Jeg bliver så edderspændt rasende, fløjtende forarget og sur. Så er det sagt…
Nu skal jeg forklare hvorfor. Det startede med en pæn og høflig henvendelse fra en af vores større, danske dameblade. Et forslag om at blogge for dem på ugentlig basis. Måske et, to eller tre indlæg om ugen. De er angiveligt på udkig efter “dygtige, inspirerende og velformulerede bloggere, der brænder for håndarbejde, madlavning, have/blomster og indretning eller bare nogle af de nævnte ting”.
Indlæggene skulle altså handle om hus, have, madlavning og måske lidt indretning og ville så få omtale i deres nyhedsbrev og selvfølgelig på hjemmesiden, som hører til dette blad. Jeg skrev tilbage for yderligere uddybning:
Hej Xxx
Jeg bliver lidt nysgerrig, for du skriver intet om, hvad jeg får ud af sådan et arrangement. Det vil jeg selvfølgelig gerne vide, inden jeg for alvor kan forholde mig til dit forslag.
Mange hilsner Liselotte
Det forholdt sig akkurat, som jeg havde forestillet mig. Jeg fik cirka dette svar retur:
Det er sådan, at vi desværre ikke har økonomi til at betale vores bloggere, men kan garantere, at den bliver set og forhåbentlig læst af rigtig mange mennesker (Vi har ca. 55.000 besøgende om måneden).
Så det du kan bruge os til, er i bund og grund at få flere læsere på din egen blog.
Jo tak, men nej tak…så jeg svarede høfligt tilbage, men huskede at gøre opmærksom på…
– at jeg har desværre ikke har tid til at arbejde gratis for dem. Omkring besøgende, så har jeg i omegnen af 170.000 besøgende på en måned, så jeg har vist rigeligt med læsere i forvejen og ikke noget akut behov for at udvide læserskaren, som tilsyneladende er en god del større, end den der nu skulle tilføres gratis ord af mine.
Jeg finder det absolut forargeligt, at man på en redaktion, som er befolket af lønnede medarbejdere, antager, at man er så “vigtig”, at jeg skulle brænde for at arbejde gratis for samme redaktion. Min tid er akkurat lige så kostbar, som deres. Det er man tilsyneladende i stand til at overse fuldstændigt på det alter, som hedder “berømt for enhver pris”, for det er jo tydeligvis det, som ligger til grund for en så uigennemtænkt mission, som at bede mig om at arbejde gratis. “Flere læsere til din blog” skulle være belønning for flere timers ugentligt arbejde. Som om…
Tænk som jeg bliver forarget og vred over, at nogen antager, at jeg er så dum. Jeg må fandeme være noget uklar herude, når man kan tage så meget fejl af mig… *suk*
93 kommentarer
“Gratis-syge og belejlig dobbeltmoral” – Helles Hyggeblog
13. september 2020 at 07:54[…] Det her blogindlæg dvælede jeg især længe ved. Tankevækkende! Og hvor jeg dog forstår Liselottes forargelse! […]
McDonalds satser på borger-burgervending « Bohemian Rhapsody
7. juli 2009 at 18:25[…] Lisselotte Weller bliver SÅ forarget (eksternt link) […]
Stine
28. maj 2009 at 09:24Jeg har fået lignende tilbud, ved siden af også fra forfattere, der mener, at jeg i en håndevending lige kan illustrere deres bøger. Ironisk nok er selv (næsten) journalist, så jeg ved godt, at pressede medier længes efter at bytte eksponering for tekster/tegninger, og jeg kan kun forestille mig, hvor skidesurt det er at skulle ringe og bede folk arbejde gratis – men for sewan da, man kan sgudda heller ikke ringe til en tømrer og bede ham fikse dit og dat på et byggemarked mod, at man sætter hans telefonnummer og billede på. Jeg har sagt nej ligesom dig Liselotte. Ren principsag.
