13

Efterårsmorgener

Vådt græs

Morgenen er kølig og fugtig. Græsset er så vådt, at Oskar bliver balletgraciøs, når han skal undgå våde poter og et eller andet sted forstår jeg ham. Det er koldt og lysten til våde poter har jeg heller ikke.

Om et øjeblik kryber jeg til korset og åbner for varmen på badeværelset, for det er selvpineri at undlade det. Der er mørkt og koldt derude og det er ikke specielt befordrende for min svage stamina i disse måneder. Jeg lever fint med kølige rum i resten af huset, for en trøje eller et sjal om skuldrene er slet ikke så tosset endda, men mine morgener skal ikke være væmmelige og de er lige på grænsen nu. Jeg hader det.

Kroppen har været gennem en tilvænningsproces sidste vinter, da vi pludselig ikke længere behøvede 24 grader overalt i huset. Nu er der meget mindre og det er i orden, men altså ikke der, hvor jeg skal vågne stille og rart med radioen kørende i baggrunden, mens jeg lader natten bag mig under et bad, som skal efterlade mig frisk, varm og vågen.

Lige om et øjeblik…

Du vil sikkert også kunne lide