35

Alt er, som det plejer at være

Min strikkemojo er vendt tilbage. Langsomt, men sikkert, kommer den anstigende og forlanger tilfredsstillelse.

Jeg er bange for, at det er et af de sikre tegn på, at det ikke længere er sommer, men faktisk er blevet sensommer med retning mod efteråret. Øv for den da, for sommer er jeg ikke mæt af. Slet ikke. Til gengæld hilser jeg strikkelysten velkommen, som jeg gør det hvert eneste år, når vi når august.

Jeg er lagerførende i så meget supersoft, at jeg ikke – selv med min gode vilje – kan postulere behov for alvor. Det er vel mere noget i retning af suppleringstrang, jeg kan påberåbe mig. Den slags har aldrig afholdt mig fra at investere, så lige nu afsøger jeg markedet so to speak.

Det er nyt for mig, at øjnene søger de gyldne farver. Jeg er altid et helt andet sted på farveskalaen og det bliver heller aldrig yndlingene, men jeg kan mærke, at de alligevel kan blive en del af lageret uden at skulle anstrenge sig ret meget. Se lige Clementine! Eller Sunset! Man kan da godt forelske sig i en fart, tænker jeg og så har jeg slet ikke nævnt Larch eller Mouflon eller Sweet Pea eller…

Jeg ender, som jeg plejer, ovre i afdelingen for jordfarver. Jeg er og bliver kedelig. Basta!

Du vil sikkert også kunne lide