Liselotte
20. maj 2009 at 22:49Malene, det er helt normalt at få de tilbud. Dette var måske mit tilbud nummer syv eller otte (nogenlunde enslydende) og man bliver SÅ træt af det… og ja, jeg prøver det også, som du, omkring grafisk design :-)
Malene
20. maj 2009 at 20:55For nylig blev en af de danske modeblogs (som jeg lige pt ikke kan huske hvem var) tilbudt omtrent det samme fra et dansk dameblad – også gratis sjovt nok. Man oplever det samme når man er freelance grafiker/illustrator (det har du vel også prøvet), at man skal være jubellykkelig for at gøre noget næsten gratis fordi “man jo får det trykt med sit navn på” eller “man kan bruge det i sit portfolio”. Shame on you, som ikke forstår de timer man lægger i sit arbejde!
Blog vs. dameblad
20. maj 2009 at 13:42[…] Jeg griner stadig over det dameblad, der tilbød en blogger at hun måtte skrive gratis for dem, og derved få noget af deres trafik. Damebladet har i omegnen af 55.000 besøgende om ugen. Bloggeren – slagtenhelligko.dk – har 170.000. […]
emme
19. maj 2009 at 11:28Du er ikke uklar, Liselotte, det er dem der lever i stenalderen.
Liselotte
16. maj 2009 at 22:30Ja, det er jeg, Lotte… men ikke med ret meget vanille :-)
Lotte
16. maj 2009 at 20:59Se selv. Liselotte…..
Du ER idéolog.
Til manges store tilfredshed.
:-)
lissi eriksen
16. maj 2009 at 16:37godt gået liselotte,
Bizzen - IT & Business » Blogarkiv » Gratis-syge og belejlig dobbeltmoral
16. maj 2009 at 16:27[…] fiskede efter en kendt person med nogenlunde den argumentation, og i dag læste jeg et indlæg om en lignende henvendelse, skrevet af den prisbelønnede blogger Liselotte […]
Alice
15. maj 2009 at 20:09Godt gået
hanne
15. maj 2009 at 18:17mon ikke bare de skulle spørge Sidney Lee :)
Kirsten
15. maj 2009 at 18:06Selvom vi er mange, der godt gad have dine besøgstal, så er der jo grænser for, hvad man skal finde sig i, bare for at blive berømt.
Det er død-pinligt for bladet.
Og du har jo dit eget “magasin” her. Sådan er det bare.
Liselotte
15. maj 2009 at 17:21Jo, så bliver det vel mere en klumme, Helle – og ja, der er folk i udlandet, som lever af at blogge. Fint med mig, men min frihed står absolut øverst over listen af ting, som giver lyst til det her :-)
Helle
15. maj 2009 at 16:39Jeg synes også, at det handler om at de ikke tager mediet alvorligt. Jeg tror ikke, at den redaktion har opdaget, at det her rent faktisk er et medie med ekstremt mange læsere. I USA er der rigtigt mange der lever af det – har jeg læst på en blog :-P Herhjemme er det nok et fåtal – endnu.
Hvis blogging sættes i system på et blads hjemmeside – så bliver det til et arbejde. Og bliver det ikke nærmere en klumme så?
Liselotte
15. maj 2009 at 14:49capac, jeg er meget enig med dig i dine betragtninger og nej, forøvrigt har de så heller ikke forstået konceptet med at skrive af lyst og elske de frie tøjler. Jeg ville heller ikke gide at læse min blog, hvis den var del af et kommercielt magasin. Den er kun interessant, netop fordi den ikke er det.
capac
15. maj 2009 at 14:37Jeg tror, det også handler om, at de vil trække dine læsere over til dem selv. Mange traditionelle medier har tilbagegang. Dernæst afslører deres henvendelse den betydning, som bloggene – og de andre sociale medier – har fået, men som mange i den journalistiske verden prøver at nedtone (jf. fx min egen diskussion med journalisten Samuel Rachling – http://foxyurl.com/2Wx). Endelig afspejler deres henvendelse også noget andet: De forstår åbenbart ikke, at en blog som din er uafhængig og personlig. Du skriver ikke for penge, “flere hits” eller noget andet. Men, fordi du kan lide det. Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i. Vi skal skelne mellem det at skriver for penge – og så bloggeriet. I hvert fald vil jeg ikke læse din blog – eller min egen for den sags skyld, hvis det var en del at et kommercielt magasin…
Linda
15. maj 2009 at 13:29Åh, hvor jeg morede mig over dit respons til dem!
