Jeg har gemt på en hemmelighed i et stykke tid…

Jeg er ellers ikke fan af hemmeligheder, men denne er ganske særlig og har været dejlig – om end svær – at holde på.

Elias kom på besøg med sine forældre

For et stykke tid siden kom Elias på besøg med begge sine forældre. Han havde planer om at sende dem ud i byen til en kærestedag med biograf og spisning, men inden havde han lige en nyhed at dele sammen med dem.

Det skulle lige synke ind

Det er ikke hans skyld, at han er udstyret med langsomt opfattende morforældre, men vi opdagede ingenting, da han ankom i fin, grå sweatshirt med sort tekst. Ingenting …

Vi opdagede heller ingenting, da vi efterfølgende lagde os ned for at lege på gulvet. Ingenting …

Elias’ far måtte snuppe ham ud af hænderne på os og omtrent PEGE på maven af barnet og selv da han gjorde det – og jeg læste teksten på maven – gik der evigheder, før jeg forstod, hvad det betød.

Så græd jeg… af glæde altså og overraskelse og overvældet af følelsen af, at være vidne til endnu et nærmest uforståeligt mirakel.

Elias skal være storebror!

Elias skal være storebror i slutningen af november (dengang lå terminen den 3. december) og det er intet mindre end endnu et mirakel, for børnene kommer ikke af sig selv i den lille familie. De skal hjælpes på vej, så vi var ovenud lykkelige, da Elias endelig var på vej.

At der nu er endnu en baby på vej, er simpelthen en bonus, vi slet ikke havde turdet håbe på.

Oline har været ramt denne gang

Det har ikke været nemt for hende, at være i første trimester. Kvalme og overvældende træthed har gjort det til en stor opgave, at bygge endnu en baby, så det er dejligt at kunne hjælpe lidt i Hadsund.

Oline og Mikael er heldige. De har vidunderlige farforældre til Elias. Farforældre, som træder til med kort varsel og kommer som kaldet, når det overhovedet er en mulighed. De knuselsker den lille røver og jeg er sikker på, at han også knuselsker dem.

Vi prøver også at byde ind med alt den hjælp, vi kan. Det betyder, at jeg er i Hadsund forholdsvist ofte og du behøver ikke spørge mig, om jeg nyder det. Det gør jeg! Stort!

Jeg er så taknemmelig for, at vi bedsteforældre alle får lov til at være så tæt en del af den lille drengs liv. Vi følger jo med i hver eneste af de små udviklingstrin, han tager og han kender os alle godt og er tryg ved os. Kenneth og jeg nyder hvert sekund med ham og hans forældre.

At vi er så heldige, at vi får lov til at blive bedsteforældre for endnu en lille størrelse stod slet ikke skrevet i stjernerne, så vi kan næsten ikke rumme al den lykke. Vi er så glade på forældrenes vegne og vi står alle klar i kulissen til at hjælpe dem med alt det, vi kan.

I går var Elias på besøg

Vi havde fornøjelse af ham hele dagen. Eller jeg havde, for Kenneth var på arbejde. Han kom hjem med friske kræfter til at hygge om den lille krudtugle, vi har fået, sidst på eftermiddagen.

Elias har lige lært at krybe og han var huset rundt i går, men det bedste han ved er nu stadig, når han og morfar leger sammen. Det er nærmest magi at se, hvor tiltrukket han er af morfar. Når Kenneth træder ind af døren, er alle andre luft. Så dur kun han.

Mit hjerte smelter, når Elias klukker helt nede fra maven, fordi han og morfar har gang i en eller anden leg. Jeg vidste jo slet ikke, hvor glad man bliver for børnebørn. Det er godt for hjertet, at få sådan nogle og tænk engang at være så utroligt heldig, at få mere end et at elske. Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor overvældende glad og taknemmelig jeg er.

Kærlighedsmusklen vokser bare i takt med alle dem, der kommer for at blive elsket.

Er det ikke vidunderligt?

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.