Her kommer mutter med kost og med spand…

Pernille har et ganske morsomt indslag omkring gamle dyder og rigtige kvinder. Dybest set handler det vel om, at husmoderen er vendt tilbage med kost og spand og strygevand.
De gamle dyder genoplives som et personligt udtryk for overskud, og kampen mod nullermændene har banet vejen for en ny rolle som ambitiøs husmoder med tjek på livet.

Rollen er indhyllet i romantik, lavendel, æteriske olier og tøjklemmer af træ. Og af god gammeldags ???fornuft???. Af fornemmelsen for de værdier som prægede tiden inden vaskemaskinen, støvsugeren og Ajax på spray.
Har man tjek på livet, har man tid og lyst til at stryge alt sit tøj og inden stænke det med duftevand, sylte alting på gammeldags manér, gøre forårsrent og svinge den brune sæbe henover gulvene med et bredt og saligt smil på læberne. Man har tid til at producere hjemmelavet saft til ungerne, strikke børnenes nye forårstrøjer, male alle de gamle havemøbler i romantiske pastelfarver og have hønsehold i baghaven. Man gider godt have egen køkkenhave og man finder fornøjelse i at dække et bord med smukt håndfoldede og hjemmestrøgne damaskservietter. Det er altsammen prestige i en fortravlet hverdag…

Hmmm…

Jeg har været der. Det ligger år tilbage, hvor jeg også fandt stor selvtilfredsstillelse ud af at være husmoder med stort H. Der blev bagt, syltet, strøget, strikket og arrangeret med en iver som imponerede de fleste i min nærhed. De syntes det var fantastisk at jeg nåede alle de ting samtidig med job, barn og mand, men helt ærligt, det gjorde jeg jo heller ikke… Kvaliteten af samværet med dem der virkelig betød noget dalede i takt med at mine husmoder-ambitioner voksede, så tilsidst var jeg mere fokuseret på om vasketøjet hang pænt ude på tørresnoren end i om manden i mit liv havde haft en god dag. Altid med forklaringen om, at det var for hele familiens skyld jeg sled sådan her. Det var dejligt med ordnede rammer at leve livet i…

Til min store overraskelse gik det op for mig, at familien faktisk var konsekvent ligeglade. De ville meget hellere have et liv sammen med en Liselotte, som havde tid til at sidde hos dem og lege, spille, grine, fjolle end de ville have et perfekt hjem.
De ville meget hellere have en Liselotte, som kunne se stort på pudearrangementet i sofaen, for i stedet var der vigtigere ting at tage sig til, såsom en travetur nede i mosen.
De ville meget hellere have en Liselotte, som lod være med at stryge alting og i stedet for gad cykle lange ture, eller fortælle spøgelseshistorier ude i baggården om aftenen.

Det allerstørste var at opdage, at det ville jeg også meget hellere selv. At min livskvalitet var dalet i takt med at mine ambitioner som husmoder var steget. At jeg faktisk ikke syntes det var sjovt. Uha, der lå masser af anerkendelse gemt i mine mange ???dyder???, men der lå fisenfløjtemig ikke meget sjov gemt.

Da det endelig gik op for mig, at al den tid jeg brugte på at agere den perfekte husmor faktisk var omtrent spildt, gad jeg ikke mere. Jeg bestemte mig for, at livskvalitet kun delvist handler om rent, strøget tøj og polerede gulve og i langt højere grad drejer sig om helt andre ting og det har sidenhen udelukkende forbedret min livskvalitet i takt med at det løbende har gjort mit hjem til et hyggeligt, rodet og bestemt ikke perfekt og meget, meget mindre rent sted at opholde sig, men jeg har ingen klager modtaget og det tager jeg klart som et signal om, at mit valg i sin tid var rigtigt.

PS – jeg elsker at bage, sylte og have høns i baghaven. Jeg har køkkenhave og vasker stadig tøj, som skal hænges op… men jeg gør intet af det af andet end ren og skær lyst – det er forskellen…