Jeg er ellers ikke traditionsbunden, men…

I år var den stille jul. I år var vi kun fire. Julemad til fire er ingen udfordring for en erfaren kok som Kenneth. Overhovedet. Overskuddet var stort og alt foregik stille og roligt, så den bedste gave var, at Kenneth kunne være del af den smukke tradition vi har, for at tage ind og ønske Alexander glædelig jul. Normalt bliver han hjemme ved maden.

For nogen giver det sikkert ingen mening, for Alexander er her jo ikke mere. For os giver det god mening. Alexander mangler nemlig hver eneste jul, vi skal igennem. Hans grin og hans duft, hans forventning og hans glæde mangler hvert år, når Oline skal i gang med at pynte juletræet. Det var et af hans yndlingsøjeblikke, når kasserne var fundet frem og han og lillesøster skulle pynte årets juletræ. Han elskede julemad, sin familie og gaver, så julen var bestemt en af hans favoritter.

Vi savner ham. Alene fordi han ikke er mere, savner vi ham, men det bliver ekstra tydeligt ved højtiderne, når familien typisk er samlet. Der er et stort hul i vores familie. Så tager vi på kirkegården og prøver at fylde det ud med alle de smukke og glade minder, vi har om Alexander. Vi tænder lys for ham og jeg er sikker på, at vi hver især fortæller ham, at vi elsker ham. Vi bliver stille. Det er nogle følelsesladede øjeblikke.

Så går vi omkring alle de andre, vi har liggende inde på kirkegården. Ønsker også dem en glædelig jul. Vi fjerner sne hist og pist.

Vi finder os til rette med, at vi skal undvære og det er en del af livet. Så finder vi vej tilbage gennem kirkegården og i retning af bilen.

For mig er det en dejlig tradition at have, sådan at tage ind og ønske glædelig jul. Jeg har brug for at tage derind. Jeg kan sagtens tage derind alene. Ingen skal føle sig forpligtet til at tage med, men jeg elsker, at hele juleselskabet normalt tager med. At vi alle tager ind og starter julen med at huske Alexanders glæde ved den.

I år var det bedste, at jeg havde Kenneth med.

Glædelig jul til dig og dine og må dine juledage blive fulde af alt det, I holder af at lave sammen. Her har vi endnu en tradition, der ikke kan fraviges; nemlig pyjamasdag, hvor man må ligge i sofaen og fylde sig med julerester hele dagen, hvis man gider. Og se tv. Og måske spille, men det er ikke sikkert, for den slags kan være fysisk krævende og det er ikke et sted, vi ønsker at frekventere på første juledag!