Jeg blev atter en gang nødt til at læse højt fra din blog til min mand!
Måske skulle du tilbyde at reklamere for deres blad for passende betaling istedetfor, da du nu har så meget mere besøg på din blog end de har… haha….
Jeg vil lige fortælle at jeg nyder hver dag (flere gange gerne) at gå ind og se, hvad du mon i dag har oplevet!
Jeg fandt endda blot din blog en dag, da jeg skulle finde noget information omkring en eller anden plante – jeg kan ikke lige huske hvilken, men det var i alt fald nyttige oplysninger :-)
Men siden da, så har jeg ikke været til at holde væk :-)
Fortsæt venligst dit gode arbejde med denne blog og lige STOR ros til de billeder du får taget! Det er du jo helt vild god til!
Marianne
15. maj 2009 at 12:33Selv om der er en bunke svar her på bloggen så vil jeg da lige give mit besyv med. Det er helt ude i skoven, hvorfor en i helvede skulle du arbejde gratis og sikkert også under restriktioner om hvad der må skrives. På en eller anden måde så virker det som om at de dameblade ikke er fulgt med tiden og derfor har jeg også droppet dem til fordel for din blog.
Margrethe
15. maj 2009 at 11:56Selvfølgelig. Fuld respekt for din beslutning, som jeg ville ønske kunne være trendsættende ;-)
Liselotte
15. maj 2009 at 11:38Selvfølgelig gjorde du det, Margrethe – og jeg mente selvfølgelig heller ikke, at samtlige landets journalister er dumme, griske og udspekulerede, men uagtet at det er, som du beskriver, så ved jeg med mig selv, at jeg har så meget integritet, at jeg aldrig nogensinde ville være ankermand på sådan en forespørgsel. Sådan er det også bare :-)
Margrethe
15. maj 2009 at 11:36Nå, jeg mente selvfølgelig en BROGET skare!
Margrethe
15. maj 2009 at 11:35Nu er det jo ikke alle journalister, der er dumme. Jeg er gift med én af slagsen :-)
Måske er det ledelsen, der mangler penge til at lønne medarbejdere? Og denne her stakkels journalist får ordre på at finde gratis arbejdskraft, som dermed underminerer hendes eget job og fag … Ikke specielt morsomt, vel? Hverken for journalisten eller for Liselotte.
Min mand arbejder på en god, gammel avis, der er ved at gå nedenom og hjem pga. svigtende annonceindtægter her i finanskrisen. Massefyringer i farvandet.
Dét er ikke sjovt. Og det er heller ikke så sjovt altid at høre folk skælde ud på “journalisterne”, som er en briget skare. Faktisk gør mange af dem et rigtig godt stykke arbejde.
Det var et lille hjertesuk fra en journalistfrue ;-)
Liselotte
15. maj 2009 at 11:23Lærlingen, det kan de da ;-)
Liselotte
15. maj 2009 at 11:22Lotte, jeg ryster sjældent på hånden ;-)
Ja, jeg er temmelig socialpolitisk anlagt. Du har ret, som sædvanlig :-)
Birgitte, jeg synes måske ikke, at de behøver skamme sig, men de burde mindst granske deres inderste for at finde ud af, om de virkelig synes, at det er i orden at bede andre arbejde gratis, når de ikke selv gør det – og forøvrigt sender de et kraftigt signal om, at det de skriver er mere værd, end det jeg skriver. Den slags skal man ikke postulere overfor mig. Så bliver jeg så vred, at der står røg ud af ørerne ;-)
Lærlingen
15. maj 2009 at 11:20De kan jo bare lave et link hertil. Du skriver jo allerede om de ting :-)
Hvor svært kan det lige være!
