Et spørgsmål, som er så sikkert, som Amen i kirken:
– Det der tegnsprog… det er da internationalt, ikke?
Bonusinfo: Nej, tegnsprog er ikke internationalt. Hvert land, sit tegnsprog. Sprog udvikles i en levende og nærværende kultur. Tegnsprog er ikke et bevidst konstrueret sprog, men er levende og behovsrettet og derfor i konstant udvikling, på samme måde, som andre af verdens sprog er det.
Jeg møder hver eneste dag døve, som har oplevet, at tegnsproget blev sat i skammekrogen. De har set voksne omkring sig, som anså tegnsproget, som en trussel mod deres muligheder for at lære at tale og mundaflæse. Deres sprog har været forbudt i en lang periode, af deres liv. De skulle i skoletiden sidde på deres hænder. Ve den der begyndte at bruge tegnsprog i timerne.
“En Abe gjør Grimasser og Gebærder. Når I gjøre disse Tegn, kommer I til at ligne en Abekat, ville I være Abekatte ?”, spurgte forstanderen for Døvstummeinstituttet i Riehen i Schweiz, som var et forbillede for den første rene taleskole for døve i Danmark i 1880.
Når man er vant til (og god til) at mundaflæse, kan man i en én-til-én situation regne med, at 70% af indholdet går tabt. Man skal som døv vide, hvilken kontekst man bevæger sig i, for at have bare en lille chance for at ende med et fornuftigt udbytte af en samtale med en hørende.
Jeg synes, at tegnsprog er et af de smukkeste sprog i verden.
Det er en gave, at få lov til at bruge det hver eneste dag. Jeg er ydmyg i min tilgang til det, for jeg er novice på området. Selv efter 10 år, kan jeg stadig ikke komme i nærheden det smukke tegnsprog, som døve behersker. Jeg kan kun stræbe.
16 kommentarer
Inger
31. oktober 2006 at 10:20Ja, det er desværre stadig nogle folk, som burde sig ikke om syn af tegnsprog….. det forstyrrer for meget med fagter i klasse eller ved bord…. Det skal være ro i klassen! Visuelstøj!! Det ser ikke pænt ud…. stemme lyder forfærdeligt osv….
Jeg er faktisk glad for, at vi lever nutiden – at jeg får lov at bruge min egen sprog og kan tale med min venner og kollegaer.
Du, Liselotte klarer jo superfint i dit arbejdet.
Inger
regitze
28. oktober 2006 at 01:34jeg kommer til at tænke på en fra skolen på Kastelvej som fortalte, hvor pisirriterende det var, med alle de, der blandede sig i en privat samtale i kantinen, selvom de sad langt fra de to samtalendes bord.
så må man jo hviske.
hænderne under bordet.
:)
Katja
27. oktober 2006 at 20:39Jeg har i mange år godt kunne tænke mig at lære tegnsprog – som jeg så kunne bruge i mit daglige arbejde (er radiograf) – men de kurser jeg har fundet er altid i dagtiden – og det er ikke fordi jeg møder særlig mange døve patienter. Men når jeg gør kan jeg ikke lade være med at bruge fagter for at vise hvordan undersøgelsen skal foregå og jeg taler med korte tydelige sætninger og sørger for øjen kontakt. Og det har virket strålende indtil videre – så godt faktisk at en far en dag takkede mig for mit engagement over for hans søn :-) Det kan da kun gøre en glad !
God weekend til jer !
Katja
Susan
27. oktober 2006 at 19:54Jeg synes ogsaa tegnsprog er smukt, og en sang paa tegnsprog giver kuldegysninger, saa smukt er det.
Jeg gik faktisk til tegnsprog paa aftenskole i 2 aar da jeg var 15-16 aar (tror jeg) sammen med min veninde – har desvaerre glemt det meste fordi jeg ikke har haft brug for det.
Lizelotte
27. oktober 2006 at 18:17Tegnsprog er så smukt, og herligt at udtrykke sig på, selv for en begynder som mig.
Men myten om de stilfærdige døve …. den holder nu ikke 100… dem jeg kender har masser af lyde og høje grin på – heldigvis!
Krebsinden
27. oktober 2006 at 18:16Helt enig, tegnsprog er et meget smukt sprog!
Jeg syntes, det er trist, at tegnsprog ikke kan anerkendes som et fuld udviklet sprog på luge fod med dansk, engelsk, tysk osv. Bliver til tider så trist, når man skal forklare folk, at tegnsprog ikke bare er nogen ligegyldige fagter, men et sprog med sin egen grammatik akkurat som dasnk har det. At man på tegnsprog sagtens kan føre en helt almindelig samtale, som på ethvert andet sprog, at tegnsprog ikke er et “underudviklet sprog”.
