Lørdag morgen er kølig

Der er ikke længere noget at gøre. Morgenkaffen kan stadig indtages udenfor, men ikke uden en sweater, så denne morgen måtte jeg hente en trøje indenfor, inden jeg satte mig nede på fars bænk et øjeblik.

Der er stadig masser af blomster i bedet. Dahlia blomstrer villigt og om et øjeblik skal de hentes indenfor, for det er ikke længere sådan, at jeg opholder mig det meste af dagen udenfor. Vejret er ikke til det, selvom vejret i det nordjyske vist er en del bedre, end det er mange andre steder i landet i dag.

Der kan snildt blive til en del buketter, så det er vel planen for den tidlige formiddag.

Mens jeg sad på bænken, kunne jeg iagttage en hare længere nede i haven. Den havde travlt med at lede efter mad og opdagede i første omgang slet ikke, at jeg sad på hjørnet. Pludselig må jeg have lavet en lyd, for den rejste sig på bagbenene, løftede ørerne og lyttede, mens den spejdede omkring. Så tog den benene på nakken…

Man skal være hurtig, skal man…

I bedet er mange forskellige Dahlia, men nogle af yndlingene er disse orangerøde af slagsen. De har store blomsterhoveder og en enkelt i en vase er rigeligt til at skabe blikfang indenfor. De blomstrer spredt, så der er hele tiden et par stykker i blomst, som kan tages indenfor. Når de ikke kan længere, er der to nye at hente ind.

Allermest elsker jeg de lyse Dahlia…

De hvide, lyserøde og pink er yndlingene og for hvert år finder jeg ud af, hvilke jeg vil supplere med næste sæson. Næste år skal der være mange flere af de lyserøde. Der skal være flere af kaktusslægten og der skal være nogle af de helt store Dahlia. Man har vel lov til at drømme.

Morgenkaffen er stadig varm. Jeg snupper en kop til, inden jeg smutter ud i bad og starter dagen for alvor. Man skulle jo nødig overanstrenge sig og varmen skal jeg jo også lige have.