Krøllet

Jeg endte med to Panodiler og en sengetid, som er ukendt for mig, men nødvendig for at eliminere den hovedpine, som havde overtaget i går. Inden klokken 23 var jeg i Drømmeland. Jeg vågnede først 7.30 og helt ærligt, nu ligner jeg de tulipaner, der står på mit bord. De er krøllede. Det er jeg også…

Engang gjorde den slags ingenting, men overraskelsen er, at man når en alder, hvor det ikke længere er ligegyldigt. Så opdager man, at folder er langtidsholdbare. De kan sådan set sidde i ansigtet en hel dag, når de er rigtigt festlige og er man virkelig heldig, kan man ligne et rynket æble for resten af dagen.

Jeg har en pudefold, som løber tværs hen over mit øje. Jeg skal desværre kun være sammen med mennesker, som kender mig i dag for ellers var en historie og sabler, permanente ar og pirater oplagt.

Pokkers!

9 comments
  1. Jeg havde godt nok prøvet historiens holdbarhed af alligevel Liselotte ;-)

    Håber du er blevet rettet lidt ud nu. Men hvor jeg dog kender følelsen af at være “morgen”grim selv 10 timer efter man har givet slip på pudevåret :-))

  2. Den pirat dér… Kan hun ikke rende i DesignVærkstedet efter noget “Yarrrrrrn!” Og så skal du da vist lige ha´ Flower Pirate billedet frem fra gemmerne, hva´ ;-)

  3. Qehenne, hovedpinen er heldigvis forsvundet med nattens søvn, så jeg er frisk igen :-)

    pedersensfrue, jeg ligner noget, der er løgn ;-)

  4. Krøllet eller ej… Du ser garanteret “brandgodt” ud, som du plejer. God dag til dig ;-)

  5. Stakkars deg!
    Hodepine er bare helt forferdelig. Når en føler at hjernen bare er festet med pakkestrikk,og resten av kroppen heller ikke henger med, da er det godt å bare ta det med ro.En riktig god bedring til deg….

  6. Jeg kan være i tvivl om den pudefolds holdbarhed. Jeg vil ikke afvise, at den også kan bruges den 19. september ;-)

  7. Desværre er Tal-som-en-pirat-dag først 19. september og jeg tvivler på, at puderynken holder så længe… Og hvis du får et godt grin eller to i købet af dage, så gætter jeg på at din forsvinder :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like