Bergues, en lille by på kanten til Flandern

For mange uger siden, da vi var på vej på ferie, planlagde jeg turen med to overnatninger. Den første blev i Ladbergen i Tyskland. Da vi skulle overnatte anden gang, faldt valget på Bergues, en lille, fransk by tæt på kysten ved Dunkerque.

Faktisk havde jeg øje på en tur omkring Brugge i Belgien, fordi den jo skulle være vældig smuk og jeg derfor var fristet, men da jeg var i gang med at undersøge mulighederne for overnatning der, faldt jeg over et alternativ, nemlig Bergues. Byen er beskrevet mange steder som “lille Brugge” og får mange lovprisninger med på vejen, så jeg tænkte, at det i grunden gav meget mere mening at overnatte her, når jeg kiggede på vores slutdestination.

Jeg fandt et herligt lille sted at overnatte. Vi boede på 1. salen på Bienvenue Chez Nous, som egentlig er mere restaurant, end det er hotel. Der er kun 4 værelser og ellers en vældig gang i butikken i stueetagen, men ingen larm. Det et et meget hyggeligt sted og gårdhaven var skøn at sidde i, når aftensmaden – som for øvrigt smagte pragtfuldt – skulle indtages.

Vi ankom så tidligt, at vi havde tid til en slentretur ned gennem byen. Det skulle vise sig, at vi formentlig havde investeret tiden forkert, for der var på det nærmeste intet liv i den lille by. Ingen butikker, ganske få caféer og i det hele taget en temmelig mismodig stemning, som måske stammede fra tomme huse, misligholdte facader og meget lidt liv. Måske vi i stedet skulle være kørt udenfor byen og endda have taget turen omkring Dunkerque i stedet, men altså …

Jeg har forsøgt at være venlig mod byen. Jeg har fotograferet de smukkeste pletter. Der var potentiale. Der var virkelig smukke bygninger, grønne pletter og hjørner, som kunne forskønnes med ganske få midler, men det virkede altså som byen havde givet op.

Billedet ovenfor er udsigten fra hotellet og ned mod klokketårnet, som måske er byens mest berømmede vartegn. Klokketårnet stammer fra det 13. århundrede og har været ødelagt af franske invasionsstyrker i 1383, ødelagt igen i det 16. århundrede, ødelagt af brand i 1940 og sønderbombet i 1944 under 2. verdenskrig. Hver eneste gang er det blevet genopbygget og i 2004 blev det anerkendt som en historisk signifikant bygning og kom på UNESCO’s verdensarvsliste.

Klokketårnet har hele 50 klokker, som blandt andet sættes i spil hver mandag, når der er marked i byen. En enkelt klokke bimler for hvert kvarter. Ingen skal holdes uvidende.

Vi fik eftermiddagen fyldt med varme skridt, kold is, Croque Monsieur og en æske macarons, som desværre kun bidrog til billedet af en by, der havde givet op. Selv disse ellers vidunderlige små delikatesser havde de gjort ordinære og næsten smagsløse.

Om aftenen spiste vi på restauranten i stueetagen på vores hotel. Vi sad i gårdhaven og nød i den grad maden, stemningen og udsigten til en god nats søvn, fordi temperaturen her var menneskelig mod de næsten 40 grader vi oplevede dagen før i Ladbergen. Efter maden besluttede vi os for en lille aftentur ud i byen. Der måtte findes noget fantastisk også her, for det gør der altid.

Vi fandt bymuren og gik udenfor …

Der var virkelig smukt her i udkanten af byen og det var et imponerende syn at stå lige udenfor bymuren og kigge ind mos byen. Det var ikke svært at forestille sig, hvordan det har været at nærme sig byen på gåben engang for længe siden.

Byen var stille efter klokken 21. Helt stille.

Måske de kalder Bergues for lille Brugge, men jeg håber altså ikke, at den tåler sammenligningen, for så bliver jeg skuffet, hvis jeg en skønne dag gør stop i Brugge, selvom her var dejligt, hyggeligt og trygt og hotellet var fint, rent og med hyggelig betjening ;-)