Jeg vågnede klokken 2.17. Siden sov jeg kun i små, korte intervaller.
Klokken 5.42 stod jeg op.
Klokken 7.02 checkede jeg ind.
Da urskiven rundede 8.30, var vi forlængst landet og i gang med en travetur på noget, der føltes som flere kilometer.
Siden tog vi turen med metroen og bussen mod Hellerup. Vi passerede Trianglen og Park, Sankt Jacobs Kirke, som er ny og fin efter en intensiv renovering og stod af, da vi ramte Jagtvej. Vi var fremme.
Dagen passerede med sol og lys og klokken femten strøg vi ned af trapperne og direkte ind i en bus. Kongens Nytorv var destinationen. Eller pejlepunktet for helt andre eventyr af den korte og intense slags. Femogtredive minutter kan strækkes gevaldigt, når man vil…
Hep! To fyldte plastikposer senere strøg vi ned langs Nikolaj Plads og tog de sidste meter ad Strøget…
Jeg skulle lige ned og have et kig ned ad Ny Østergade og trykke næsen flad henne ved Mulberry. Bagefter var det ingen svinkeærinder, men en målrettet indsats, som bragte os direkte i armene på en hurtig cola, et par rullende fortorv og til sidst et par sæder med udsigt til en rødmende aftenhimmel.
Nu er vi igen landet.
Underligt, men da jeg landede i København, var det at komme hjem. Da jeg senere landede i Aalborg, var det også at komme hjem. Mit hjerte tåler dårligt disse ture. Jeg bliver nærmest revet i to, men om et øjeblik er jeg hel igen. Jeg sætter mig bare lige og venter.
13 kommentarer
Liselotte
26. januar 2010 at 20:19Det er utroligt, som man – efter mange år – stadig kan få stik af savn, men de ville også være der med modsatrettet fortegn, hvis jeg boede i København. Gid man kunne være to steder på én gang :-)
Det er opløftende og forfriskende med en hurtig tur i hovedstaden. Jeg burde gøre det noget oftere :-)
jette nielsen
26. januar 2010 at 17:15Jamen som du da har rendt stærkt, og har sikkert været seriøs indimellem. Jeg kender godt modellen når vi lyder kommer til byen skal vi lige nå det hele .Men så er det sku også godt at komme hjem igen. Jeg syntes at de alle går ind i mig på strøget, har aldrig fundet ud af hvorfor. tihi
fru nielsen
Tina - omme i London
26. januar 2010 at 16:33LOL – har lige kigget igennem kommentarerne og kan se man ikke behoeves bo i et andet land for at vide hvad du snakker om naar du har hjemme to steder! Dejligt med saadan en sviptur, dem kan jeg leve hoejt paa laenge!
mette t
26. januar 2010 at 09:24Åh der fik du mig lige til et tænktsomt øjeblik… er født og opvokset på Østerbro – yndlingsbutikken er stadig Skjalm P. (jeg har det som visse har det med IKEA og SILVAN – jeg har altid et og andet med derfra) og savner “Form og Farve” og “Hanne Hansen” …. det lyder som en fantastisk dag! Åh savner København selvom jeg kun bor sølle 20 km der fra.
God dag i Gug fra Mette T.
Sidse
26. januar 2010 at 08:44Min sjæl kigger rædselsslagen med over skulderen. Den har det skidt med det hurtige. Og jeg tænker; Ih, hvor jeg godt gad. Men sjælen er så sk… sart.
Dejlig dag for dig/jer, ligner det bestemt.
Sole
26. januar 2010 at 01:17Skjalm P. er og bli’r en fantastisk butik, må snart lige ned og checke varerne – hvis der altså er noget tilbage, efter du har været der :-) Kender også levende fornemmelsen af at være splittet i 2, er i øjeblikket midt i et vadested hvor jeg elsker Kbh men indenfor kort tid flytter til et nyt hjem langt herfra. Det er så vidunderligt at rejse til det nye “hjem”, men samtidig helt forunderligt at vende “hjem” til København. En mærkelig splittet fornemmelse.
Mette
25. januar 2010 at 23:45Du har en evne til at sætte ord på fornemmelser, som er ganske få forundt!
“At være delt i to”…
– Jeg sidder i læsende/skrivende stund, netop hjemvendt efter en af de første arbejdsdage efter barsel.
Har et arbejde jeg virkelig elsker og en dejlig familie, som jeg elsker højst.
– Det er som at komme hjem til moderskibet, når døren til mit værksted glider op. Men der er ikke noget i hele verden, der slår fornemmelsen af virkelig at komme hjem, når man har længtes i timevis efter varme knus af små, bløde arme og en god kop kaffe med manden i mit liv mens ilden knitrer i brændeovnen.
God nat til dig hjemme i Aalborg:-)
Kat
25. januar 2010 at 23:44Det er nemlig som at blive splittet i to. For mit vedkommende er det naar jeg lander i Danmark og igen naar jeg lander i USA. Puha det er svaert og vidste jeg dengang hvad jeg ved nu er jeg ikke sikker paa at valget havde vaeret saa let som det var da man var ung og overhovedet ikke taenkte laengere end paa dagen imorgen.
Shabby Marianne
25. januar 2010 at 22:27Næste gang Liselotte – så kigger du lige ind…. jeg bor jo lige ved lufthaven, altså…. Og hvor er du blevet lækker med de lange krøller. Nu ved jeg hvor Oline har sit smukke hår fra :-)
Fríða
25. januar 2010 at 21:14jeg elsker også Österbro, overnatter altid hos min veninde der når jeg er i byen. håber du hurtigt bliver hel igen.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
25. januar 2010 at 21:07Det kan man, Anne – og i poserne var der pudebetræk… i massevis :-)
Anne, Østerbro er skøn :-)
Anne
25. januar 2010 at 20:22Sankt. Jacobs Kirke er så smuk, der blev min søster gift og mine to niecer døbt…lige overfor torvet med lækkert torvemarked om lørdagen og skønne cafeér..og lidt længere nede ad gaden (også ham Jacob) boede min søster…..lige til hun flyttede til gaden lige ved Trianglen…vi (jeg ) savner stadig den del af Østerbro :-) (provinsbo som jeg jo er af hjertet)
Anne Dyrholm Stange
25. januar 2010 at 20:00Det kan man da roligt kalde en sviptur!
Spændende at se, hvad der er i poserne :-)
Håber, at de to dele hurtigt finder hinanden igen, mon ikke en god kop kaffe ved køkkenbordet kunne hjælpe…