En overraskelsesonsdag

Jeg havde endnu en aftale hos tandlægen i dag. Næsten den sidste. Omtrent. Snart i hvert fald…

Bagefter var der ikke langt hjem. Kenneth havde tilbudt at hente mig og jeg kunne da også selv se, at jeg var en kende skæv i betrækket, da jeg forlod tandlægestolen efter en effektiv bedøvelse, men jeg mente nu ikke, at en følelsesløs næse skulle forhindre mig i traveturen hjem. Vejret var vidunderligt og skulle jeg savle en smule, er størstedelen af den danske befolkning alligevel alt for sky til at konfrontere mig med det ;-)

Gugvej er stille på sådan en onsdag lige omkring klokken et. Meget stille, men stilheden afløstes af en kaglen og en gensynsglæde af format, da jeg kom hjem og fandt Ella i køkkenet. Så var det, at hun havde en aftale inde på sygehuset og jeg tog med bare fordi en halv times snak i mit køkken kun rækker som en skrædder i helvede. Og vi endte først med NÆSTEN at tage den autoriserede rute ind på parkeringspladsen, dernæst torpederede vi NÆSTEN en lygtepæl, for så NÆSTEN at komme på den aftalte dato… men så var det altså også, at vi enedes om, at vi ikke ville nøjes med NÆSTEN at gå på handlen. Vi gjorde det!

Reberbansgade er en dejlig handelsgade og der er skønne fristelser for sådan et par høns, som os. Ella fik gjort nogle utroligt gode og ualmindelig klædelige køb og sneg sig endda til at købe en gave til mig…

Ikke nok med at Frøken Larsens armbånd ankom med posten i morges. Nu er det flankeret af en smuk samling armbånd, som er gaver fra Ella. Jeg tror på, at de allesammen sender gode vibrationer i retning af albuen. Basta!

Nå ja – de gode overraskelser var ikke forbi endnu, for da vi endelig kom retur, sad Kenneth og Ole ude i solen og hyggede sig med en kop kaffe. Ole havde taget Crosseren til Gug. Han er bare for sej og så satte vi os ved siden af mændene og underholdt med alle vores NÆSTEN indtil solen forsvandt og vi begyndte at fryse, men det gjorde altså næsten ingenting, for jeg havde haft en vidunderlig dag. Ah… :-)