Jeg skal love for, at nakken bestemmer i dag. Det er i grunden så nemt, for jeg slipper for en masse praktiske ting. Jeg kan simpelthen ikke uden at investere uforholdmæssigt meget tid i enkle gøremål, som sagtens kan vente, så jeg laver ingenting.
En sandhed med modifikationer. Anbefalingen er, at jeg gør, som jeg plejer. “Hold nakken i gang”. Åh ja, som om…
Skidt. Det er jo ren foræring, hvis man vil se det gode i et hold i nakken. Smerterne kan dulmes kemisk og tiden kan anvendes til ren hygge, gode bøger og radio, så det gør jeg. Kemien virker, smerterne er udholdelige og i tilgift får jeg en gratis rus. Hvad klager jeg over? Absolut ingenting.
På bordet står Annes blomst. Den minder mig om en skøn lørdag og gør mig glad, hver gang jeg passerer. Livet er slet ikke så ringe endda. Heller ikke med et hold i nakken :-)
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.