Nytårsmenuen var uovertruffen. Som altid, når Kenneth står i køkkenet, var der kælet for hver eneste detalje og en vifte af smagsoplevelser undervejs gjorde middagen til en oplevelse ud over det sædvanlige.
Hjemmerørt fennikelmayonnaise med sprødstegt persille på toppen fik nakkehårene til at rejse sig af fryd. Serveret til sprødstegte kammuslinger, krebs og den dejligste, syrligtsøde salat gav den virkelig nytårsmiddagen den begyndelse, den fortjente.
Den gode stil fortsatte aftenen igennem og da vi nåede til natten og de sidste stenbiderrogn var gledet ned, var alle vist så mætte, at vi ikke orkede så meget andet end kølige dyner og taknemmelighed over livet. Storladent måske, men ikke desto mindre sandt.
Nu er det 1. januar i et nyt, ubrugt år og ud fra soveværelset kommer lyden fra Rejsen til Saturn og Kenneths til tider nærmest hulkende latter. Han ligger og gasser sig under dynen, mens han griner godt og grundigt. Det er da den allerbedste start på et nyt år, jeg kan forestille mig.
Han skal vist have en kaffe-to-go, tror jeg.
24 kommentarer
Ann-Christine
1. januar 2011 at 19:49Rigtig godt nytår til dig og din familie.
Det lyder som en pragtfuld nytårsmiddag – når dagen i det nye år så starter med latter og gode grin så kan man vel ikke ønske sig en bedre start på år 2011. Jeg håber det bliver et skønt år for jer og glæder mig til at følge med herinde også i det nye år.
Tak for 2010 :-)
Liselotte
2. januar 2011 at 10:08Tak Ann-Christine – og den bedste start på dagen er en latter :-)
Liselotte Ragab
1. januar 2011 at 13:03Ja vi er heldige at leve i så rigt et land som Danmark. Tak til hengangne slægter.
Liselotte
1. januar 2011 at 13:56Ja, det er vi virkelig, Liselotte :-)
Ulla Andreasen
1. januar 2011 at 12:52Den kaffe har han fortjent mange gange. Rigtig godt og lykkebringende nytår, ser frem til at følge med i din blog i det nye år.
Liselotte
1. januar 2011 at 13:54Det har han, Ulla – og nu fik han den sørme også. Hold nu op, som han syntes, at det var en dejlig begyndelse på det nye år :-)
Anette Linnea
1. januar 2011 at 12:36Virkelig nytår på første klasse. Både kulinarisk og mentalt. Velkommen til det nye år.
Liselotte
1. januar 2011 at 13:53Maden var helt igennem fantastisk – og selskabet bare det dejligste, jeg kan forestille mig :-)
Margit
1. januar 2011 at 12:15Godt og lykkebringende nytår til dig og dine og alle de der som jeg hver dag glæder sig over og beriges af dit generøse og inspirerende væsen i såvel lette som tunge stunder.
Liselotte
1. januar 2011 at 13:53Tak for de smukke ord, Margit – og i lige måde, et godt nytår til dig :-)
Charlotte Bolman
1. januar 2011 at 11:49Godt nytår Liselotte, Kenneth og Oline.
Jeg ønsker jer alle 3 et sund, godt og lykkeligt 2011 fyldt med latter og dejlige oplevelser.
Knus fra Charlotte
Liselotte
1. januar 2011 at 13:52Tusinde tak. Charlotte og i lige måde :-)
Anne Dyrholm Stange
1. januar 2011 at 11:46En kaffe på sengen og et nytårkys.
Hils ham og kram ham.
Godt nytår til i 3 vidunderlige mennesker i det lange røde hus.
Glæder mig til at ses både her og der i det år, der nu ligger ubrugt og åbent foran os…
Liselotte
1. januar 2011 at 13:52Jeg glæder mig eddermugme også til at dele lidt af 2011 med dig, Anne – og et kys og et kram fik han sammen med kaffen :-)
Helle
1. januar 2011 at 11:35lyder som om I havde et dejligt nytår :)
og dejligt at have en slappe af dag ,her hedder det film og sofa dag :)
Liselotte
1. januar 2011 at 13:51Her hedder det akkurat det samme, Helle :-)
Louise
1. januar 2011 at 11:33Dejigt med en god start på året. Her spiser vi snart højbelagte rejemadder. Der var nemlig ingen, der kunne klemme en bid ned i går, da det blev deres tur :)
Rigtig godt nytår til jer alle.
Liselotte
1. januar 2011 at 13:50Rejemadder er ikke dumt en nytårsdag, Louise. Det kunne jeg også godt spise :-)
dina
1. januar 2011 at 11:20Godt nytår Liselotte
Liselotte
1. januar 2011 at 13:50Tak og i lige måde, Dina
Therese
1. januar 2011 at 10:56Nøj, det lyder lækkert! Kenneth er vist en ørn, til at lave mad. Jeg kommer gerne forbi til skaldyrsgilde, hvis han står ved gryderne. Mums.
Han fortjener da bestemt en kaffe to-go :-)
Ha’ en dejlig første januar. Denne dag, er ligeså dejlig som den 25. december!!
Liselotte
1. januar 2011 at 13:49Denne dag er akkurat lige så dejlig som den 25. december. Jeg er enig, Therese – og en god én til jer også :-)
PS – du kigger bare ind, næste gang du er i nærheden :-)
Anni
1. januar 2011 at 10:45Kære Liselotte! Jeg ønsker dig og din familie et rigtigt godt nytår! Sikke en lækker nytårsmenu!
jeg skal smøre nogle snitter nu og nyde resten af champangen til nytårskoncerten som begynder om lidt.
Ha en hyggelig 1. nytårsdag – jeg kommer vist ikke i tøjet i dag.
Liselotte
1. januar 2011 at 13:48Det lyder som en vidunderlig start på det nye år, Anni – rigtig god fornøjelse med det hele :-)