Lørdag morgen er stille beregninger

Lørdag morgen er stille. Ingen lyde ud over dem, jeg laver, når jeg skramler med kopper, printer og kaffe. Radioen underholder, mens jeg hygger mig med at planlægge forskellige småprojekter. Jeg regner og beregner, mens jeg mærker efter i arme og skuldre. Tempoet er skruet ned til langsomt for øjeblikket, for jeg har lige startet strikkepindene op igen efter sommeren og jeg vil gerne, at de kan være en konstant i de næste mange måneder.

Jeg har jo fået ny computer og den er stor og praktisk og dejlig at arbejde med og ved, men den er ikke handy, når jeg lige skal forbi printeren, som af en eller anden latterlig grund NÆGTER at samarbejde med vores trådløse netværk. Vi skal altså sidde nabo med printeren, når vi skal have papirudgaver, så jeg skal flytte computeren fra et rum til et andet og det er en anelse besværligt, men så var det jo lige, at jeg huskede, at jeg har arbejdscomputer. Ja, det havde jeg glemt, for jeg har jo rigeligt med udstyr i det her hjem, men nu kom den til ære og værdighed, for den er lille og let at flytte med. Hep og der var skabt det helt perfekte samarbejde. Når jeg skal printe, snupper jeg den lille med  hånden. Smart.

Af den grund ligner spisebordet en mindre computerbutik, mens jeg planlægger, beregner og hygger mig med at tænke idéer igennem, forkaste dem, starte nye og igen planlægge, beregne og hygge…

Ét af resultaterne af mine idéer og beregninger er en lille vest strikket i Kenneths nye Blackhill Højlandsgarn. Den er vasket forlængst, tørret og godkendt, for den er blød som det blødeste lam. En lille babyvest til en lille lækkermås. Den er blevet rigtig sød og skal nok vække lykke, hvor den lander. Den kunne sagtens gentages og der er basis for at arbejde videre med modellen, som for øvrigt er med tre små knapper på bærestykket, som du måske kan ane på øverste billede. Jeg tænker en lille trøje eller cardigan. Okkedog, som jeg tænker.

Jeg tænker også, at familien garanteret kunne vækkes af duften af pandekager. Jeg har lavet pærekompot af den stak pærer, som næsten var ved at være overmodne. Det smager vidunderligt og ville klæde en stak af de tykke, små pandekager de elsker. Måske skulle jeg…