Jeg har været i Århus og retur denne formiddag. Jeg har nået at have 3 opgaver i Århus og en enkelt i Aalborg, som alle er blevet aflyst.
Nu er jeg lige landet på matriklen efter 257 kørte kilometer. Jeg er en smule forvirret, men det klarer vel op derinde i hjernebarken, når den får ro et øjeblik.
Jeg duer ikke til at stå op klokken 5.20. Der skal ikke meget til at brænde kommunikationsmotorvejen sammen under de præmisser. Lige nu er hjernen i en tilstand af informationsoverflow. Jeg giver op og håber, at jeg ikke falder i søvn undervejs.
Måske er der en opgave senere. Så skal jeg være skarp. Det er jeg da også…
16 kommentarer
Anita
10. april 2007 at 17:05Nej nej neeej, jeg kan ikke og så træder vi ikke mere i det natteroderi!
PS. jeg kravlede ellers under dynen kl. 21 iaftes… men det var “Drabschefen” jeg gik i seng med ;o)
Liselotte
10. april 2007 at 14:39Ha ha ha… ja, jeg ville garanteret heller ikke trives med det, men det er fordi vi to er natteravne. Vi kan vænne os. Det kræver disciplin, men så skal kroppen også nok forføje sig. Det kræver tidlig sengetid hver eneste dag – helt stabilt. Det kan du sgu ikke, Anita! ;-)
Anita
10. april 2007 at 14:36Jeg har gjort det siden sidste år og jeg er dælme stadig ved at dø hver morgen, når vækkeren ringer. Det er faktisk helt utroligt, at jeg ikke ER død af det endnu ;-D
PS. jeg glæder mig til SOMMERFERIEN!
Liselotte
10. april 2007 at 14:29Jamen selvfølgelig kan man stå op 5.15, hvis man skal :-)
Hele fidusen er, at kroppen har brug for en rytme. Står man op klokken 5.15 hver dag, vænner kroppen sig til det og det er fint, men sker det kun med måneders mellemrum er det simpelthen lige til at dø af – kan jeg skrive under på ;-)
Anita
10. april 2007 at 14:06Puha, det er klamt at skulle op kl. 05.20, men i Guder, hvor lyder det dog velkendt. Helt ærligt, så glæder jeg mig faktisk til at få weekend. HVER uge!! At kunne sove længe(re) end til 05.15 i det mindste…
Arj, jeg vænner mig aldrig til at skulle stå op klokken kvalme, men jeg skal jo og så kan jeg også. Sådan da ;o)
Liselotte
10. april 2007 at 13:31Klokken ni vil være fint – jeg er enig :-)
ulrik
10. april 2007 at 13:22har en kollega som møder kl. seks to dage om ugen – det er ca en times kørsel fra hjemmet til arbejdet. hun er også et stort a-menneske – det var også hendes eget ønske at møde meget tidligt. jeg møder derimod helst først kl ni.
Liselotte
10. april 2007 at 12:51Jamen Inger… jeg er jo nødt til at kunne høre telefonen. Det kunne jo være dig, som pludselig havde brug for en tolk! ;-)
Inger
10. april 2007 at 12:43Hold da op….. fire aflyse lige efter hinanden. Det MÅ være virkeligt træls for dig. Stakkels dig. Hvis det var anden tolk fra Århus omegnen, som kunne tage det opgave og få aflyse, så er det vel ikke slemt. Men dig som kom kørende så lang for at passe dit arbejde….. og så aflys!. Det er træls!
Okay med lækkerlur, det har du brug for. Pyt med telefonen. ;-)
Liselotte
10. april 2007 at 12:18Ella, det er da lidt spild af ressourcer, men vi får nu stadig penge for opgaver, som aflyses så sent. Ellers kunne det jo ikke hænge sammen for os, for vi har jo allerede afsat tolke til opgaverne.
Der kommer ofte uforudsete forhindringer her i livet og det rammer også os. Sådan er det bare. Uheldigt var det selvfølgelig, at jeg i dag skulle ende med sådan en køretur, men jeg griner lidt af det… og får kørt en masse kilometer med musik i ørerne :-)
Var der nogen, der sagde lækkerlur…?
Jeg tør ikke. Tænk om jeg ikke hører telefonen, hvis de ringer efter mig!
Heidi
10. april 2007 at 12:13Der er vist basis for en lækkerlur… så kan du være skarp senere.
Ella
10. april 2007 at 12:04Sikke noget skidt, Liselotte og spild af ressourcer :-(
Liselotte
10. april 2007 at 11:59Morgenens opgave i Århus blev aflyst, som jeg kørte op på afkørslen ind mod byen. Herefter fik jeg så en anden opgave denne formiddag og det var jo fint. Udnyt mig endelig, når jeg alligevel er taget til Århus. Den nåede så også at blive aflyst. Nu var der så eftermiddagens opgave tilbage… som så også endte med at blive aflyst.
Jeg ringede hjem til Aalborg, som sagde “skynd dig at komme hjem, der er brug for dig” og så kastede jeg mig i bilen… kun for at blive aflyst på den opgave også.
Nu sidder jeg her. Jeg er træt så det basker, men jeg ved, at der kan blive brug for mig senere, så jeg gør mig ihærdige anstrengelser for at vedblive at være vågen ;-)
Det er den uforudsigelige del af mit job, at der pludselig kan opstå sygdom eller andre forhindringer som gør, at en opgave aflyses. I dag var det selvfølgelig ærgerligt, at alle disse aflysninger ikke var indløbet INDEN jeg var nået til Århus, men sådan ser livet ikke altid ud og så tager vi den derfra…
Det mest ærgerlige var, at der ikke var tid til hverken shopping eller kaffe hos Hanne i Hadsten. Jeg hastede hjem igen… og venter så nu… med kaffe i koppen. Stærk kaffe! :-)
Ella
10. april 2007 at 11:46Det tangerer overgreb, at være nødt til at stå op midt om natten og køre til Århus ;-)
Forstår jeg dig ret, når den opgave, du skulle ned til, blev aflyst?
Laila
10. april 2007 at 11:20Gu fa´en er du da skarp.. men derfor kan man vel godt lige ha´behov for et pusterum oven på en så brat opvågning efter påskeferie!
Fortsat god dag!
Deborah
10. april 2007 at 11:20Nej hvem duer til at stå op på den tid, det er midt om natten ;-) Og så endda forgæves :-( Din stakkel – håber du får hvilet godt ud til senere!