Jøsses, det er koldt derude. Så koldt, at jeg slet ikke kan holde varmen. Hverken ude eller inde. Jeg har lag på lag i uld på, både når jeg er hjemme og når jeg er på arbejde. Jeg elsker alt mit uld og jeg elsker, at jeg strikker i den type, der giver varme, så snart det rammer kroppen.
Jeg strikker. Med kolde fingre og stædighed strikker jeg masser af ulden kærlighed i disse dage. Til store og små.
Jeg samler kræfter
Det har været nogle meget pressede mange uger efterhånden. Senest kulminerede de med et besøg på akutmodtagelsen oppe i Aalborg med lille, syge Sienna. Herefter en uges tid med sygestue, som samtidig var kreahule med perler, maling og masser af højtlæsning. Snart var der to syge børn, så der var herligt meget at se til.
Det var hyggeligt på trods, men jøsses, hvor er jeg træt efter sådan nogle dage og nætter med urolig søvn, fordi jeg vågner og spekulerer på de små. Derfor samler jeg kræfter.
Jeg strikker striber
Efter at have strikket til de små – en cardigan til Elias og en sweater til Sienna – er jeg røget i gryden med striber. Jeg elsker striber. Det har jeg altid gjort og jeg bliver vist aldrig træt af dem.
Senest har jeg strikket en Riggies Vest af Gudrun Johnston. I striber. I restegarn. Dobbelt uld som f.eks. kunne være Blackhill Højlandsuld eller Blackhill Softwool. Den fortjener en søster i ensfarvet og jeg har så meget garn liggende, at det slet ikke er en umulighed. Jeg skal bare lige have gjort nogle ting færdige, før jeg starter mere nyt op.
Flere striber …
Efter den faldt jeg over opskriften på In My Stripes Era Balaclava af Veronika Lindberg. Striberne kaldte på mig og en hoodie, som også kan fungere som en halsvarmer er præcis, hvad jeg kan bruge for øjeblikket.
Projektet er ikke stort og den strikker næsten sig selv …
Jeg startede med den gul- og hvidstribede
Der fra tog det fart, så nu er der også en brun- og blåstribet, fordi man aldrig kan have for mange striber. Slet ikke faktisk …
Jeg strikker igen i rester af Blackhill Højlandsuld eller Blackhill Softwool sat sammen med rester af Silk Mohair. Varm, blød som en sky og bare lækker som bare pokker, er ord jeg vil bruge om de foreløbig to balaclava, jeg har strikket.
Resten af dagen …
I dag har jeg arbejdet med forskellige små opgaver. Det har jeg gjort hjemmefra, mens mit kontor er ved at blive flyttet. I morgen sidder jeg et nyt sted, men kun med en endnu bedre udsigt til rådyrene, der fouragerer lige udenfor vinduerne, hvor Garnudsalg residerer. Jeg glæder mig.
Inden jeg er helt klar til sofa og te …
Jeg skal lige have ajourført kalendere og opgavelister, inden jeg kan tillade mig at holde fyraften, men når det sker, bliver det med skoldhed te og tid til en serie på Netflix. Nå ja, og strikketøj, for det bliver jeg aldrig nogensinde træt af.
Jeg er fortsat analog på kalendersiden. Min Hobonichi har efterhånden fulgt mig tæt ved 10 år og den fungerer altså for mig. Jeg elsker, at den kan have flere funktioner for mig, og så står den er ikke alene. Jeg har også en arbejdskalender – både digitalt og analogt og jeg har ansvaret for yderligere to digitale kalendere.
Der er rigeligt med kalendere at holde styr på, men de hjælper til, at jeg har styr på mit liv som en helhed og det er det vigtigste for mig, for så føles tiden brugt på dem kun som nyttig og aldrig spildt.
Hvad med dig? Bruger du en kalender og er den så analog eller digital?
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
