Sikke dog en fantastisk dag – og sikke en aftentur i haven. Alting er frodigt endnu, blomster er der i spandevis og mine første Ingrid Marie er ved at være modne. Der bliver ikke mange, men hvor jeg dog glæder mig til at sætte tænderne i dem. Længere nede i haven bugner buske af modne, sorte brombær og endnu nogle æbletræer lader grene falde mod jorden, fordi æblernes tynge tvinger dem. Jeg lettede et par stykker på min vej forbi.
September varsler efterår, men det er en fantastisk måned med masser af smukke dage, lune aftener og solskinstimer i massevis, hvis vi er heldige. Farverne forandres og det der før var grønt byder nu på symfonier af brunt, orange, gult og grønt i fantastiske kombinationer.
Om et øjeblik er det oktober. Jeg elsker september. Jeg elsker, når jeg husker at nyde den. Trække den i halen, som jeg gjorde for et øjeblik siden.
Så strækker sjælen sig i ren og skær glæde…
11 kommentarer
Liselotte
11. september 2008 at 08:01unikarina, jeg er skam heller ikke utilfreds med Sankt Hans Urt. Det kan man vel ikke være? Nej, den er skøn og fylder et af mine “umulige” bede, så det lige nu skifter farve fra dag til dag. Det er så smukt :-)
unikarina
11. september 2008 at 07:00Jeg elsker også Skt. Hans Urt… har nogle skønne buske, som jeg har fået af en skøn, gammel nabo fra mit barndomsland. Anna, som naboen hed, er desværre ikke mere – hun var en skøn dame med en dejlig latter. Jeg mindes hende hver gang, jeg ser på mine Skt. Hans Urter – og skulle jeg flytte, flytter de med.
Flere farver… jeg synes den er skøn som den er er.
Liselotte
10. september 2008 at 23:02Karin, du har ret. Det kunne være fantastisk med et blomsterhav i mange forskellige farver :-)
Karin
10. september 2008 at 22:38Jo, jeg kender godt den med det mørke løv. Men jeg kunne ønske mig selve blomsten i rosa, rød, violet, gul, orange osv. Denne skønne, sejlivede staude. Et helt bed i regnbuens farver. Jeg ville købe mig fattig og derefter plukke mig træt til buketter.
Liselotte
10. september 2008 at 15:05Karin, den er også smuk, når den begynder at tage farve her i september. Findes den ikke i andre farver? I hvert fald findes den med mørk løv, for sådan en har jeg i haven :-)
Karin
10. september 2008 at 12:31Åhh, jeg har vist sagt det før men jeg er altså helt pjattet med Skt.Hansurt og fatter ikke hvorfor der ikke er en kvik gartner der har prøvet af frembringe dem i andre farver ligesom så mange andre blomster.
Og alle årstiderne er ved egentligt dejlige med hver deres muligheder og særkende. Jeg nyder hvertfald at de skifter… men nogle gange skifter de lidt for hurtigt ;-)
Liselotte
10. september 2008 at 11:07Louise, jeg kan godt lide efteråret også. Jeg kan lide årstidernes skiften. Jeg kan lide, at jeg kan finde støvlerne frem om et øjeblik, men jeg kan altså allerbedst lide sommeren :-)
Esther, det lyder rigtigt godt med vejret de næste dage. Det er dejligt at kunne nyde septembermorgener med dug og tåge og det må være endnu skønnere med øjne, som ser – tillykke med det :-)
Esther
10. september 2008 at 10:40Selvom foråret helt sikkert er min yndlingsårstid, så har septembermorgener nu også noget særligt over sig. I år får jeg ovenikøbet mulighed for at opleve de der septembermorgener med solskin og drivende dug henover markerne.
Jeg har derfor også sat mig for at skulle ud og gå en lille tur hver dag, så mit nye øje kan vænne sig til at være udenfor.
I dag er det nu gråvejr og jeg er stadig temmelig træt – men ifølge vejrudsigten skulle vi vist nok få nogle dejlige dage de næste par dage :)
Louise
9. september 2008 at 22:28Uhmmm – endelig nogle der tør indrømme, at de godt kan lide efteråret.. .Det har altid været min yndlingsårstid, netop derfor… Jeg får allerede kriller i tæerne, når det begynder at blive mørkt tidligt om aftenen :)
Liselotte
9. september 2008 at 21:23Det gør jeg altså ikke, Fisker. Længsel er sådan et stort ord at bruge… men indrømmet, det er smukt og dejligt :-)
fisker & fernández
9. september 2008 at 20:20Jeg glæder mig til at se, hvad september byder på. Sollysets forandring, farverne og ikke mindst temperaturen. Jeg indrømmer blankt, at jeg længes efter efterår :-)