Sent hjemme fra en arbejdsdag i Århus trængte jeg til luft. Hvor er det dejligt, at jeg kun behøver gå ud af køkkendøren, for at trække lunger fulde af den fineste luft og så endda i helt og aldeles uforstyrrethed. Lige hvad jeg trængte til. Nu er jeg ikke frisk, men jeg deltager i verden. Store sager, siger jeg bare.
9 kommentarer
lissy
23. august 2010 at 10:45hvor er i heldige, bare at have SURE æbler,
på 2 træer, ananas og cox orange,
har vi intet, så vi ta`r gerne de sure
lissy
Bibbi
19. august 2010 at 20:04Får lyst til at tage en stor bid, af det der saftspændte æble! Kunne du la´vær? ;o)
Liselotte
19. august 2010 at 22:36Jeps, for de er topsure endnu, Bibbi :-)
Mia Folkmann
19. august 2010 at 19:45Der er ikke noget bedre end at komme hjem og mærke roen falde over én…
God aften! :-)
Liselotte
19. august 2010 at 22:36Nej, det er en af de bedste følelser i verden, Mia :-)
Therese
19. august 2010 at 19:13Det kan være rart med en pause fra alting, hvor man kan trække vejret helt ned i lungerne.
Liselotte
19. august 2010 at 22:35Det var lige sådan én, jeg havde brug for, Therese :-)
Anne Dyrholm Stange
19. august 2010 at 19:00Godt at verden også kan gå lidt langsomt ind imellem, det kan der være brug for…
Liselotte
19. august 2010 at 22:35Det kan der, Anne :-)