4

Mobiler

image Jeg kan godt lide mobiler. Jeg har mange af dem og de hænger både ude og inde.

Min yndlingsmobile, er den, som hænger i soveværelsesvinduet og udsender sprøde og fine lyde, som fortæller mig hvor meget det lufter udenfor. Det er ikke den dyreste, men det er den med den fineste lyd.

Små fine perlemorsskaller der, når de rammer hinanden, udsender lyde, som jeg godt kan lide. Lyde som beroliger mig og som passer vældig godt der, hvor de hænger.

Udenfor i et træ i haven hænger en mobile lavet af bambus. Når jeg kan høre den, ved jeg, at det rusker udenfor. Så ved jeg, at det ikke er i dag, tiden bliver brugt ude i haven, for det blæser ganske enkelt for meget.

Andre mobiler, placeret forskellige steder i haven, fortæller mig andre ting. Deres lyde sender informationer ind af mine vinduer, men det er ikke deres eneste funktion. De giver vellyd. Jeg elsker deres lyde. Det er derfor de stadig hænger allevegne.

Karin Eriksson laver også mobiler… og en masse andre smukke ting.

Du vil sikkert også kunne lide