I går var jeg med bussen ind til centrum. Det er sket to gange i de femten år, jeg har boet i Aalborg i denne omgang. Èn gang hjem fra centrum og det er kun et halvt år siden og så i går, hvor jeg ville lade resten af familien mærke, at de har ferie og derfor lod dem sove længe. Jeg er ingen erfaren NT-bruger, så jeg skal nok undlade at gøre mig klog på noget som helst i det regi, men jeg vil altså have lov til at bemærke, at jeg synes, at sæderne er skrumpet siden sidst – og det hænger naturligvis ikke sammen med nogle ekstra kilo på bagen. Naturligvis ikke! Og så taler vi ikke mere om det.
Turen ind til Aalborg kan jeg lide. Jeg nyder, at jeg bare kan læne mig tilbage og iagttage og sådan gik turen også i går, men tænk engang, jeg havde placeret mig omtrent bagest i bussen, hvor jeg nød udsigten til både by og mennesker og mens vi trillede gennem byen, kunne jeg konstatere, at der var én bagved mig, som lugtede noget så nederdrægtigt grimt af gammel røg og askebæger. Jo!
Liselotte, rygeren, som elsker at ryge og aldrig nogensinde var stoppet, hvis det ikke var fordi, jeg vil det bedste for mig selv, syntes lige pludselig at kvalmen sneg sig ind på mig ved lugten af sur, gammel røg, som formentlig havde siddet i ejermandens tøj i mere end én dag. Til sidst var det så slemt, at – hold fast i sengehesten – jeg måtte tage mit gode tøj og flytte længere frem i bussen. A’ hva’? Har jeg nu udviklet mig til en oversensitiv, sart plante, som ikke tåler noget som helst længere?
Jeg ved det ikke, men jeg kan konstatere, at lugten gav mig kvalme. Jeg tror det nu heller ikke, for jeg synes stadig, at en cigaret dufter dejligt. Jeg har altid haft det sådan med den der gamle, sure værtshuslugt af røg. Det er ikke nyt, men nyt er, at jeg tilsyneladende er begyndt at lugte så meget bedre, at de lugte, som tidligere ikke var særligt tydelige, nu forekommer mig at overdøve alt andet.
Hvis jeg nogensinde har lugtet bare tilnærmelsesvis sådan, så er jeg et meget, meget heldigt menneske sådan at have en mand, som til stadighed har gidet kysse. For pokker som det lugtede grimt, men sig det ikke til nogen, for jeg GIDER IKKE blive sådan en sur skrubbe, som klager over, at der lugter af røg allevegne.
Scyyhhhhh….
20 kommentarer
Liselotte
13. oktober 2009 at 22:44Foran, sifka! :-)
Lisbeth, det er sjovt, som man pludselig kan lugte igen :-)
Lisbeth Bula
13. oktober 2009 at 22:03Hihi. En slik person som klagde over gammel røyklukt ville jeg ikke bli da jeg sluttet. Og man kan jo ikke stoppe å kysse sin mann selv om han fortsatt føyker. Men så sluttet han også. Og jeg skal si jeg har fått en i huset som klager over røyking så alle får høre om det. Så jeg virker som et lite snilt lam i forhold!!
Sifka
13. oktober 2009 at 17:46Nå, kom så! Stiger man på foran, eller bagi;)
Liselotte
13. oktober 2009 at 16:30Lugten af en cigaret holder jeg stadig meget af, så det er slet ikke sådan, at jeg ikke længere kan holde røgen ud. Min lugtesans er bare blevet så meget bedre nu, at jeg faktisk oplever, at nogle lugte er så gennemtrængende ulækre, at jeg er nødt til at flytte mig. Lugten af gammel, sur røg (værtshus) er præcis sådan én ;-)
Ella
13. oktober 2009 at 16:30Hahahaha – velkommen i klubben ;-)
fru vesterskov
13. oktober 2009 at 14:14Jeg tror nu ikke du bliver en sur gammel skrubbe, det er i hvert fald ikke det du udstråler med din blog.
Det er sejt at du stadig holder dit rygestop – godt gået.
madam m
13. oktober 2009 at 13:57GISP!!!! Er vi så ulækre???
(eneste bemærkning jeg som ryger kan komme på……) Men stor respekt for jer, der klarer at stoppe.
Anita
13. oktober 2009 at 13:54Det stinker, mildest talt, når der ryges og tøjet ikke vaskes særlig tit. Indimellem støder man på “det folkefærd” i bybilledet, men jeg synes nu også det lugter grimt, når en ryger kommer ind og sætter sig, kort efter smøgen er slukket. Det kan selv jeg (der jo stadig er ryger) konstatere, så min næse er dermed også sart :-)
Sister Bonde
13. oktober 2009 at 13:06Skønt at læse, og ditto til Tinas kommentar.