Jeg var engang inde og se et Up with People show for en del år siden, det er vel en 18 år siden, der havde de en sang med tegnsprog (amerikansk) til, da en af de unge var døv. Jeg havde gåsehud, da de gik igan, det var simpelhen bare så stort at se!
Zpitzen
27. oktober 2006 at 18:14årh ja.. Tegnsprog er fantastisk…. Er dog startet i det små, og bruger i mit daglige arbejde Tegn Til Tale.. :-)
Nadia
27. oktober 2006 at 18:12Jeg kan huske da jeg startede på en af de her centre skoler i slut 80’erne. Min matematik lærer Lis var bestemt ikke begjestet for tegnsprog, og forbød os 3 elever (som vi var dengang) i at bruge tegnsprog.
Nogle år senere skiftede jeg skole, til Døveskolen på Kastelsvej, husker endnu for mig, synet i kantien, der var mange elever, og endnu flere fægtende arme..
sikke et syn…
Liselotte
27. oktober 2006 at 15:13Tegnsprog er mange ting, men når det er smukt, er det helt fantastisk. Jeg er vild med det. Fuldstændigt lige så nuanceret, som det talte danske, men så uendeligt meget mere poetisk, når det kommer til at udtrykke følelser og stemninger :-)
Suanne
27. oktober 2006 at 13:55Tegnsprog er ballet med fingrene :-)
Yrsa
27. oktober 2006 at 13:24Jeg kørte engang fra Kbh til Hjørring med stor ser hele vognen fyldt med døve – det er nok den mest still laaange tur med toget jeg har prøvet :-)
Jeg synes også at tegnsprog er smukt men kender ingen døve og har kun et meget lille behersket kendskab til “tegn til tale” som jeg bruger til ældste for at understrege min tale, som han ikke kan svare på, da han ikke selv kan bruge tegn.
Lene KC
27. oktober 2006 at 12:48Kan huske, da jeg lå på barselsafdelingen med min førstefødte, og moderen ved siden af var døv. En dag havde hun mange besøgende, og alle brugte tegnsprog, og jeg kunne jo se, hvor morsomt de havde det, og der blev grinet og “talt” meget, men der var en velsignet ro på stuen :-). Jeg nød virkelig synet af de mange menneskers kommunikation, som jeg jo ikke forstod en dyt af. Som Karin har jeg også oplevet, at fortolkning af en sang i tegnsprog er gået rent ind i hjertet, langt mere end den tekst, jeg hørte sunget.
Liselotte
27. oktober 2006 at 12:39Der er naturligvis stor forskel på sproget. Der er velformulerede, mindre velformulerede, jyske, fynske og sjællandske tegnsprogsbrugere. Der er det hele, men et smukt tegnsprog er det fineste der findes :-)
Karin
27. oktober 2006 at 12:23Mestrer desværre ikke selv tegnsprog, men kender op 4 mennesker, som er døve og har derfor tillagt mig nogle gængse vendinger, som jeg ofte har brug for.
Min oplevelse er også, at det kan tales med “accent” – altså noget er groft og stift, noget indeholder slang, noget er pudset og dannet og noget er formfuldendt og smukt, som du kalder det. Jeg tænker både på ordvalg men i særdeleshed også på fremførelsen eller “udtale”.
Det er ærgerligt at nogle mennesker stadig idag har en opfattelse af, at tegnsprog er et “abekattesprog”. F.eks. synes jeg at når en sangtekst bliver oversat til tegnsprog, er det næsten smukkere end at lytte til teksten. En sang om kærlighed bliver fantastisk når det fremføres med tegnsprog! Ikke abekattebevægelser, men sammenhængende og ømme bevægelser. Det kan man da ikke altid sige om dansk – KKKan man vel? Rrrr!!!
Ella
27. oktober 2006 at 12:20Jeg var i specialepraktik på Aalborgskolen i 1977 og som jeg husker det, var det i sin vorden, at eleverne måtte bruge tegnsprog i timerne. Vores praktikvejleder Jes Krüger, var meget for det og eleverne sprudlede og havde et almindeligt sjovt skoleliv, med tegn og hemmeligheder.
Vi lavede et tegnkor, det var så smukt at se på :-) Vi dansede folkedans, hvor de døve ‘hørte’ musikken med kroppen, som de lærte i musikterapien hos Claus Bang. Det var en lærerig praktik :-)
Jeg er meget facineret af tegnsprog, men det ved du jo Liselotte :-)
tegnsprogstolk
27. oktober 2006 at 12:17Amen !