Fjorden trækker hver eneste dag med godt vejr.

Hvis vejret er rimeligt, er jeg ved fjorden og vandet. Ude, hvor jeg kan mærke og dufte. Enten for en gåtur langs vandet eller med gearet fra outdoortid, som trofast har fulgt mig gennem nogle år.

Yndlingen til længere ophold er min stol, som egner sig perfekt til alt fra en lur til strik i timevis.

Jeg nyder timerne ved fjorden

Jeg har sen sommerferie i år, så jeg har gjort det til et projekt at sørge for, at jeg får udnyttet hver en chance for udeliv og meget gerne ved fjorden. Sommeren er blevet nydt og jeg elsker faktisk, at der ikke længere er en stor have og et gammelt hus, der skal passes. Jeg stikker bare af, når det passer mig.

Jeg elsker mine strikketimer kan lægges ude ved vandet og jeg har små, foretrukne gemmesteder, hvor jeg finder fred og ro med kig til vandet. Nogle egner sig særligt til de lidt blæsende dage. Andre er perfekte til grillaftener med hele familien. Vi har fundet legepladser og skove, hvor trolde helt sikker gemmer sig for os, så der er sjov for alle, når vi er afsted.

Mit hjem er mit slot

Jeg elsker også, at jeg bor i en lille by, hvor vi hilser på hinanden. Jeg elsker, at alting er indenfor gå-afstand. Jeg er vild med, at jeg har både skov og fjord lige så tæt på. At jeg bare kan gå ud af døren og i løbet af få minutter er der, hvor jeg har planlagt at skulle hen.

Jo, der er lidt længere til mor oppe i Aalborg, men jeg regner ikke en halv times kørsel for andet end en lille pause, så det er slet intet problem. Jeg besøger veninder, tager på shopping og passer alle mine aftaler på hospitalet. Der er jo både øre og nu øje at tage mig af. Jeg er et skravl, men ærligt, så har jeg ikke haft det bedre i mange år, end jeg har nu. Jeg er godt i gang med at skabe det liv, jeg drømte om, da vi hev teltpælene op.

Jeg har dejlige naboer (som desværre har sat huset til salg, så hvis du vil til Hadsund…) og et skønt hjem, som rummer alt det, jeg synes, det skal indeholde. Plads til at leve og plads til at dyrke alle de ting, jeg elsker. Jeg mangler bare lige at få genoptaget syningen, men måske denne vinter …

En lille bøvs

Jeg elsker det her, men altså …

Forleden var jeg for øvrigt taget til fjorden og havde placeret mig i skyggen under en række træer. Jeg havde slået lejr og havde godt selskab af Kenneth, så det var en eftermiddag, der blev nydt stort med stille snak, strik og ind imellem en lur og lidt lydbog.

Efter et par timer, hvor vi var alene på noget, der nok ligner en halv kilometer bred adgang til Mariager fjord, ankom en bil med to ældre damer, som også havde opgivet varmen hjemme. Helt forståeligt, for der var mere end 30 grader, men hvad jeg aldrig kom til at forstå var deres landingsplads.

De havde en halv kilometer fri adgang til græs, fjord og udsigt. Vi var de eneste, der var der ud over dem, men de valgte at slå lejr præcis i fugleflugtslinje midt i vores udsigt.

De parkerede bilen og slog to campingstole op og placerede dem lige foran os helt nede ved fjorden. At de ville tæt på fjorden kan jeg godt forstå, men at de ikke placerede sig til en af siderne (der var ikke andre mennesker) i stedet for at blokere vores udsigt, det forstår jeg stadig ikke.

Jeg konfronterede dem ikke. Bagefter ærgrer jeg mig lidt over, at jeg ikke gjorde. De havde en halv kilometer fjordkig, men valgte at blokere vores. Ville du have sagt noget?

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.