Mon det nogensinde bliver til have igen derude?

Det er ikke fordi jeg er nem at slå ud af kurs, men når jeg sidder her i sofahjørnet og kigger ud i haven, kan jeg altså godt få lidt hjertebanken. Det er stukket af til terrasse og udekøkken. Der er målt ud til drivhus og orangeri med plads til langbord og pudehjørne. Der er taget mål til pladsen der skal være mellem de dobbeltdøre, jeg gerne vil kunne slå op og pladsen på terrassen, hvor jeg ønsker, at vi kan udfolde det udeliv, vi elsker.

Der er faktisk tænkt mange og spændende tanker og der er lagt an til et fantastisk sted. Mine drømme ser ud til at blive virkelighed og jeg kan slet ikke forstå det. Jeg kan bare se jord, jord og atter jord. Jeg ser bare en græsplæne, der er kørt til ukendelighed og en stak Akelejer, som aldrig får liv.

Jeg er helt sikker på, at det fremtidige resultat sagtens erstatter et par blomstrende akelejer, så min største udfordring lige nu er at finde tilstrækkeligt med tålmodighed, for det er altså nødvendigt. Meget nødvendigt. Jeg tror, at jeg ved, hvor jeg lagde den sidst.