3

Mobilt blær, ja tak!

Hvis jeg nu skulle blære mig lidt og ikke tænke det mindste på pris eller andre dødkedelige og uinteressante aspekter ved en investering af denne art, ville jeg have denne her:

image

Serene er Bang & Olufsens indtog på mobilmarkedet og de er sluppet ret blæret fra det, hvis jeg skal sige det. Designet holder, som på så mange af deres andre produkter. Om teknikken, anvendeligheden og alt det andet, som udgør et godt produkt, er i orden, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, men de har samarbejdet med Samsung, som vel slipper rimeligt fra de fleste af deres produkter.

Jeg tør godt sige højt, at jeg ikke er imponeret, når det kommer til deres højtalere. Designet er i orden, men lyden imponerer mig ikke det mindste. Til gengæld skal de have ros, for deres altid gennemførte design. Deres ting er smukke og har reddet mangen en mand fra at være dømt til evig depression, fordi alt teknik har skullet gemmes af vejen i dækketøjsskabet. Der er de 100% i orden og smarte, for selv kvinder forelsker sig.

image Åh, jeg glemte lige, at jeg naturligvis ville have den specialdesignede og eksklusive Louis Vuitton telefontaske, som er udviklet udelukkende med henblik på at give Serene den ypperste luksus at opholde sig i, når den altså ikke skal ligge og hygge sig i min højre hånd.

Det er da “State of the Art” så det basker… de er for seje…

Altså nu er det for sent, men så næste år ved denne tid. Man må jo gerne ønske…

Du vil sikkert også kunne lide