Jens ryger fortsat, pillerne (magen til dine) ligger trygt i skuffen, og ja, han stinker ;-)
Lisbeth
13. oktober 2009 at 12:16Åhhhhhhh hvor jeg lige trængte til at læse DET. jeg er røgfri på 5 døgn og det her var da lige til at gi mig et ekstra spark. TAK for det.
Sylvia
13. oktober 2009 at 12:01Jeg var kun en “selskapsrøyker”, men jeg klarer heller ikke lukten av røyk på folk. Og jeg har jobbet som pub-vertinne tidligere, men orker ikke lukten av innestengt publiv. Heldigvis er det nesten røykefritt overalt.
Min mann røyker, men kun utendørs, og det er deilig. Selv når vi er på besøk hos røykere, går han ut for å røyke, og merkelig nok følger vertskapet etter.
Vi har vel nesten glemt barndommen, hvor foreldrene røykte i bilen, og vi barn ble bilsyke, bar vi hørte vi skulle på biltur. Tenk, de røkte på lege – og – tannlegekontorene, på bussen og på Restaurantene. Nå er vi så vant med at det er røykefritt, at vi helt har glemt hvordan det var……………
Jeg synes du har vært flink som har stoppet, Liselotte.
Solveig
13. oktober 2009 at 11:20Jeg havde det på nøjagtig samme måde efter jeg holdt op med at ryge for 2 år og 9 måneder siden. Jeg synes det er rigtig pinligt at jeg har været med til at få andre til at lugte grimt af røg, og det er bl.a. med til at jeg ikke har lyst til at starte igen.
Det er sejt at du holder den især når du nu går hjemme og ikke kan så meget. Keep up the good work…
Yrsa
13. oktober 2009 at 11:10“At kysse en ryger er som at slikke et askebæger” kan jeg husker jeg har hørt, så mon ikke manden din er glad for dit nye jeg, selvom han ikke nævner det :-))
Velkommen til den virkelige verden med røglugt, blomsterduft, parfumeduft, tisselugt skyllemiddelLUGT etc. – det kan være både godt og ondt at få skærpet lugtesansen :-)
Esther
13. oktober 2009 at 10:38Haha – lige præcis dét er en af grundene til jeg stadig ryger et par smøger om dagen.
Jeg synes nu heller ikke den sure, gamle lugt af røg er spor behagelig – og jeg kan altså sagtens lugte den, selvom jeg ryger!
Den ene gang jeg har været røgfri (Her ser vi bort fra de frivillige perioder – grundet operationer), er jeg blevet totalt hysterisk bare der lugtede den mindste smule af røg. Jeg var simpelthen ikke til at være i stue med.
Bare i løbet af to uger havde jeg forvandlet mig til en rappenskralde, der konstant øffede over, hvor dååårligt røg lugtede og “at folk altså burde holde op med det svineri”…. osv. Ikke nok med at jeg syntes røg stank…. det var jo alt muligt, der pludselig stank værre end jeg ved ikke hvad; mados, affald, kompost, bilos… u name it.
I de fem måneder mit rygestop varede, blev jeg mere og mere ulidelig at høre på fra dag til dag, så det var en lettelse for både mig selv – og min omgangskreds, at jeg begyndte at ryge igen :o)
Så, jeg har ikke tænkt mig at holde op, medmindre det bliver absolut nødvendigt, af helbredsmæssige årsager.
Tora
13. oktober 2009 at 10:36Velkommen til luktenes rike! Og ja, jeg må flire litt i skjegget – det er godt å høre at det går an også for røykere å kjenne det der.. Og nei, det lukter ikke godt av folk som røyker, men det hjelper jo hvis hygienen ellers er sånn nogenlunde ;-)
Helle K.
13. oktober 2009 at 10:35:) sådan har min mand det også – efter han holdt op med at ryge ;) Så ja det er nok din lugtesans som er på vej tilbage – hurra for den :)
Jeg har aldrig været ryger – kun festryger indtil for ca. 4 år siden – men jeg kunne indimelllem godt tænke mig det igen… men sig det ikke til nogen. ;)
Liselotte
13. oktober 2009 at 10:16Ja, det er det, Lillian – jeg har nu altid haft det svært med netop den lugt, men nu er min lugtesans så forbedret, at den ligefrem giver mig kvalme. Hold da op, som jeg ender med at være sart ;-)
Lillian
13. oktober 2009 at 10:12Tillykke! Det er dit “nye” liv med lugtesans, der banker på – på godt og ondt ;-)
Liselotte
13. oktober 2009 at 09:47Schyyyh, Tina ;-)
Tina - omme i London
13. oktober 2009 at 09:41HA HA HAAAAAAAAAAAAAA – endnu en omvendt. Yessir; en dag bliver verden roegfri og joesses, som jeg glaeder mig for det hoermer!