Birgitte
15. maj 2009 at 11:17Jeg er en af de mange læsere på din blog, og jeg giver mig sjældent til kende, men det her må lige have en kommentar med på vejen.
Du virker som et utroligt positivt og rummeligt menneske. Til gengæld er du fantastisk til at sige fra, når nogen – som her – går langt over stregen. Jeg synes s´gu, du er cool! Desværre tror jeg ikke engang, de skammer sig, for de skal nok få en anden i nettet.
Lotte
15. maj 2009 at 11:08“Jeg betragter bare ikke mig eller mit lille hjørne af cyberspace som specielt politisk”
Fint, glimrende, lad andre om det så. Upåagtet er jeg imponeret over din handlekraft. Enhver af de bloggere (fra gamle dage remember?) der gik public, er “døde” i dag. Det er fedt at se, at den/de (næsten) ældste og største holder stand. UDEN at ryste på hånden.
Ps. Du er temmelig socialpolitisk anlagt ;-)
Liselotte
15. maj 2009 at 10:30Lotte, der er jo masser af ideologi i sådan en beslutning. Også for mit vedkommende. Sådan er det. Jeg betragter bare ikke mig eller mit lille hjørne af cyberspace som specielt politisk, men dybest set er alle handlinger politisk funderet og derfor også med til at forme det omgivende samfund :-)
For mig handler det bare om, at jeg fanden tage mig ikke vil arbejde gratis for én, som med garanti hæver en løn, som er mindst dobbelt så stor som min, bare fordi der angiveligt skulle være prestige forbundet med det. Ikke tale om!
Farmors
15. maj 2009 at 09:55Jeg bare elsker din blogg, og er glad for at du har “ben i nesen” Dagen er ikke den samme uten et eller fler besøk hos deg!
Er ikke så rask med å kommentere, men er her likefullt!
Tina - omme i London
15. maj 2009 at 09:54Helt aerligt, det er da bare for fraekt! Jeg er glad for du holder paa din moral og ikke bukker til deres!
Lotte
15. maj 2009 at 09:51Jamen det er jo den slags, der er så vigtigt. Det er selvklart, at man kan have et ønske om at lade sig selv eksponere, men det er kun den ene side af sagen, den anden er selvfølgelig at man med sin GRATIS medvirken er med til at legimitere den slags CRAP !!!!!
Det er vigtigt, vigtigt at sådan en som Liselotte ikke siger ja, for i en eller anden forstand ville det underminere hendes blog fuldstændig. På den konto, vel at mærke, som handler om, at der er ekstremt mange bloggere der har en enestående mulighed for at få noget redelighed ind i verden som for længe har været styret af de brugerbetalte medier.
Du kan aldrig stille spørgsmålstegn ved en bloggers motiver på magt og økonomi for de fleste gør det simpelthen fordi de tror på det gratis medie og ordets kraft.
Det gør selvfølgelig journalisterne nervøse, og det er rigtig, rigtig godt.
Nogle af de politikere der også blogger nu, jeg ved ikke om de er betalt, er jo også med til at hæve den fane igen, det er blevet lidt sværere at beskylde dem for at være magtbegærlige på afstand, fordi de er begyndt at svare på tiltale. Man begynder igen at kunne se, hvad de mener om tingene. Vestager, Khader, Søvndal, Anders Fogh, Pind osv osv osv.
Der er en ideologisk fane, der BØR holdes højt her. Og for nuværende tilhører den stadig de frivillige bloggere, men spørgsmålet er hvor længe det bliver ved med at være således?
Vi er (os alllesammen) som sidegevinst med til at holde journaliststanden skak, og det har jeg det rigtig fint med. Det er oftere og oftere man simpelthen kan se, at de har læst en blog, de hugger pointer med arme og ben. Politiske kommentatorer osv.
Selvsagt fra nogle mere end andre. Eksistens besøgstal er ikke værd at tale om i den forbindelse, men det ved jeg jo, at der er andres der er.
Heldigvis.
