Planer om helst ingenting…

Morgenen er kold. Det hele ligger og dirrer lige på frysepunktet. Solen er forsvundet, men de lover et gensyn i løbet af formiddagen. Sneen skal smelte og forsvinde, så fornemmelsen af forår for alvor kan indfinde sig. Jeg trænger sådan.

Jeg fik endelig tid til at forholde mig for alvor til den kalender, som fortæller mig, at jeg har vagt denne weekend. Der ligger arbejde og venter forude. Søndag eftermiddag er der en opgave, men det er en af de virkelig hyggelige, så det gør ingenting og inden er der hele lørdagen, som rummer potentiale for ingenting. Det trænges.

Jeg vil gerne ud forbi Ole, men han har brug for ro lige nu og det får han jo ikke ligefrem, når jeg kommer forbi. I dag når jeg det ikke, men måske i morgen. Man kan jo også lave korte visitter, hvor man bare lige er forbi og give den moralske opbakning, som han trænger til, for han gider mildest talt ikke være indlagt og jeg forstår ham inderligt godt. Det er kun et nødvendigt onde, som han fortalte mig i telefonen i går. Hvor jeg dog forstår ham. Man vil bare gerne hjem og sandheden er ilde hørt, så den afholder jeg mig fra at præsentere ham for. Jeg medgiver ham i stedet, at der er frygteligt kedeligt derude, hvor hans hverdag er placeret lige nu og så håber jeg, sammen med hans familie, at han snart kan komme i gang med genoptræning.

I dag er det frisørtid. Selvforkælelse kalder jeg det, for det er min tid og jeg er udenfor rækkevidde de timer. Telefonen tages kun, hvis det er familien, som ringer. Jeg skal læne mig tilbage og nyde. Det er forlængst besluttet. Jeg trænger til de timer både af hensyn til mine omgivelser, men også fordi det er et frirum i en hverdag, som er lige lovlig hektisk for øjeblikket.

Ha’ en god og sjov fredag. Det vil jeg prøve at have.