Ah, hjertefryd…

Gæt et ben…

Annemette og Heidi ankom til kaffetid i går og sikke dejligt det var. Haven skulle beundres, nyheder udveksles, kram uddeles og så skulle der ellers drikkes kaffe og snakkes og tales og snakkes lidt mere…

– og der skulle leges med Oskar. Så skulle der mere kaffe til, så øl og enden blev iskolde mojitos indtaget på terrassen. Det er utroligt, som der er mange ord i min familie og ud skal de altså… så tiden løb af sted med os.

Senere stødte Steen til og så kom der mere koldt at drikke på bordet og flere ord blev langet over disken. Bagefter blev det tid for grill og Heidi og Oskars underlige konstellation med en krukkebørste og hunderyg. De var begge enige om, at det var en heldig idé, så mens de hyggede sig med gymnastikken og Kenneth og Steen lod som om, de havde forstand, hyggede vi andre med sjov, borddækning og flere drinks.

Så blev der spist igennem. Der blev grinet. En enkelt løgnehistorie eller to løb i åen og kaffen kom frem. Det samme gjorde myggene…

Annemette og mor hyggede sig med en tur ned i haven, hvor der var fred for de tåber, de var tvunget i selskab med. Klogt træk sådan at gemme sig lidt på afstand, men jeg fandt dem.

Oppe på terrassen sad aftenens klogeste mænd. De var også de eneste, så I må ikke fortælle dem, at det alene er grunden til førnævnte udsagn. Vi endte med at gøre dem selskab.

Da myggene blev for mange, trak vi indenfor. Der blev spillet, hygget og til sidst blev der fundet senge. Huset er stille og alle undtagen Steen og jeg sover. Jeg er vågnet tidligt og har det lidt som om, jeg har fået tæsk af et solidt boldtræ. Steen er helt stille. Måske han har det på samme måde. Skulle jeg mon spørge… og så for øvrigt få brygget en kop kaffe. Jeg tror det.