Så det kan da godt være at du (Liselotte) ikke tænker så langt eller bare “nøjes med” at blive forarget, men forbilledligt er det altså fordi, det har en sideeffekt af ideologisk karakter, som verden savner grusomt anno 2009.
Sanne Busk
15. maj 2009 at 09:18Sådan Liselotte!
Respekt for dit opråb…
Liselotte
15. maj 2009 at 07:54Jeg bliver gal, fordi ingen på de redaktioner, som henvender sig, arbejder gratis. Jeg bliver det bestemt også, fordi de antager, at man er så let at imponere/har en ambition om “berømt for enhver pris”, at man glad og gerne skal ofre sin fritid for… hvad? At være tilknyttet et dameblad, hvor man gratis kan få lov til at bruge sin fritid på at blogge. Den mulighed er til stede hele tiden.
Alternativer er der nok af, hvis man gerne vil blogge. Gratis alternativer. Den eneste forskel er, at man det ene sted gør det i eget navn og af egen kraft, det andet sted gør man det for andre, som forhåbentlig allerede har en klar forestilling om, hvad de anser for passende at lægge navn til. Det ene sted er ordet frit. Det andet sted er det ikke og man er underlagt restriktioner og skal vægte sine ord. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker. Løn for at arbejde indenfor en given ramme eller mit eget sted, hvor jeg alene sætter dagsordenen. Længere er den vist ikke :-)
Forøvrigt kan det måske forekomme underligt, at jeg farer i flint over det her, men er jo absolut ikke første gang, at jeg er blevet tilbudt gratis arbejde med en underliggende forventning om, at jeg skal takke ja alene med baggrund i, at det er en “kendt institution”, som lægger navn til og desuden har jeg oplevelser, som ligner dine, William, så jeg er nok bare lidt træt af andres urimelige forventninger til mig ;-)
Jeg kunne ikke drømme om at fordømme andre, som kunne synes det er en god idé. Det er deres beslutning alene. Jeg er bare ikke i stand til at se, hvor jeg skulle høste fordele af sådan en ordning. Jeg hygger mig dejligt lige her, hvor jeg kender min “arbejdsgiver” tilstrækkeligt til, at jeg kan tillade mig det meste :-)
Tina
15. maj 2009 at 07:46Så kan de lære det, kan de!!!!!
Eva
15. maj 2009 at 07:41Som nogen skriver, så er der sikkert mange som ville blive glade for sådan et tilbud, men det er jo netop dig de er ude efter, fordi de udmærket ved du har en flittig besøgt blog – og den popularitet vil de gerne lukrere på, for at få flere læsere til deres egen hjemmeside. Med dig som gratis blogger for dem, vil de jo spare en masse marketing kroner.
Sansynligvis er de 55.000 læsere de “lokker” med, nogen som allerede læser din blog. :-)
Derfor… Godt brølt løvinde…!!!
WilliamJansen
15. maj 2009 at 07:21Hedengange TV2 Radio ville engang interviewe mig live i radioen, og kontaktede mig i den forbindelse 2-3-4 dage forinden. Det ville jeg gerne og gratis gøre, men tidspunktet passede dårligt, da jeg ville være på arbejde på det tidspunkt, så hvis det skulle være live, så var det ikke muligt. Jeg arbejdede som rundviser på Kronborg Slot, ikke nemt forenligt med at snakke i telefon (eller bare være i nærheden af en telefon).
Det kunne de godt se, men spurgte så om jeg måske havde mulighed for at tage fri den dag.
Jeg gentager:
Det kunne de godt se, men spurgte så om jeg måske havde mulighed for at tage fri den dag.
Interviewet blev selvsagt aldrig til noget.
tove
15. maj 2009 at 06:14Ja, egentlig kan man vel ikke forbavses ret meget mere….men alligevel. Og jeg undres -undres over at nogen tror man er så syg for at blive eksponeret—men de finder sikkert nogle, det er der ingen tvivl om. Og jeg kan blive ved med at undres…..
Bolette
15. maj 2009 at 01:02sådan skal den ged barberes ;-)