Brahetrolleborg

Weekenden i Svendborg inkluderede køreture af små, smalle landeveje uden mål og med, men bare med lyst til at lade tilfældighederne bestemme. Sådan endte vi ved Brahetrolleborg.

Vi havde været langt omkring allerede, da vi passerede et skilt, som annoncerede med kaffe klokken 13-17. Ikke at vi var kaffetørstige, men vi syntes alligevel, at det var charmerende og morsomt at have sådan et lille traktørsted midt i ingenting. Umiddelbart efter vi passerede skiltet var en parkeringsplads. Der landede vi og fik endelig øje på Brahetrolleborg, som er et aldeles imponerende skue.

Brahetrolleborg er oprindeligt et cistercienserkloster. Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux ved Dijon. Ordenen er stiftet 1098 af Robert de Molesme, som ville reformere benediktinerne. Det gik sådan set udmærket indtil englænderen Stephan Harding blev abbed i Citeaux i 1109 og jeg skal da lige love for, at hans rigide og strenge livførelse fik sat en stopper for lysten til at træde ind i ordenen. Heldigvis gik der kun ganske få år, inden en løsere hånd – siddende på Bernhard af Clairvaux – gjorde det attraktivt at være en del af fællesskabet.

Ordenen voksede med rivende hast. I Danmark var det ærkebiskop Eskil, som var bedste ven med Bernhard, der indførte ordenen. Den eneste grund til, at jeg nævner alt det er, at ordenen havde stor betydning for landbruget i Danmark. Deres avlsgårde fungerede som datidens landbrugsskoler og deres idéer fik på den måde stor udbredelse. De var ualmindelig dygtige til kvægavl og forstod virkelig at forvalte klostergodset. Brahetrolleborg hed Holme Kloster da Middelalderen gav munke magt og bøn, som to af yndlingsbeskæftigelserne, mens de blev rigere og rigere på den fede, danske muld.

Holme Kloster kom siden til at hedde Rantzausholm i 1568 og endelig Brahetrolleborg i 1667.

Siden 1722 har Brahetrolleborg Gods tilhørt familien Reventlow. Her er kimen til bondefrigørelsen og landboreformer lagt. Her overtog Johan Ludvig Reventlow i 1777 Brahetrolleborg og efter at have overtaget godset, sammenkaldte han fæstebønderne til møde i slotsgården, hvor han bad dem om lydighed, flid og troskab, men han gjorde også noget andet og revolutionerende. Han gav dem lov til at ødelægge træhesten, gabestokken og ridefogedens pisk. Han ønskede reformer og en frisk start.

Siden kom ophævelsen af stavnsbåndet, som gjorde det muligt for bønder at flytte og ikke længere være forpligtet til at leve og dø under den samme himmel, i det samme sogn og under det samme herskab. Man kunne rejse ud og søge lykken. Den personlige frihed, du og jeg har, stammer blandt andet fra en dag i slotsgården på Brahetrolleborg tilbage i 1777.

Reventlow gav sine bønder arvefæstebrev, råderet over egen gård og jord og skole til bondestandens børn. Foran Brahetrolleborg er rejst en mindesten for Ludvig Johan Reventlow. På stenen står “Børneven og Bondeven“. Det forstår man jo ganske udmærket, når man ved, hvor stor betydning hans omsorg og empati har haft for en hel stand.

Brahetrolleborg ejes stadig af slægten Reventlow. Sidste generation på gården er Catharina Reventlow-Mourier.

Inden vi tog afsked med Brahetrolleborg, lettede en fiskehejre fra Silke Å. Den var smukt gråblå og tog sig god tid. Det gjorde vi også, for man kan ikke andet i så smukke omgivelser, som Fyn byder på.