Jo jo, den historie skulle være ganske sand… Nu er jeg jo ikke et tudefjæs (vel smukke) som bryder hulkende sammen over at et styk liderlig skøge vender hjem til folden, men der er nu alligevel intet, som en mulighed for at fejre lidt – så hermed lyder startsskuddet til en aften med både kaffe, TV og mørk chokolade med nødder så store som…
Altsammen takket være hendes bortløbne firbenede…
1 kommentar
Grith
3. marts 2004 at 21:01Ja, de k?re dyr, de er skyld i mangt og meget:-)