Søndagssamling

Det lykkedes at lokke Kenneth med på tur. Det er aldrig svært på en søndag, så der skulle ikke meget overtalelse til.

Vi havde intet mål og retningen var det også så som så med, men Kenneth tog en rask beslutning, når det var påkrævet og vi nåede vidt omkring. Vi endte ved østkysten, så havet og stak tæerne i strandsand, inden vi igen kørte et stykke ind i landet.

Vi endte lige her…

Sådan et navn gør det tvingende nødvendigt at tage i nærmere øjesyn, så det gjorde vi. Det kom vi ikke til at fortryde. De næste par timer forsvandt helt uden vi opdagede det, for der var så utroligt meget at kigge på og fordybe sig i.

Stedet er en gård, langt ude på landet, som anvender den tidligere lade til en usædvanlig omfattende samling af alt og ingenting.

Der var ALT på hylderne. Der var i virkeligheden nok ikke ret meget, de ikke var leveringsdygtige i. Vi havde nok at kigge på og selvom interesserne er temmelig forskellige, var der ingen af os, som kedede os. Slet ikke.

Jeg fandt nogle gamle bøger. Rigtigt gamle. Det var karakterblade, Katekismus, søfartsbøger og ikke mindst en sjov Erindrings- & Noteringsbog for Landmænd. Den var tydeligvis tænkt som et redskab til hjælp med at huske hvor, hvor meget og hvornår. Sædskifter kunne noteres ligesom afgrøder og staldgødning kunne huskes ved hjælp af bogen, som stammer fra 1940.

Bogen var ikke brugt til det, den var tiltænkt. En flittig landmandskone med sans for økonomi havde ført husholdningsregnskab på nogle af siderne, ligesom hun havde noteret forskellige opskrifter ind i den. Jeg fandt f.eks. opskriften på sukkerbrød og et tip til at fjerne fluepletter på gardiner.

Stedet er ikke af de mindste. Faktisk er det rigtigt stort og med så mange og sjove ting, at vi nær aldrig var blevet færdige med at finde nye og sjove ting af grine af, dele eller bare beundre for enten dets æstetik eller det modsatte.

Der var selvfølgelig alle de sædvanlige skatte som gammelt bestik, Madam Blå og andre emaljerede køkkenredskaber, gamle møbler i eg og med hjemmevævet uldbolster, broderede duge, keramik fra en svunden tid og samlinger af gamle kagedåser, men der var også andre og sjældnere sete ting.

Jeg fandt f.eks. Ugebladet Tempo, som svigerfar mere end én gang har fortalt om. Det læste de i hans hjem og det var en stor begivenhed, når det udkom. Det var ikke det eneste fra en svunden tid. Jeg grinte godt af Moderne Husførelse, som rummer svar på stort set ethvert tænkeligt og i dag ualmindelig ligegyldigt problem, men bogen er en opvisning i samfundsudvikling og faktisk rigtig sjov at kigge i sammen med de små tegneseriehæfter Wild West, et af de ældste seriehæfter i Danmark.

I et glas stod en undselig samling farvede kugler og jeg tror, at man skal vide, før man kan begejstres.

Jeg véd, for jeg er skåret af en kvinde, som i sin barndom havde stor fornøjelse af leg med disse små, farverige lerkugler, som de faktisk er. De er vel forløbere for de senere glaskugler og i min mormors samling af legetøj i skabet i parcelhuset i Skalborg, kunne vi altid finde den sjove dåse med det røde låg, som var fyldt til randen med disse kugler, som stammede tilbage til vores forældres barndoms lege i skolegården og hjemme på gaden. Mormor smed aldrig noget ud. Heller ikke de efterhånden skrammede og skårede lerkugler, så det her var et sjovt gensyn.

Bøh… sådan ser jeg ud på en søndag i august…

Kenneth forsvandt. Pludselig var han væk og jeg kunne ikke høre ham og ikke se ham. Han havde fundet noget. Så meget var jeg klar over, men hvad? Jo, han var havnet nede i pladesamlingen, hvor han stod begravet i lp’er med begejstret koncentration.

Mig? Jeg kom bare sådan til at grine, for jeg husker sagtens, at mine veninders storesøstre havde disse plastikalbums, hvor datidens hit kunne ligge godt beskyttet i plastiklommer, så de alligevel var nemme at finde frem, når grammofonen skulle underholde og ikke nok med det, men hver gang jeg vendte en side i dem, kom en ny erindring om en af de hit, som var en del af min barndom. Det var sjovt.

Og så var der jo de fristelser, som var virkelig svære at lade ligge…

Og det blev kun sværere…

-men faktisk var det eneste vi hjemførte en af mine barndomserindringer om en dåse i farmors køkkenskab. Til gengæld havde vi moret os stort undervejs gennem den enorme samling af ting, vi faldt over ved et tilfælde.

Jeg kan godt lide tilfælde. Og søndagsudflugter. Og Kenneth.