historier om kæmpesnegle på havets bund, sten med hemmeligheder i og hvad vi ellers nåede omkring i dag.

Forøvrigt fik vi startet havetraktoren. Den slags kan ikke stå stille, når der er sådan et par størrelser på besøg, så de fik hver en tur og siden tog storebror sig god tid ved maskinen. Uden talenter er han ikke, for i lommen havde han en cykelnøgle, som hurtigt fandt vej i tændingen. Heldigvis duede den ikke, men snarrådig, det er han, den bette loppe.

Siden var det egentlig tid for at trække indenfor, men når solen skinner og vejret er lunt, er det svært for mig at finde herind, så jeg tog endnu en tur med riven, mens Kenneth indledte årets mest trivielle arbejde, nemlig græsplæneslåning.

Abrikosen kommer lige så stille

Abrikosen skulle snuses og den kommer langsomt, men sikkert i gang med blomstringen. Jeg tror den overlever og smuk er den i hvert fald.

Nu er der sirligt udenfor og jeg er klar til en hyggeaften i sofaen efter en herlig og helt igennem vidunderlig søndag.

Du vil sikkert også kunne lide