Liselotte
Jeg elsker også gamle bøjler med tekst, fordi de fortæller historier, jeg ikke kender…
PS – det var heldigvis før bitch blev et almindeligt brugt skældsord ;-)
You May Also Like
Snestorm, stjernesweater og hjemmearbejde
Liselotte
Snestorm, stjernesweater og hjemmearbejde er overskrifterne for de sidste dage, hvor vi har været tæt på at have…
Jøsses, det er koldt
Jøsses, det er koldt derude. Så koldt, at jeg slet ikke kan holde varmen. Hverken ude eller inde.…
17 comments
Det minder mig lige om, at min fars konfirmations-præst hed “Pastor Bitsch”…
Måske lige i den situation særlig heldigt, at det var før engelske skældsord blev hverdag ;o)
Er det nu jeg indroemmer jeg var paa nippet til at blive FRU Bitsch!
det er saa skægt at læse om dine bøjler.. da vi tog til canada..måtte vi kun tage smaa ting med os.. jeg har mine smaa bøjler fra jeg var en lille pige..dejligt.. mine guldklumper faar dem en dag.. smil.. gode minder..
Puuuuuuust!
Vi er vist mange bøjlegale ;-)
Det er da morsomt, at du kan fortælle lidt om stedet, Tove – tak for din historie.
Faktisk tænker jeg, at de jo er solide, de gamle træbøjler, for mange af dem har mange år på bagen og nogle af dem har været anvendt i garderober, hvor mange er kommet forbi gennem årene :-)
Jag har besökt din blogg en tid nu och den är fullständigt underbar! Har även länkat hit från min egen blogg, hoppas att det är ok! Apropå dagens bild samlar jag själv på gamla galgar med text på, galgar med historia. Mina favoriter är de som kommer från stadshotell, tänk på den tiden då varje stad hade ett reppresentabelt stadshotell… Här hittar du mitt bidrag till galgsamlingen: http://www.minsysterochjag.se/?attachment_id=532
Sjovt inslag….Havde slet ikke tænkt på bøjler på den måde :-)
-ak ja, og jeg gik i skole med en Bitsch !
Fra mit arbejde kender jeg en Bitsch og jeg smiler hver gang jeg ser navnet på tryk.
Jeg kender nogle der hedder Bitsch til efternavn – mon ikke de har hørt for det i skolen?
Jeg har også nogle gamle bøjler. De er fantastiske. Min x, havde en morfar der engang havde en damefrakke forretning. Derfor kan man af og til falde over bøjler hvorpå der står Welners Damemagasin. Skægt.
(…man kan da heller aldrig väre alene om noget…) ;-D
Jeg er osse böjleholic, samler mest på träböjler med tryk, men en og anden raritet i plast får osse plads i garderoben. Helt gal er den vel ikke så länge man ikke har et särligt böjlesamlingsrum :-)
der har vi endnu en fælles passion. Jeg samler på de der gamle bøjler … de minder mig om min barndom og jeg holder af det solide håndværk og den smukke typografi. Tænk, nogle af dem har påtrykt telefonnumre på ganske få cifre. Charmerende :-)
Jeg kan fortælle dig at præcis i dette firma blev mit konfirmationstøj købt. Det var en slags spadseredragt, —men alligevel lidt moderne—-men det skulle jo være noget der var anvendeligt. Det var i 1963, og det var en af Silkeborgs førende forretninger for damekonfektion……
Sjovt, at du skriver om lige det. Jeg ejer også de underligste bøjler, som jeg ikke aner, hvor stammer fra. Nogle tog jeg med fra mit barndomshjem, men hvordan de oprindeligt er havnet der? Keine Ahnung…F.eks. Regina Palast Hotel, München.
Det er jo historie, mand!
Mine foraeldre kan jeg huske havde en boejle jeg specielt godt kunne lide. Paa dens stod der “Statens ejendom”! :)
Da jeg så dit indslag, kunne jeg ikke lade være med at smile. Jeg fik for et par måneder siden en stak gamle bøjler at min mormor, da børnenes skjorter osv. er ved at være for store til børnebøjler. Med fire børn i huset, skal der alligevel en god stak bøjler til:-) Mellem dem jeg fik, var også nogle gamle træbøjler nogle af den med strikket “betræk” og flettet plastik “betræk”, mon du også husker dem. Jeg synes de er sjove, selv om de ikke nødvendigvis fortæller en historie.
Så har jeg i øvrigt givet dig en award – du kan se den på min side:-)