Hvornår blev det mørkt?

Oppe i køkkenet har mørket forlængst sænket sig, men det er ikke så ringe endda, at blive mødt af dette syn…

Den røde amaryllis opgav ævred i nat og lå hen over bordet, da jeg stod op i morges. Inden arbejdsdagen for alvor startede, nåede jeg lige, at klippe den fra løget og sætte den i vand. Det andet løg, som jeg stadig venter på, fik æren af mit elskede amaryllisglas, som du måske kan ane i baggrunden. Et “forstørret” hyacintglas, ligner det næsten.

Opvaskemaskinereperatørdag var det i dag. Flinker mand, men et temmelig dyrt bekendtskab, for det lader til, at en lækage har kortsluttet alt elektronisk gejl i skidtet og det derfor kommer til at koste en halv længe, at reparere maskinen. Sur besked.

Inden og efter er dagen brugt på arbejde. Noget er foregået ude i byen, andet herhjemme foran pc’en. Ude i byen nåede jeg et smut forbi kirkegården. Det var ikke godt i dag. Måske fordi vi tidligere havde besøg af nogle venner og derfor havde snakket om Alexander, hvilket føltes fint. Reaktionen kom vist senere, da jeg sad ved Alexanders grav. Den krævede sine tårer i dag og det var frygteligt svært, at tage derfra. Underligt, som det skifter.

Hjemme igen var det hovedkuls videre med arbejdet og endelig kunne jeg, for et øjeblik siden, slukke og lukke for alt det arbejdsrelaterede og så er det pludselig, at jeg opdager aftenen har sneget sig ind på mig. Her er sort som i en kulkælder, men det tager da heldigvis kun et par tændstikkers arbejde, at fremmane hyggen. Det tror jeg, at jeg vil gøre.