Morgenens opgave er fuldført. Jeg er hjemme igen og skal arbejde hjemmefra resten af dagen. Jeg tænker på den kop varme kaffe, som venter, mens jeg kører hjemad, jeg drejer ned af vejen og når ikke mere end lige at parkere bilen, før jeg er indenfor.
Jeg skænker kaffe, vækker Oskar, den sovetryne, starter vaskemaskinen, rydder køkkenbordet for aftenens sidste krampetrækninger og vil lige nyde en kop kaffe, inden dagen for alvor starter. Jeg mangler noget…
Min taske! Hvor pokker er den henne? Nu er den ikke af en størrelse, som sådan lige forsvinder, så jeg undrer mig, mens jeg stryger gennem huset på udkig efter den. Pludselig slår det mig. Jeg satte den på gårdspladsen, da jeg steg ud af bilen…
Den stod der endnu. Midt på gårdspladsen. Frit tilgængelig og for en gang skyld med begge kameraer og rede penge.
Heldige, dumme mig…
11 kommentarer
Karolina
27. september 2008 at 13:39Det kan ske for alle.
God weekend!
Liselotte
26. september 2008 at 13:11Jane, det er de heldigvis heller ikke her. Jeg bor for enden af en blind vej, så der kommer ikke mange forbi :-)
Karin, det er simpelthen så dumt… *suk* ;-)
Karin
26. september 2008 at 12:40GISP. Jeg ved lige hvordan den slags overraskelser føles i maven. Det ville have været så ærgerligt – men du var heldig, ja.
Jane
26. september 2008 at 12:21Hmmm… ja…
Det er så også sket her på matriklen…
Om morgenen jeg skulle på arbejde og skulle have lokaliseret bilnøglerne, pungen, mobilen osv osv …. var det pist væk forsvundet….
MEN… på fliserne foran huset, stod min taske ganske nydelig, hvilket den så havde gjort hele natten….
Godt folk ikke er særlig langfingrede der hvor jeg bor ;o)
Hav en fantastisk week-end….
Liselotte
26. september 2008 at 11:49Det må nok handle om at være en kende distræt, men så er det godt at være heldig også ;-)
Pernille
26. september 2008 at 10:20Jeg har et par gange præsteret at gå fra min taske, hængende på cykelstyret – den har altid været der når jeg er kommet tilbage.
Om det er held eller hvad, det ved jeg ikke – men altid rart :)
karen
26. september 2008 at 09:40Min far la lommeboken på biltaket. Og kjørte. Jeg har siden forstått at det er en relativt vanlig måte å kvitte seg med ting på.. ;-)
Så godt at det er helg nå, Liselotte – du trenger det! Jeg trenger det! Forøvrig er jeg enig med Louise – det var da en skrekkelig fin veske, jeg klarer heller ikke å la være å beundre stenleggingen – så utrolig vakkert med høstbladene innimellom! Riktig god og fremfor alt – avslappende – helg til deg!!
Lisbeth Bula
26. september 2008 at 09:31Slike dumheter gjør jeg ofte – fordi hodet alltid er på mer enn en plass om gangen. Tør ikke engang nevne de største dumheter jeg har begått! Men det går heldigvis alltid bra til slutt- og jeg har også alle kameraer og pengepunger fremdeles med meg!
Liselotte
26. september 2008 at 09:11Ja, det nåede jeg også at tænke, Fisker. Tænk at køre fra sin taske, men jeg har præsteret at køre fra min mappe, som lå på taget af bilen. Jeg opdagede det først, da jeg iagttog flyvende papirer i bakspejlet ;-)
Louise
26. september 2008 at 09:11Det var da ellers en utrolig lækker taske. – Hvor mon man kan få fat i sådan een ?? (Nu går jeg ud fra, du har tagen den ind fra gårdspladsen, så det går jo nok ikke at køre til Gug ;-)) Forsat god fredag til dig.
fisker & fernandez
26. september 2008 at 09:06Ups… Det var da altid noget, at det var paa DIN gaardsplads og ikke paa parkeringspladsen paa arbejdet ;-)