Mit liv render stærkt for øjeblikket. Der er forandringer på vej på mere end én front og jeg er så pokkers følsom, at det næsten kan vælte mig. Jeg er rigtig dårlig til at leve med usikkerhed, kan jeg mærke, så jeg kæmper for at skabe overblik og mens jeg gør det, løber livet videre og det alt for stærkt.
Det er ikke fordi der lurer personlige katastrofer lige om hjørnet. I virkeligheden sikkert slet ikke. De fleste forandringer er formentlig til det bedre, men der er også alvorlig sygdom og der er en uhelbredelig en af slagsen i min vennekreds. Jeg er tyndhudet lige nu og rummer det næsten ikke. Derfor er jeg lidt mere stille, end jeg normalt gør i. Derfor trækker jeg mig lidt tilbage. Bliver eftertænksom. Flagrer og har svært ved at finde ro. Reserverne er forlængst brugt og alligevel vil jeg så gerne være noget for de, som har behov, så jeg prøver og samtidig mærker jeg, at jeg i grunden slet ikke kan. Det er meget frustrerende og gør mig ked af det.
Så er det godt, at der findes tulipaner. Hvide, sprøde tulipaner. Forårsbebudere. De bringer bud om bedre tider. I hver fald i mit hoved og det er vigtigt for mig lige nu.
Snart er det weekend. Jeg trænger sådan til den. En stille én af slagsen. Tak.
33 kommentarer
Liselotte
10. januar 2009 at 10:05Tora, jeg sørger for at hygge og passe på mig selv, så går det nok :-)
Tine, tulipaner er forår, derfor elsker jeg dem :-)
God fornøjelse med fuglene :-)
Tina, det føles altså sådan! ;-)
Tina - omme i London
9. januar 2009 at 23:55Helt aerligt Liselotte – der findes altsaa ikke kameler lige saa store som Rundetaarn!
Tine
9. januar 2009 at 21:56Ja tulipaner er bare det bedste.
Har lige selv købt nogle hycinter, der skal kvikke lidt op på mine krukker, der pt. står visne hen med nogle smattede sommer-/efterårsblomster…..
Trænger til forår. Dine fugle lyser gevaldigt op på mit arbejde. Tror jeg skal have lavet en flok til mig selv i weekenden.
Pas på dig selv og nyd weekenden!
Tora
9. januar 2009 at 20:27God helg, håper den blir slik du trenger. Stell pent med deg selv!
Liselotte
9. januar 2009 at 18:12Forandringer er seje træk. Godt jeg er bygget som en Ferguson ;-)
Ja, gu’ er jeg sprød, men jeg ved hvorfor. Det gør det nemmere…
Vita
9. januar 2009 at 17:50Tulipaner er sprøde og knirker så dejligt.
Lige nu er du også sprød.
Men alligevel sparker du røv! Fordi du virker så ærlig over for dig selv.
merete
9. januar 2009 at 17:39forandringer, også til det bedre, er bare vanskelige. eftertænksomhed er da en stor hjælper i sådan en forandringernes tid. giv hvad du magter, og behold resten.
Liselotte
9. januar 2009 at 17:27Jamen jeg får en dejlig weekend. Jeg er helt sikker. Jeg overvældes bare af alle de ting, som er usikre og al den sygdom, som synes at ramme så mange omkring mig. Det ligner ikke mig, men jeg er tyndslidt efter Alexander og er i virkeligheden ikke klar til at rumme ret meget mere end mig og mine. Det er jeg ikke vant til og det kræver, at jeg skal sluge en kamel på størrelse med Rundetårn. Prøv du lige det! ;-)
Pernille
9. januar 2009 at 17:02Du må hjertens gerne være stille, når bare du husker dig selv :)
Maria Jensen
9. januar 2009 at 16:55Smukke tullipaner! Forår hep nu lidt!
Tanker og kram sendes afsted!
Håber Du får en stille weekend.
Kram til jer alle 3 Maria
Hege
9. januar 2009 at 16:34Ha en god helg!
Olines
9. januar 2009 at 16:28Jeg sender mine bedste og varmeste tanker afsted til dig og håber du finder ro og overskud i din weekend.
Dorthe
9. januar 2009 at 15:23De bedste ønsker og kram.
