Gamle sten

På Østeraa, hvor jeg kommer i disse dage, er der de fineste reminiscenser fra en forlængst svunden tid. Rester fra den tid, da Østeraa var en kanal mere end en å. Den tid, hvor handelsskibe fra nær og fjern lagde til langs Limfjorden, for at betjene de købmænd, som havde indrettet sig langs vandvejen. Fra dengang, hvor byen mest af alt må have mindet en del om mit elskede Amsterdam.

Som nabo til Håndværkerforeningens store, tunge bygning ligger Jørgen Olufsens købmandsgård, en smuk, gammel bindingsværksbygning fra 1616. Jørgen Olufsens nye gård var bare én af mange købmandsgårde, som lå på række langs den nordligste ende af byen, enten direkte ned til Limfjorden eller alternativt langs den nederste del af Østeraaen, hvor varer fra handelsskibene kunne sejles direkte til gårdene i mindre både.

Først byggede Jørgen Olufsen bindingsværkshuset, som skulle bruges til stald, lager og selve købmandsforretningen. Det er bygningen ovenfor, som også kaldes Hamborggården. Nedenfor kan du se indergården eller baggården, som vi nok ville kalde den. Der er spor efter lager, som du nok kan se med den gavl og for øvrigt ualmindelig hyggeligt tillige med.

Efterfølgende byggede han så selve huset med vinkælder i bunden og købmandens egen bolig ovenpå. Huset, som rummede beboelse, ligger til venstre for Hamborggården og kaldes i folkemunde Ellen Marsvins hus. Faktisk har huset aldrig nogensinde haft det mindste med Ellen Marsvin at gøre. Hendes hus lå længere oppe i byen, lige nord for Budolfi Kirke, men det siges, at en journalist for Illustreret Tidende tilbage i 1868 ved en fejl fik sat et billede af Jørgens gård sammen med en artikel om Ellens hus og siden begyndte nogle så at kalde det Ellen Marsvins Hus. Nogle fejl er mere stædigt insisterende end andre. Denne her lever stadig i bedste velgående.

Lige overfor Hamborggården ligger endnu et par smukke, gamle huse. Til højre ligger Østeraahus, som i mange år husede én af byens bedste strikkeforretninger, men nu ligger Mette Vons i underetagen og gør Det Sultne Folk™ mætte, glade og tilfredse med blandt andet nogen af byens bedste ben…

Huset til venstre for Østeraahus ved jeg ikke meget om. Jeg ved, hvad det indeholder, men historien bag huset kender jeg desværre ikke. Måske en skønne dag jeg møder et menneske, som kan fortælle. Jeg elsker den slags og jeg holder meget af Aalborg netop fordi meget af dens historie er så velbevaret i form af gamle, nænsomt restaurerede huse.

Som en lille krølle på halen eller sløjfe på historien hører beretningen om Jørgen Olufsen og hans halvbror næsten med.

Jørgen havde en halvbror ved navn Jens Bang. Jens var kommet til Aalborg fra Horsens tilbage i 1592, for at stå i tjeneste under Jørgen. Med tiden fik Jens selv ambitioner om at blive købmand og i 1605 tog han borgerskab i Aalborg og nedsatte sig som storkøbmand med blandt andet korn- og studehandel.

I årene herefter herskede der efter sigende en intens konkurrence brødrene imellem og det siges at Jens, da han første gang så Jørgens hus, skulle have sagt: “Kalder du det et hus? Nu skal jeg vise dig, hvorledes man bygger et hus!”, hvorefter han opførte Jens Bangs Stenhus, som siden hen formentlig er blevet Aalborgs mest berømte hus. Begge brødres livsværker er gået over i historien ligesom de har efterladt sig spor i form af mursten, som stadig fortæller historie i 2009. Det er i grunden da meget godt gået af sådan et par opkomlinge.