11

Endelig er de der…

Juleroserne er endelig kommet op i dagslyset og står nu og pynter nede i bunden af haven.

Jeg har jo fri fra pligterne nu – så en lille havevandring var der lige tid til :-)

Jeg kan se, at mine forsøg på at udvide samlingen har slået fejl, for de 2 andre typer Helleboris er slet ikke at se dernede. Det er kun denne, som til gengæld har givet et hav af blomster.

De kan ikke tages ind, medmindre man er tilfreds med et par dages fornøjelige kig til dem. De dør hurtigere end man når at nyde dem, medmindre man tager dem ind med jord og det gider jeg jo ikke, så jeg nøjes.

Helleboris

Til gengæld for kigget på juleroserne, er jeg blevet kureret for flere ønsker om at grave, plante og lege forår, for det er der jo ikke. Slet ikke. Kun koldt og lidt blæsende og med alt for lidt varme til, at jeg gider ofre blomster på det endnu.

Jeg må finde tålmodigheden frem og nøjes med at glædes over, at mine morgener er blevet lyse og aftenerne meget længere.

Jeg sendte også bud efter brochurer på mine drivhusdrømme fra forleden. Bare fordi drømme nogen gange må aflives. Brutalt. Brochurerne er ankommet og jeg er blevet så klog, at jeg i stedet vil ombygge mit gamle væksthus, så det kommer til at rumme alt det, jeg drømmer om.

Der er plads til meget ombygning, når man ser priserne på mine drømme…

Imens jeg venter på tid og økonomi til den slags udskejelser, må jeg nyde synet af de blomster, som med tidens fylde kommer op af jorden her på matriklen.

Scilla

Der er ikke mange forårsbebudere, men de er der jo. Juleroserne var et eksempel. Scillaen er et andet. Den vælter frem alle tænkelige og utænkelige steder og den lyser gevaldigt op med sin smukke blå farve.

Jo, der er vist forår på vej. Det går bare alt for langsomt.

Du vil sikkert også kunne lide