5

Hverdagsudsigt…

Hver eneste dag s?nker jeg farten og drejer forsigtigt om hj?rnet ned ad villavejen, hvor jeg bor. Der bor b?rn, som ynder at lege midt p? k?rebanen og det er helt i orden med mig. Jeg passer p?, at de ikke rammes af det bl? lyn, som langsomt triller ned forbi alle de kendte huse og det nye tr?hus, som lige er kommet til i l?bet af det sidste halv?r. Jeg synes det er okay, at finde vejen praktisk, n?r man skal l?re at cykle, tegne med kridt eller bare hoppe i elastik. Det er sommer og vi skal alle have det rart…

image

Jeg bor ganske vist p? en gammel g?rd – du kan ane den helt nede for bunden af vejen, men ogs? midt i et ganske traditionelt villakvarter, hvor det er vigtigt at have en mening om hvordan naboen disponerer sine kr?fter. Et villakvarter, hvor h?kkene er trimmede og er de ikke, er det sikkert som amen i kirken, at der er beboere, som gider bruge lang tid p? at blive enige om, at det er for d?rligt, n?r de m?des p? vendepladsen i sommeraftenens nedadg?ende sol…

Jeg bor, hvor naboerne kan bruge timer p? at snakke om, hvor d?rligt det er, at den unge mand endnu ikke har f?et ryddet op og malet udvendigt (han har revet ALT ud indenfor og renoveret fra k?lder til kvist), “for det er trods alt det vi andre skal se p? hver dag…”, mens deres munde snerper sammen om gebisset og fr?den st?r p? spring…

Jeg bor i et kvarter, hvor “den gamle garde”, som de kalder sig selv, har inviteret til f?dselsdage, bryllupper og vejfester hos hinanden, som en stor glad familie. Jeg bor p? en gade, hvor de til geng?ld for hinandens invitationer bagtaler og nedg?r ham der inviterede sidst, fordi der ikke var snaps nok…

Jeg bor i et kvarter, hvor de, som var allern?rmest til at bes?ge, da Bodil blev ramt af brystkr?ft, holdt sig langt v?k. Gemte sig inde bag gardinerne mens de snakkede om, at det da ogs? var for d?rligt at Tage og Bodil ikke s?rgede for at f? malet gavlen. Jeg bor i et kvarter, hvor den eneste, som gik op og bes?gte Bodil, var nytilflytteren, hende den m?rkelige, nemlig mig…

Jeg er s? tr?t af, at der findes mennesker, som ikke kan se, at livet er en vidunderlig gave og de bekendtskaber vi m?der undervejs, skal bydes velkommen, som den gave de er…

Jeg er ?rgerlig over, at der findes mennesker, som lader sig skr?mme af, at der findes andre m?der at leve p?, end deres egen…

Jeg vil for?re dem en gave. Jeg vil smile til dem, hver eneste dag, resten af vores tid sammen her p? vejen. S? ka’ de l?re det…

Du vil sikkert også kunne lide