18

En tirsdag i maj

Jeg får kørt lidt kilometer for tiden. Det er jeg frygtelig glad for, for det giver mig lejlighed til at nyde foråret meget intenst, som jeg kommer rundt i den nordlige del af landet.

I dag var jeg på min farfars hjemegn. Jeg har været her på egnen, når tiden var til søndagstur med farfar og farmor. Når vi som børn blev passet af dem, blev vi stuvet ind på bagsædet af den lille, gule Fiat og så gik det ofte af sted ud i de landskaber, som var mine bedsteforældres.

At sidde på bagsædet af bilen og lytte til farmor og farfars historier om en barndom, som var så ulig vores, var det bedste jeg vidste. Jeg kunne spørge i en uendelighed, for jeg blev aldrig nogensinde træt af at høre om en tid, som krævede, at man blev sendt “ud at arbejde” allerede som femårig eller betød, at man kun havde ét par træsko, som om vinteren måtte fyldes med halm og hø, for bare at holde lidt på varmen.

Der var kun to generationer mellem os, men hvor var der dog sket meget i de mellemliggende år, som gjorde Annemettes og mit liv så meget mere trygt, rart og sundere.

Min farfar voksede op i Komdrup. Komdrup er tre huse på to rækker eller måske det er lidt overdrevet, men ikke meget. Jeg sværger. Der er ingenting i Komdrup i dag. Måske der engang var en købmand, men nu er alt lukket og der er bare stille. Dejligt stille. Og smukt…

Komdrup Udmark

På en bakketop lige udenfor byen ligger kirken. I dag stoppede jeg, for at smutte en tur indenfor og tage et forsigtigt kig. Da jeg trak lågen åben, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at min farfar og vores fælles aner sikkert har gjort det mange gange før mig.

Komdrup Kirke

Kirken er ikke stor. Om kirkegården kan man sige det samme, men jeg ved, at der ligger mange af mine aner begravet derinde. Ikke at jeg ved hvor, men de er der. Der er også den smukkeste udsigt fra den lille kirkegård…

Komdrup Kirkegård

Man kan se langt omkring, når man står oppe ved kirken. Der er temmelig fladt i området omkring Komdrup, så der er udsyn og højt til himlen, som jeg godt kan lide det.

Gård i Komdrup

Ved siden af kirken ligger en større gård. Måske lå den her også, da min farfar var barn og voksede op herude, men han kom fra fattige kår og voksede op på et lille husmandssted, som jeg ikke ved, hvor lå, men jeg synes at huske, at det lå lidt udenfor byen.

Efter Komdrup kommer en af mine yndlingspletter. Den ligger lige ved Skibsted Å og her altid en flok godmodige køer og glor. Det gjorde de også i dag. Stille og roligt var de i gang med at gnave sig gennem markens friskeste græs.

Køer ved Skibsted Å

Hvis man vender blikket en smule, får man virkelig smæk for skillingerne. Der er bjergtagende smukt, når man kigger mod syd, hvor bakker afløser det flade landskab.

Skibsted Å

Alting er sprødt og grønt lige nu. Rapsmarker giver gule lapper på et ellers grønt tæppe og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som nyder at have lejlighed til at køre gennem landskaber så smukke. Man bliver frygteligt glad af at være en del af så smukt et land, synes jeg.

Lindenborg

Ved Lindenborg gjorde jeg endnu et lille stop. Bare fordi. Jeg elsker den stilhed, som altid hersker indenfor på godset. Det er privatejet, så der er ikke adgang for publikum, men jeg fik for længe siden grønt lys til et stille besøg inde ved voldgraven, så det benytter jeg mig skamløst af.

Bagefter kan jeg sagtens fløjte hele vejen hjem gennem Gunderup, Nøvling og Visse, inden det sidste hjørne er nået og jeg svinger ind i Gug.

Du vil sikkert også kunne lide