Fra Frankrig til Italien gik turen et stykke af vejen gennem Ligurien og det var betagende smukt og fyldt med længsler og minder om hede dage ved Middelhavet vuggende på en luftmadras, mens solen bagte.
Jeg kunne mærke en længsel efter dage på stranden med siesta i skyggen under parasollen, sand mellem tæerne og havbade til huden rynker og saltet snærer. Det er efterhånden mange år siden, jeg sidste gang holdt ferie ved stranden langs Middelhavet, så det er ikke overraskende, at jeg pludselig længes efter det igen.
Hvad er det med det der Frankrig?
Nogen gange bliver jeg spurgt, hvad det er ved Frankrig, jeg elsker så højt. Det er det hele, må jeg svare, for der er ikke noget ved mine ferier i det store land, jeg har været gentaget irriteret eller frustreret over.
Alt fungerer. Også når vi ind imellem har haft brug for f.eks. læge eller anden specialiseret assistance. Der er orden i Frankrig. Der er regler, som bliver overholdt. Der er systemer, som fungerer. Der er rent og pænt de allerfleste steder.
Hvad er så favoritten?
Spørger du mig, hvilket sprog jeg elsker højst i verden næstefter mit modersmål, så er det ikke fransk. Det er italiensk. Det vil jeg så gerne lære at tale, så en skønne dag må jeg hellere gøre noget ved det.
Spørger du mig, hvilket folk jeg elsker højst her i Europa, så er det ikke franskmændene, selvom jeg altid har været utroligt glad for de søde mennesker i Frankrig og særligt i Dordogne. Det er italienerne, jeg elsker højest, for de er temperamentsfulde, sjove, impulsive og mennesker med store, larmende følelser. Ligesom mig.
Frankrig har været god ved os
Jeg elsker faktisk Italien, men sommerferier i støvlelandet har aldrig rigtigt fungeret for vores lille familie. En god ferie med plads til alle familiemedlemmer krævede i mange år særlige rammer, som Italien aldrig har kunnet honorere.
Det kunne Frankrig, som vi altid har elsket som feriedestination. Frankrig, som Kenneth og jeg forelskede os i, da vi som 20-årige ankom første gang til en lang, hed sommerferie ved Rivieraen. Jeg elsker Frankrig. Jeg knuselsker også Italien, ligesom rigtigt mange andre danskere gør.
Italien udenfor sæsonen
Nu er jeg så heldig, at jeg flere gange om året er i Italien. Gerne efterår og vinter eller i det tidlige forår. Norditalien er smuk på alle årstider. Hver af dem byder på oplevelser og i og omkring Milano er der masser af smukke steder at opleve.
I Toscana byder alle årstider på skønne, milde dage og det er sjældent, at jeg har oplevet sne i det område. Til gengæld er det ofte sådan, at der i efteråret er dage, som ligner vores bedste sensommerdage. Dage, hvor solen fortsat varmer så meget, at det er muligt at sidde udenfor på café og nyde eftermiddagen. Aftener, hvor det fortsat er så mildt, at en tynd jakke er alt rigeligt.
Sensommerforlængelse
At komme til Italien nu, er lidt som at forlænge sensommeren. Der er stadig heldige dage med 20 grader i Toscana. Det er stadig muligt at færdes ude uden alt for meget tøj og jeg elsker at have muligheden for at opleve de bløde toskanske bakker på alle årstider.
At jeg undervejs krydser gennem smukke Tyskland og bjergtagende Østrig er bare en bonus. Med chauffør på, er der oceaner af strikketid og skønne timer med en god lydbog. Der er flotte udsigter, skønne pauser og god kaffe. Der er frisk frugt, frisksmurte sandwich og en tur, hvor tiden er rigelig og der intet hastværk er. Min sjæl holder af at rejse sådan.
Om ikke så længe går turen til Italien på rundtur til en del af vores leverandører. Jeg gider godt. Og skulle jeg så snart få lært noget italiensk …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