Kærligst Dorthe
Julia Lahme
9. januar 2009 at 14:58ind i mellem sker der nogle ting, som trækker huden væk fra hjertet og det står der i brystet og pulserer, så man næsten ikke kan få vejret. Det gør så ondt, og man bliver åndeløs af hele tiden at føle at man træder ud, hvor man er alene selvom man holder alle dem man elsker i hånden. Jeg kender det så godt. Og føler med dig. Mere end du aner. Kærligst J
Karin
9. januar 2009 at 13:54Pas godt på dig selv og omfavn weekenden, din familie og dine nærmeste. Håber du har adgang til så mange tulipaner som der skal til…
Anne Dyrholm Stange
9. januar 2009 at 13:30Godt at jeg snart ha’ dig indenfor fysisk rækkevidde, jeg vil pusle og kramme dig halvt i stykker og så tilbage igen.
Pas nu på dig selv, og nyd alt det, der er at nyde, du er så god til at få øje på det…
Tina - omme i London
9. januar 2009 at 13:18Nyd din weekend og husk nu at vaere god ved dig selv foerst, saa dem inden for matriklen, saa det naeste hold af venner og familie og saa kommer det med andre der traenger nemlig helt naturligt. Stort knus til ((((((((((((((dig))))))))))))))))))) din dejlige rapand.
malivasverden
9. januar 2009 at 13:08Ja livet er full av kontraster…må din helg være full av gode ting.Nydelig blogg du har,helt klart en av mine favoritter.
Klem fra Maliva
kokken
9. januar 2009 at 12:58kram herfra:-)
Ella
9. januar 2009 at 12:53Bare du lover at passe godt på dig selv, Liselotte – det her er ikke din yndlingsårstid, så der skal puttes på batterierne, så de ikke aflader – siger hende, der selv er godt igang med at aflade ;-)
Marina
9. januar 2009 at 12:45Kæreste Liselotte. Du giver så meget til så mange så når du føler at du har brug for fred og hvide tulipan så må du unde dig selv at give efter. Jeg håber du får den skønneste mest energigivende weekend nogensinde.
kristine
9. januar 2009 at 12:27ja, der er intet som tulipaner… god weekend.
Irene
9. januar 2009 at 12:21Knus med bjørn på!
Anita
9. januar 2009 at 12:04Jeg håber du får en rolig weekend, hvor du kan strække timerne, og at du, på én og anden facon, kan få styr på dét, du føler, der skal være styr på.
Vi ses, når du er klar til det…
Fríða
9. januar 2009 at 11:57har selv været begge sider ved bordet. og jeg synes du skal snakke med dine venner. min erfaring er at det vigtigste for dem er at höre at du tænker på dem og at du gerne vil hjælpe, også selvom det så ikke bliver til noget, alene tanken og viljen vil göre meget for dem.
pas på dig selv, du kan ikke give nogen noget som helst hvis du vælter.
kh.fra Island
Frida
Eva
9. januar 2009 at 11:53Her gik jeg og troede jeg var den eneste der kaldte tulipaner for sprøde. For mig er de også en slag bebudere på at den lysere tid er på vej. Det er min yndlingsblomst – fantastisk i sin enkelhed – og alligevel så klar/lysende i sine farver.
God weekend Liselotte og husk nu at passe godt på dig selv…
Hanne
9. januar 2009 at 11:43Liselotte, jeg ønsker dig en dejlig weekend og håber dine batterier bliver ladet op igen….og så varer det jo ikke så længe, før foråret smiler til os igen, med flotte tulipaner i haven :O)
Lene LN fra Tyskland
9. januar 2009 at 11:26Hyg og lad op!
Kärligst
mette lykke
9. januar 2009 at 11:20Sender dig ved tankens kraft, en stor velduftende buket af gode og kærlige tanker.
Maj-Britt
9. januar 2009 at 11:20Jeg kan desværre kun alt for godt genkende hvad du skriver. Og du mærker og beskriver det så ganske fint, så alle kan forstå det. Men husk det nu selv: At tage vare på dig selv, få hvilet, få gjort ting som gør dig godt og lader dig op. Ingen kan være alle steder. Der var een der sagde til mig engang: Husk at vande din egen blomsterhave, før du vander andres..Hav det godt.
pedersens frue
9. januar 2009 at 11:12Gode tanker til dig, Liselotte!
Kirsten
9. januar 2009 at 11:09Jeg håber du får dit ønske opfyldt, og får en weekend med tid og plads til at lade op igen :-)
Sisse
9. januar 2009 at 11:03Pas godt på dig selv Liselotte, og vær stille som du lyster, selv om her ganske rigtigt er lidt vel stille. Jeg skal nok hænge på uanset. Og så sender jeg dig lige en god snes hvide tanke-tulipaner . God weekend