Coco Swirl Cardigan er på pindene herhjemme. Jeg elsker nemlig en god cardigan og denne er smuk og klassisk med al sin struktur.
Ingredienserne er snoninger, hulmønstre og tungen lige i munden. Det er ikke klassisk TV-strik, men strik, der kræver lidt koncentration, men ikke mere, end det er memoreret og bare kører derud af.
Blåt, fordi jeg elsker blå
Jeg strikker i den smukkeste blå. Jeg elsker den blå farve og jeg har længe tænkt på at strikke noget i den. Garnet er rustik uld og slidstyrken er i top. Det er lige noget for mig. Jeg elsker, at de ting jeg strikker, holder i mange år. At de kan bruges igen og igen og slidstyrken gør, at de tåler daglig brug uden at falde fra hinanden.
Ulden, jeg strikker med, er BIRK i den farve, der hedder Klar Blå. Jeg elsker netop den blå farve.
Jeg strikker Coco Swirl Cardigan i dobbelt garn. Den bliver til den tætte side, men det er netop sådan en cardigan, jeg gerne vil ende med. En varm, slidstærk cardigan, der tåler hverdagens mange forskellige gøremål.
Den bliver fin over en kjole og så kommer den til at passe fint under vinterfrakken også.
Nedefra og op
Jeg strikker str. 2XL og jeg regner med, at jeg ender sikkert lige akkurat med at tage hul på nøgle nummer otte, inden jeg er færdig, men det er for tidligt at sige noget mere konkret om det endnu.
Jeg er ikke så langt og den strikkes nedefra og op, hvilket jo for rigtigt mange vil være et no-go. Jeg er sådan fint tilpas med det.
Jeg ved godt, at muligheden for at prøve den undervejs er omtrent lig med nul, men jeg tror alligevel godt, at jeg kan få en god fornemmelse for, hvornår jeg skal dele til ærmer,. Jeg vil nemlig ikke have den så lang, fordi den netop skal passe over kjoler.
Lidt men godt
Jeg er meget tilfreds med det stykke strik, der vokser frem af pindene. Det går langsomt, fordi det ikke er det eneste projekt, jeg har gang i lige nu og fordi det kræver omhyggelighed, for at blive rigtigt, så valgsproget må være “List, men godt”, når det kommer til dette projekt.
Farven gør mig glad. Hver gang jeg griber pindende og får farven mellem hænderne, bliver jeg glad for farvevalget. Alt er godt på den front.
Nu handler det om at være vedholdende, for i virkeligheden vil jeg frygteligt gerne have den cardigan, men jeg har en tid med ufokuseret og ukoncentreret strik. Planer, som aldrig bliver fuldført. Projekter, der startes og glemmes. Tusinde idéer og alt for lidt tid.
Måske handler det mest af alt om, at jeg skal indse, at tiden lige nu er sådan, at jeg kan strikke lidt ind imellem mange andre projekter og det, jeg når, er godt. Og det er okay at tingene er sådan lige nu. Alt er godt.
Det der fylder …
Der er vigtigere ting at lade fylde. Meget vigtigere ting. Ting som børnebørn og deres forældre. At være der, når der er brug for det. At give en hånd og et kram, lege og tumle, spise god mad og så selvfølgelig arbejde på at komme på plads i det nye hus, som efterhånden føles som mit hjem.
Det dejligste hjem. Sådan et, hvor jeg er så helt utroligt tilpas, så snart jeg træder ind af hoveddøren. Sådan et, som omfavner mig og pakker mig ind i lys og glæde. Det trænger jeg til, så det er godt og dejligt at se, at der langsom, men sikkert vokser et hjem frem på bakken ved fjorden.
Lige der, hvor hjertet er landet 🖤 og weekenden venter lige om hjørnet. Med strik naturligvis.
Rigtig god weekend til dig.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
