2

Når jeg ser…

Når jeg ser den slags, kan jeg næsten græde. Af sorg over, at mennesket er så småtskårent, ufølsomt og ligeglad med alle andre end sig selv. Så får jeg det, som dengang jeg slog næsen ned i den ternede sommerdug. Ved et uheld. Og det sved og gjorde så ondt, at tårer rendte i to gennemsigtige og uregerlige floder ned af mine kinder.

Når jeg ser den slags, kan jeg næsten ikke finde undskyldning. Jeg får ondskabsbetændelse og lyst til at slå. Hårdt. Og ufølsomt, som en fortravlet lumberjack i de canadiske skove. Flække. Med et smæld.

Når jeg ser den slags, prøver jeg at huske, at der er mindst ét menneske, som har fået alt for fattig opdragelse. Af livet. Og for små sko. Desværre.

Du vil sikkert også kunne lide