Jeg har v?ret p? arbejde. En lang dag sluttede her klokken 17 og p? vej hjem, skulle jeg lige handle ind. Der stod s? lige de smukkeste hortensia. Jeg gik lige forbi dem og efter rundt regnet et par latterlige meter, vendte jeg om og endte med at k?be 2 smukke, bl? og k?mpestore hortensia, som skal plantes i l?bet af aftenen.
Det regner ude. Det siler faktisk ned. Regnen falder t?t og stille, men det er den regn, som mine planter kan lide og den skal ikke afholde mig fra et kort smut derud senere, n?r aftensmaden er indtaget.
Jeg skal have sat mine hortensia, s? de med tiden kan vokse sig store og flotte. Jeg dr?mmer om en klatrehortensia og bede lige s? smukke som dette. Blomsterklaserne skal v?re s? tunge, s? planten er ved at v?lte.
Ligesom hortensia skal have opm?rksomhed og k?rlighed for at vokse, skal vi mennesker have det samme. Som tolk er man meget ensom i hverdagen, s? vi har etableret reflekterende teams og som de gr?nskollinger vi endnu er, bruger vi meget energi p? at s?rge for, at disse sessions bliver til gode oplevelser for alle.
I dag havde vi coach p? og til vores store gl?de, var der meget ros for vores m?de at h?ndtere sv?re emner, hinanden og vores forskelligheder p?. Jeg kan lide anerkendelse og roser (De som siger, at det er dem ligegyldigt, lyver).
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.