Påskesøndag

Stilhed. Måske før stormen. I hvert fald bager jeg pandekager og tænker, at hun MÅ vågne ved den duft. Jeg har åbnet dørene og lader duften finde vej ind under hendes dundynedækkede næsetip, mens jeg tænder stearinlys og dækker op til noget, der med god vilje kan kaldes brunch. Jeg tænker, at vi skal have æg også. Det er da påskesøndag og mine gider ikke skidne æg, som ellers er en påskeyndling. Nu må skramlede æg i stedet gøre det ud for noget, der er påskeæggeindeholdt. Sådan!

Pandekagerne dufter af vanille og om lidt river jeg et æble og finder kanel frem. Bare fordi jeg kan. Plop, op i dejen med det. Jeg tror det er så englene begynder at synge arien fra Figaros Bryllup. Optimist er man vel.

Regnvejr er det. Silende med mellemrum. Jeg tænker, at stederne med lopper godt kan tage af at holde åbent, for måske gider jeg køre en tur lidt senere. Og finde gamle bøjler, for jeg hækler gerne kjoler til dem. Nu. Hvad skulle man ellers på en påskesøndag måske? Ah!