0

Det er på tide…

Jeg planlægger haveomlægning. Jeg tror, jeg er blevet magelig. Jeg vil i hvert fald til at være det. Have mindre jord at vedligeholde. Have mere tid til at nyde fremfor konstant at yde. Det er på tide at blive klogere.

image

Jeg vil have en mindre have. En have, som ikke kræver al vores weekend-tid. En have, som er fyldt med blomster, dufte og oplevelser, men den skal ikke være 2000 kvm. Jeg gider ikke længere bruge AL min fritid på haven i forår, sommer og det tidlige efterår. Jeg vil ind imellem kunne sige, at denne weekend udelukkende skal bruges til at nyde og sanse uden det inkluderer jord under neglene.

Jeg vil have en blåregn, som skal vokse sig stor og fyldig og så smuk, så folk kommer langvejs fra for at beundre den. Jeg vil have lilejekonvaller i det tidlige forår og stokroser sommeren igennem. Jeg vil have struttende bærbuske og frugttræer, men kun i et omfang som dækker mit behov for hjemmeavl. Jeg vil have en lille køkkenhave, som er til at holde uden store armbevægelser og allervigtigst… tiden til at nyde det hele.

Jeg gør snart noget ved det…

Du vil sikkert også kunne lide