Lørdag blev brugt på blandt andet en tur til Lille Vildmose. Bare en hurtig tur ud i verden, blev vi enige om. Frisk luft og stille væren. Bare et øjeblik.

Der er smukt derude. Jeg holder så meget af området og det er vi efterhånden blevet mange, der gør. Tidligere var vi få mennesker derude. Faktisk kunne man bevæge sig rundt i timevis uden at møde nogen. Sådan er det ikke længere. Pandemien har givet mange en ny glæde ved naturen og nu hilser vi altid på flere på turene gennem moserne.

Portlandmosen

Lørdag snuppede vi en tur ind i Portlandmosen. Ikke en lang tur, for vi havde forregnet os. Vi havde ikke haft øje for vejret og var kommet afsted uden tilstrækkeligt værn mod den regn, der begyndte på vej derud. Alligevel enedes vi om at trodse vejret og tage en tur ind i området.

Det fortrød vi ikke. Der er fantastisk. Det er et ganske særligt sted, der ikke findes magen til andet sted i Danmark.

Der er nok at kigge på derude

Vi så fugle og elgenes efterladenskaber, men ellers var der stille. Naturen derude er overvældende smuk og jeg elsker den ro, der er i området. Det er måske umiddelbart ensformigt, men der er så meget at kigge på og opdage, hvis man giver sig god tid.

Planterne er mange og forskellige. Vandfuglene gemmer sig i sivene og i træerne, der omkranser mosen, sidder også fugle og giver sig til kende, med deres karakteristiske kalden.

Vi blev våde til skindet

Vi blev temmelig våde i løbet af meget kort tid, så det blev kun til en kort tur. Tilbage i bilen kørte vi langsomt gennem en stor del af området for lige at trække tiden, mens vi langsomt genfandt varmen.

Vi så køer på græs. Vi så agerhøns i massevis. Krager. Skader. Svaner. Ænder. Ingen elge, bisoner eller krondyr. Ingen vildsvin. Alt åndede fred og idyl og stilheden herskede.

Høstemarktårnet

Vi gik en tur op i Høstemarktårnet. Det giver et flot kig ud over en stor del af området, men fordi det regnede så voldsomt, var ruderne ikke til at se ud af og vi opgav efter kort tid og returnerede til bilen.

Vi sluttede lørdag af med at prøvekøre en bil. Kenneth er i syv sind. Det giver en del prøvekørsler for øjeblikket, og ingen af dem ser ud til at gøre ham klogere. Jeg er bare med, for at give mit besyv med, når han tester og det er fint og hyggeligt, så det er så meget i orden med mig.

Resten af weekenden og her ind i mandagen har jeg brugt på at være hundesyg. Ingen Covid her, men bare en sølle Liselotte, som skiftevis fryser og sveder, mens jeg arbejder på at blive rask i en pokkers fart.

Når kræfterne er der, strikker jeg. Småt og masser af det, men jeg glemmer at forevige det. Jeg sender det bare ud i verden og der gør det gavn, kan jeg se på de billeder, Elias’ mor sender hver dag.

Så er der noget ved at strikke :-)

Rigtig god mandag til dig.

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.