Fredag i en lang række af stille dage

Fredag er afslutningen i en lang række af stille dage, hvor arbejde har taget det meste af min tid. Om aftenen, når vi endelig er landet i sommerhuset, har vi rutinemæssigt spist og været på stranden. Rækkefølgen kan skifte, men rutinen er den samme hver aften. Mad og strand. Snak og gåture langs havet. Alt er godt ved det.

Der er ikke én eneste aften, der er magen til den forgående. Der er ikke én eneste solnedgang, der ligner den aftenen før og der er ikke én eneste aften, hvor jeg ikke bryder ud i lovsang over livet, udsigten og stedet, hvor vi får lov til at leve disse smukke sommermåneder.

Jeg synes, at vi er meget heldige.

Den stille ende

Vi kører ud i den ende af stranden, hvor der er stille. Hvor vi som oftest er alene.

Der kan vi gå længe og snakke eller måske sige ingenting. Vi slapper af og nyder stedet og hinandens selskab, mens vi på skifte finder små skatte, der kommer i min tingfinder-kurv.

Oppe i den anden ende

Oppe i den anden ende af stranden er der som oftest flere mennesker. Bilerne holder og venter på solnedgangen og der er meget jævnt besøg af autocampere, som tydeligt er i gang med at etablere sig for natten.

I disse dage er der også udholdende strandgæster, som forlænger dagen ind i aftenen med medbragt kogegrej. De tilbereder aftensmaden over grill eller trangia og der dufter ind imellem kraftigt af kød, der steger, mens de sidder og plejer røde kinder og solvarme skuldre.

Vi snakker om at gøre noget lignende. Pakke aftensmaden og tage ned og spise på stranden. Ind imellem gør vi det, men i år er det ikke sket endnu.

Vi hygger os med at sidde med udsigt til havet og tæerne begravet i sandet, mens vi tilbereder og siden spiser mad, mens solen går ned. Tidligere gjorde vi det flere gange i løbet af en sommer, men nu er det trådt i baggrunden, fordi vi pludselig har adgang til hav og strand hver eneste dag. Så bliver vi vist lidt praktiske og bliver hurtigt enige om, at det jo også er nemmere lige at lave mad hjemme og så siden tage ned på stranden.

Det er ikke helt det samme, så jeg planlægger en tur ned for at spise på kanten af verden snart.

Magisk aftenlys

Lyset er ganske særligt ved havet og de lyse nætter hjælper magien på vej.

Vi sover for åbent vindue, som i MEGET ÅBENT vindue lige ovenfor sengegavlen. Alle dufte og lyde trænger ind i løbet af natten og mere end en gang er vi vågnet ved lyden af rådyr, fugle der er vågnet tidligt eller havgus, der trænger ind og gør hår og sengetøj fugtigt.

Natten igennem er lyset en tro følgesvend. Det skifter naturligvis karakter, men der er ikke natsort ude på noget tidspunkt for øjeblikket. Det nyder jeg og på trods af en morgensol, der vækker Kenneth endog meget tidligt, har ingen af os lyst til at lukke aftenens og nattens lys ude. Så hellere vågne med de tidligste fugle.

I går fik jeg lokket Kenneth med til at spille

Det sker ikke ofte, så jeg hyggede mig gevaldigt.

Jeg lærte for mange år siden en dobbelt-kabale af Jette, min bedste veninde. Vi holdt ferie hos hendes far i Løkken og regnen stod ned i stænger. Tiden skulle fordrives indenfor og denne kabale blev vores redning. Siden har jeg lært den videre til min familie og vi lægger gerne en, når vi har tid og mulighed for det. I går fik jeg endelig Kenneth lokket med ombord.

Jeg kender ikke navnet på kabalen. Måske du kan hjælpe, men på norsk hedder den tilsyneladende Væddeløpskabalen (side 68) og jeg elsker den.

I aften spørger jeg igen, om han gider. Stille og forsigtigt.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.