Så er det mandag igen. Jeg blinkede et sekund og da jeg åbnede øjnene, var en ny uge i gang. Jeg er heldigvis klar efter en dejlig og indholdsrig weekend med masser af skønne og hyggelige oplevelser.
Lørdag stod vi sent op, men endte med alligevel at nå en tur indenom grønttorvet på Frederikstorv. Vi skulle have friske forsyninger af grønt, frugt, kød, fisk, æg og ost. Det lykkedes med undtagelse af æggene. Vi glemte dem, men fik til gengæld masser af skønne, friske fisk, grøntsager og krydderurter. Vi fik nye forsyninger af yndlings-ostene og vi var faktisk svært tilfredse med, at vi havde klaret alle indkøb på mindre en et kvarter.
Hvad mon tidsoverskud levner plads til?
Selvfølgelig vendte Kenneth bilen i retning mod nord og inden vi havde set os om, var vi ved sommerhuset. Der er kommet to dobbeltdøre i endegavlen og resultatet er fantastisk. Lyset vælter ind og siden det skete, er der monteret et vindue i den modsatte gavl, som giver det fineste kig ind i klitterne og desuden lader det også lyset glide gennem huset, så det bliver et helt fantastisk, lille sted at leve et stille liv.
Det bliver som at sidde midt i naturen. Jeg glæder mig sådan, for jeg har ikke det mindste svært ved at se, hvordan det her ender.
Det ender forrygende
Jeg glæder mig helt usigeligt til, at vi kan komme i gang med at bruge sommerhuset, men at give det tid og sørge for at det bliver efterisoleret og vi får skabt de rammer, der gør os glade, er helt sikkert ventetiden værd. Jeg kan allerede nu se, hvor dejligt det bliver.
Der mangler meget endnu. Vi arbejder med ting, som tager lang tid, men ikke rigtigt flytter noget visuelt ud over lys ind i huset. Snart når vi til de ting, som får os til at føle, at det virkelig går fremad. Vægge og gulv. Så rykker det, tror jeg. Håber jeg …
Nu kan vi snart finde vej i blinde
På vej hjemad kører vi altid en tur ned omkring Vesterhavet. Det elsker jeg. At blive blæst lidt igennem var lige det, jeg trængte til lørdag eftermiddag, så jeg nød havet, vinden og duften af saltvand, inden vi satte kursen sydover igen.
Jeg elsker turen ad Kystvejen og Rødhusvej ind til Omfartsvejen. Nogen gange drejer vi fra, inden vi når så langt, og tager turen på tværs ind til Øland. Hele området er smukt. Jeg har altid holdt meget af det og husker stadig mine mange morgenture helt ud i Sandmosen for en del år siden. Sikke fugleliv der var.
Tal lige om en indholdsrig weekend …
Søndag smuttede jeg en hurtig og målrettet tur i Matas i Aalborg Storcenter. På vej ud af centret stødte jeg ind i Annette, min slyngveninde fra de første år af min skoletid. Hun flyttede i femte klasse. Ikke langt væk, men når man er afhængig af to hold forældre til at hjælpe med at holde fast i venskabet, bliver det svært og til sidst gled det også ud.
Vores veje er krydset et par gange gennem årene, men vi har ikke haft tiden, overskud eller mod på at genoptage venskabet. I går havde jeg god tid – det var jo søndag – og Annette havde heldigvis det samme, så vi endte med et par skønne timer med snak og grin, fortællinger om levede liv, smerte, glæde og et delt ønske om at holde fast i at ses denne gang.
Det var en dejlig oplevelse og jeg glæder mig til flere timer i hendes selskab. Tal lige om en indholdsrig weekend …
I dag drikker jeg te …
I dag er mandag. Jeg har ondt i halsen, lidt hovedpine og en snigende fornemmelse af noget, jeg nægter. Jeg er helt sikker på, at min viljestyrke er nok. Tak.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
4 kommentarer
Iben
9. oktober 2018 at 23:23Sidder her og smiler lidt for mig selv. Jeg har i en periode ikke haft så meget tid til at følge med herinde, men husker din modstand mod sommerhuskøb for et stykke tilbage. Så lige pludselig er du og Kenneth blevet sommerhusejere, og kærligheden til det nye sted lyser allerede ud af alle linjer. Hvor er det skønt, at man på den måde kan flytte sig, og få et nyt syn på tingene :) Måske jeg en dag, når langt nok ned i bunken af ulæste e-mails til at finde ud af, hvad der lige var der skete dér ;)
Mvh
Iben
Liselotte
10. oktober 2018 at 14:16Han knækkede mig ved imponerende udholdende at tage mig med på sommerhuskig, Iben ;-) Nu er jeg bare så glad for, at jeg til sidst overgav mig :-)
Eva
9. oktober 2018 at 04:48Det bliver altså det fineste, lille sted, – tak fordi vi må følge med i processen.
Liselotte
10. oktober 2018 at 13:54Det ender helt fantastisk, Eva og jeg GLÆDER mig sådan :-)