Stille mandag

Jeg kørte forgæves efter te i dag. Butikken holder lukket om mandagen, så det var en lang næse, der ventede nede på Sønder Trandersvej, men der var intet forgjort ved det, for jeg kom alligevel forbi på vejen hjem og det tager to minutter at smutte derned, så det må nok blive i morgen i stedet.

Hjemme ventede Oline med energi til lektierne, så der skulle lige brygges en kop kaffe, så var jeg klar…

Nu er der gjort rent bord hvad det angår og det er slet ikke så ringe endda. Udenfor er der sileregn og opholdsvejr på skift, så der er kun vejr til indendørs sysler, men det gør ingenting, for jeg har lidt, der venter.

Jeg trænger til at lave ingenting og alligevel er der uro indeni. Jeg har stadig ikke vænnet mig til de nye tilstande, så der er langt fra tanken om ingenting til virkeligheden, som altid ender i et eller andet projekt, som får timerne til at forsvinde mellem fingrene på mig. Det er i orden. Det er vel sådan hverdagen skal være.

Skulle jeg komme til at kede mig, kan jeg vel altid snuppe en vask eller to. Der sker nemlig det forunderlige herhjemme, at vasketøjet aldrig nogensinde snupper en ferie, men i stedet tror jeg, at jeg vil hæfte ender og vaske det nye, blå sjal, så det kan komme i anvendelse. Jeg vil så gerne se det, når det er blokket og ligger i smuk, flad udgave, så mønstret rigtigt kommer til sin ret. Det er nu!